27. Januar -Et særligt tegn

(27)  Også Mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem Mig og dem, så de kunne forstå, at Jeg, Herren, helliger dem.. -Ez. 20,12 - ret

(27)   ”Idet sabbatten var tegnet der skilte Israel ud, da de kom ud af Ægypten for at gå ind i det jordiske Kanaan, således er det tegnet der nu udskiller Guds folk, idet de kommer ud fra verden og går ind i den himmelske hvile. ret

(27)  Overholdelse af sabbatten er det middel Gud har ordineret for at få kundskab om Ham selv og skille mellem Hans loyale borgere og overtræderne af Hans lov. ret

(27)  Den [sabbaten] tilhører Kristus. . . . Da Han dannede alle ting, dannede Han sabbaten. Ved Ham blev den sat til side som et mindesmærke for skabelsesværket. Det peger mod Ham som både Skaber og Den der helliger. Den erklærer at Han som skabte alle ting i himlen og på jorden, og ved hvem alle ting holdes sammen, er hoved for kirken, og at vi ved Hans kraft er forsonet med Gud. Idet han talte til Israel, sagde han: "Jeg giver dem mine sabbater, som et tegn mellem mig og dem, så de må vide at Jeg er Herren der helliger dem" - gør dem hellig. Da er sabbaten et tegn på Kristi kraft der gør os hellige. Og det er givet til alle hvem Kristus gør hellig. Som et tegn på hans helliggørende kraft, er sabbaten givet til alle, som gennem Kristus bliver en del af Guds Israel. . . . ret

(27)  Til alle som modtager sabbaten som et tegn på Kristi skabende og forløsende kraft, vil det være en fryd. Ved at se Kristus i den, fryder de sig selv i Ham. Sabbaten peger dem til skabelsesgerningerne som bevis på Hans mægtige kraft i genløsningen. Så længe tankerne optages af den tabte fred i eden, fortæller det om freden der er genoprettet gennem Frelseren. Og alle ting i naturen gentager Hans indbydelse: "Kom til mig, alle som arbejder og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile." Matt. 11,28 ret

(27)  Sabbaten er et guldspænde der forener Gud og Hans folk. ret

næste kapitel