4. Septempber -En union for livet

(248)  Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«. -Matt. 19,6. - ret

(248)  Ægteskabsløftet . . . lænker de to enkeltpersoners skæbne med bånd som ingen anden hånd end døden skal adskille. ret

(248)  I bjergprædiken erklærede Jesus tydeligt at ægteskabsbåndet ikke skulle opløses, undtagen utroskab mod ægteskabsløftet. ”Enhver,” sagde han, ”som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.” Matt. 5,32 ret

(248)  Jesus viste sine tilhørere tilbage til ægteskabsinstitutionen som den var ved skabelsen. . . . Ægteskabet og sabbaten har deres oprindelse som tvilling-institutioner til Guds ære og til menneskenes bedste. Idet Skaberen forenede det hellige pars hænder i ægteskabet, formulerede han ægteskabsloven for alle Adams børn, til tidens ende. Det som den Evige Fader Selv erklærede for godt, blev loven til største velsignelse og udvikling for mennesker. Ligesom alle andre Guds gode gaver, som menneskene har fået betroet, er ægteskabet blevet fordærvet af synd; men det er evangeliets mål at genoprette dets renhed og skønhed. ret

(248)  Mænd og kvinder burde, i begyndelsen af deres ægteskabsliv, ransage sig selv til Gud. . . . . ret

(248)  Hvor Guds Ånd regerer, vil der ikke være tale om usømmelighed i ægteskabs-forholdet. ret

(248)  Selvom man kommer ud for vanskeligheder, forviklinger og modarbejdelser, så lad hverken mand eller kone nære den tanke, at deres union er en fejltagelse eller en skuffelse. Bestem jer for at være alt for hinanden hvad der er overhovedet er muligt. Fortsæt med den første opmærksomhed. Opmuntre hinanden på enhver måde med at kæmpe livets kampe. Stræb efter at fremme hinandens lykke. Lad der være en indbyrdes kærlighed, indbyrdes overbærenhed. Da vil ægteskabet, i stedet for at være enden på kærlighed, være som ved begyndelsen på kærligheden. ret

næste kapitel