Troen jeg lever af kapitel 29. Fra side 29 | ren side tilbage |
(29) Jeg blev glad, da de sagde til mig: Lad os drage til Herrens hus!. -Sal. 122,1 - ret (29) Dette bør være en dag til velsignelse for os - en dag hvor vi må lægge alle vore verdslige sager til side og samle vore tanker om Gud og himmelen. ret (29) Hele himlen holder Sabbat, men ikke på en ligegyldig og passiv måde. På den dag må alle kræfter i sjælen vågne op, for skal vi ikke mødes med Gud og med Kristus vor Frelser? Vi må se på Ham i tro. Han længes efter at genoplive og velsigne enhver sjæl. ret (29) Sabbats morgen bør familien stå tidligt op. Hvis de står sent op, er det forvirrende og forhastende at forberede morgenmaden og sabbatsskolen. Der er hastværk, trængsel og utålmodighed. Derved kommer der uhellige følelser ind i hjemmet. Vanhelliges Sabbaten derved, bliver den en byrde, og den er ikke til at se frem til, hvad den burde. ret (29) Sabbaten er Guds tid. Han velsignede og helligede den syvende dag. Han satte den til side for at mennesker skal holde den som en tilbedelsesdag. ret (29) Vi må bevare og fremelske en sand ånd for tilbedelse, en andagtsfuld ånd for herrens hellige dag. Vi bør samle os, og tro på at vi vil få trøst og håb, lys og fred fra Jesus Kristus. ret (29) Det blev fremstillet for mig at hele himlen beskuer og våger om sabbaten, efter dem som anerkender det fjerde buds befaling og holder sabbaten. Englene viser deres interesse og høje agtelse for denne guddommelige forordning. Dem som i deres hjerter er helliget ved Herren Gud, ved en klar andagtsfuld tankegang, og som søger at udnytte de hellige timer til at få det bedste ud af sabbaten, og ære Gud ved at kalde sabbaten en fryd, disse velsignede englene på en særlig måde med lys og sundhed, og de fik særlig styrke. ret |