2. Septempber - Det første ægteskab

(246)  "Gud Herren sagde: "Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg vil skabe en hjælper, der svarer til ham.". -"2. Mos 2,18 - ret

(246)  Mennesker er ikke gjort til at bo ensomt; det skulle være et socialt væsen. Uden ledsagelse, ville de skønne scener og glædelige opgaver i eden, ikke give den fuldkomne lykke. Endog fællesskabet med engle kunne ikke dække ønsket om sympati og kammeratskab. Der var ingen af samme natur at elske, at blive elsket af. ret

(246)  Gud selv gav Adam en ledsager. Han tilvejebragte ”en hjælp der mødte ham” – en hjælper der var hans ledsagelse egnet, og som kunne være et med ham i kærlighed og forståelse. Eva blev skabt fra et ribben fra Adams side, og det betyder at hun ikke skulle kontrollere ham som hovedet, heller ikke trædes under hans fødder som en laverestående, men stå ved hans side som en lige, og blive elsket og beskyttet af ham. En del af mennesket, ben af hans ben, og kød af hans kød, hun var hans Åndet selv; viser den tætte forening og hengivenhedens samhørighed som skulle være i dette forhold. ret

(246)   ”Ingen hader jo sin egen krop, men nærer og plejer den.” Ef.5,29. ret

(246)  Gud fejrede det første ægteskab. Derved havde denne forordning universets skaber som ophavsmand. ”Ægteskabet skal holdes i ære” Hebr. 13,4; det var en af Guds første gaver til mennesker, og det er en af de to institutioner som, efter syndefaldet, Adam bragte med sig ud af Paradisets porte. Når de guddommelige principper erkendes og adlydes i denne sammenhæng, er ægteskabet en velsignelse; de vogter over slægtens renhed og lykke, de sørger for menneskets sociale behov, de ophøjer den fysiske, intellektuelle og moralske natur. ret

(246)  Familiebåndene er de tætteste, de ømmeste og mest hellige af alle på jorden. De var tiltænkt som en velsignelse for menneskene. Og de er en velsignelse hvor som helt ægteskabspagten indgås forstandsmæssigt, i frygt for Gud og efter nøje overvejelse af dets ansvar." ret

næste kapitel