16. August -Venskab med Kristi venner

(229)  Jeg er ven med alle, der frygter dig, og som holder dine forordninger.. -Sal. 119,63 - ret

(229)  Det er naturligt at søge venskab. Enhver vil finde kammerater eller få dette. Og i samme forhold som styrken af venskab vil være, vil indflydelsen være den samme som venner vil udøve for hinanden på godt eller ondt. . . . ret

(229)  Unge personer som er kastet over i andres selskab kan gøre deres selskab til en velsignelse eller en forbandelse. De kan virke opbyggende, velsigne og styrke hinanden, have en opbyggende optræden, i natur, i kundskab; eller, ved at lade sig selv blive ryggesløse og upålidelige, kan de kun udøve en demoraliserende indflydelse. ret

(229)  Det er ved at lede Kristi efterfølgere til at omgås de ugudelige og være med i deres fornøjelser, at Satan har allermest held med at forlokke dem i synd. . . . Kristi efterfølgere skal adskille sig selv fra syndere, kun vælge deres selskab når de har anledning til at gøre dem noget godt. Vi kan ikke være for nok opsat på at undgå de menneskers selskab, som øver indflydelse bort fra Gud. Når vi beder: ”Led os ikke i fristelse” skal vi så vidt muligt undgå fristelse. ret

(229)  Ved at vælge onde venner er mange blevet ledt skridt for skridt væk fra dydighedens sti til ulydighedens og udsvævelsernes dybder i hvilke de først troede det var umuligt for dem at synke ned i. ret

(229)  Vi må nægte at blive fordærvede, og sætte os selv der hvor onde selskaber ikke fordærver vore hjerter. De unge bør hver især søge selskab med dem, som slider sig opad med sikre skridt. ret

(229)  Bedre end al venskab med verden er venskab med Kristi genløste. ret

(229)  Varmen fra det sande venskab, kærligheden som binder hjerte til hjerte, er en forsmag på himlens glæder. ret

næste kapitel