| Troen jeg lever af kapitel 275. Fra side 275 | ren side tilbage |
(275) Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.. -Es. 49,15.16 - ret (275) Kristi menighed er meget dyrebar i Hans øjne. Den er det, der indeholder Hans juveler, folden der omgærder Hans hjord. ret (275) Kristus ”elskede menigheden, og gav sig selv hen for den.” Ef. 5,25. Den er købt for Hans blod. Vi ser Guds guddommelige Søn gå rundt iblandt de syv guldlysestager. Jesus Selv forsyner disse brændende lamper med olie. Han er den der tænder flammen. ” I ham var liv, og livet var menneskers lys. Joh. 1,5 Ingen lysestage, inden menighed, skinner af sig selv. Fra Kristus udstråler al dets lys. . . . Fra Herren Gud den Almægtige og fra Lammet kommer lyset. ret (275) Til tider synes Herren at have glemt farerne Hans menighed er i, og den skade dens fjender har forvoldt. Men Gud har ikke glemt den. Intet i verden er så nært for Guds hjerte, som Sin menighed. Det er ikke Hans vilje at verdslige fremgangsmåder skal fordærve menighedens historiebog. Han efterlader ikke Sit folk og lader Satans fristelser overvinde Sit folk. ret (275) Gud erklærer at selvom en moder kan glemme sit barn, ”vil jeg dog ikke glemme jer.” . . . . . Gud tænker med den største bekymring på sit folk og holder en erindringsbog foran Sig, så Han aldrig kan glemme det barn Han har i Sin varetægt. ret (275) ”Et menneskeligt bånd kan briste, |