18. August -Nådige ord

(231)  Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt.. -Kol. 4,6 - ret

(231)  Hvordan kan det være, at mange, som bekender sig til Kristi navn, siger så mange tomme og tåbelige ord? Satan er på lur efter at få adgang hos dem, som taler på en hensynsløs måde. . . . Når vi siger meningsløse og dumme ord, opmuntrer vi andre til at hengive sig i samme slags samtale. . . . De eneste ord som burde komme fra vore læber burde være klare og rene ord. Ingen kan sige hvor meget synd der skabes ved hensynsløse, tåbelige og meningsløse ord. . . . . Ethvert ord du taler er et frø der vil spire og enten bære god eller dårlig frugt. ret

(231)  Når vi er i selskab med dem som føjer sig i tåbelig tale, er det vor pligt at ændre samtalens emne, om det er muligt. Ved hjælp af Guds nåde bør vi ignorere ordene i stilhed eller introducere et emne der vil vende samtalen til noget gavnligt. ret

(231)  Han (Gud) ønsker at vi skal være venlige, men ikke spørgende. Han siger til enhver af os: ”Men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse.” 1. Pet. 1,15. Gud ønsker at vi skal være lykkelige. Han ønsker at lægge en ny sang på vore læber; endda en pris til vor Gud. ret

(231)  Når du tager en vens hånd, så lad en pris til Gud være på dine læber og i dit hjerte. Dette vil vende hans tanker til Jesus. ret

(231)  Hvor tilfreds vil Frelseren ikke være for at høre Sine efterfølgere sige Sine dyrebare lærdomslektier, og vide at de havde en smag for hellige ting! . . . Det som er i hjertet vil flyde over fra læberne. Det kan ikke holdes tilbage. De ting som Gud har forberedt for dem som elsker Ham, vil være samtaleemnet. Kristi kærlighed er sjælen såvel som vandudspring, der springer ud for evigt liv, sender levende strømme ud, som bringer liv og glæde hvorend de flyder. ret

(231)  Vi mister meget ved at ikke tale så meget om Jesus og om himlen, de helliges bolig. Jo mere vi beskuer de himmelske ting, des mere ny glæde skal vi se, og des mere vil vore hjerter være fyldt af taksigelse til vor godgørende Skaber. ret

næste kapitel