22. August -Gud og kejseren

(235)  Er det tilladt, at vi giver kejseren skat, eller ej?« . . . Han sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!«. -Luk. 20,22-25 - ret

(235)  Kristi svar var . . . et ærligt svar på spørgsmålet. Med en romersk mønt i sin hånd, i hvilken stod påtrykt kejserens navn og billede, erklærede Han at eftersom de levede under den romerske magts beskyttelse, skulle de yde til den hjælp som magten krævede, så længe at dette ikke konfliktede med en højere magt. Men så længe de fredeligt var under landets love, skulle de til alle tider give deres første troskab til Gud. ret

(235)  Vi skal vedkende os menneskelig regering som en forordning for en guddommelig bestemmelse, og lære lydighed mod den som en hellig pligt, inden for dens legitime område. Men når den kræver konflikt mod Guds krav, må vi adlyde Gud frem for mennesker. Guds Ord må anerkendes som over al menneskelig lovgivning. Et ”så siger Herren” skal ikke sættes til side for et ”så siger kirken” eller et ”så siger staten.” Kristi krone må løftes over jordiske magthaveres kroner. ret

(235)  Den guddommelige lovs visdom og autoritet er højest. . . . Jehovas ti forskrifter skal være grundlaget for al retfærdighed og gode love. Dem som elsker Guds bud vil tilpasse sig efter enhver god lov i landet. ret

(235)  Vi er ikke pålagt at trodse myndigheder. . . . Vi skal gå fremad i Kristi navn, forsvare sandhederne der er betroet os. Hvis mennesker har påbudt os at gøre dette, må vi da sige, lige som apostlene sagde: ”Men Peter og Johannes svarede: Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.” Apg. 4,19-20. ret

(235)  Vort rige er ikke af denne verden. Vi venter på at vor Herre kommer fra himlen til jorden for at . . . stifte Hans evige rige. ret

næste kapitel