Troen jeg lever af kapitel 241. Fra side 241 | ren side tilbage |
(241) Lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.. -Hebr. 10,25. - ret (241) I må aldrig nære den tanke at I kan være kristne og samtidig gå i jer selv. Alle er den del af det store menneskenetværk, og arten og kvaliteten af din erfaring vil i vid udstrækning bestemmes af de menneskers erfaringer som du omgås. . . . . Lad os da ikke svigte vor egen forsamling. ret (241) Mange siger at det er helt sikkert uskadeligt at tage til en koncert og forsømme bedemødet, eller holde sig fra møder hvor Guds tjenere skal give et budskab fra himlen. Det er sikkert for jer at være lige der hvor Kristus har sagt at Han vil være. . . . . Jesus har sagt: For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem. Matt. 18,20 Kan du nå dertil hvor du vælger dine fornøjelser og går tabt af velsignelsen? ret (241) Hvis kristne vil samles, og tale til hinanden om Guds kærlighed, og om genløsningens dyrebare sandheder, vil deres egne hjerter fornys, og de vil forny hinanden. ret (241) Alle bør have noget at sige til Herren, for derved vil de velsignes. En erindringsbog er skrevet af dem, som ikke svigter deres egen forsamling, men taler ofte med hinanden. Restfolket skal overvinde sig ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. . . . Vi bør ikke samles for at forblive tavse. Dem som huskes af Herren, og som vil samles for at tale til Hans ære og herlighed og fortælle om Hans kraft, på disse vil Guds velsignelse hvile, og de vil blive fornyet. ret (241) Vi bør udnytte alle anledninger til at sætte os selv i velsignelsens kanal. . . . Menighedens møder, såvel som til lejermøder, samlinger i hjemmemenigheden, og alle anledninger hvor der er et personligt arbejde for sjæle, der er Guds bestemte anledninger til at udsende tidlig og sildigregn. ret |