16. Oktober -Jesu vidnesbyrd

(290)  Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.. -Åb. 19,10 - ret

(290)  Frem for alle andre bøger, må Guds ord været vort studium, den store tekstbog, som bases for al uddannelse. ret

(290)  Vidnesbyrdene skal ikke forklejne Guds ord, men ophøje det og tiltrække mennesker til det, så sandhedens skønne enkelthed kan indprente alle. ret

(290)  Jeg tog den dyrebare bibel og omgav den med flere vidnesbyrd for menigheden. . . . Her, sagde jeg, skal henved alles sager behandles. De synder som de skal undgå skal udpeges. Det råd de ønsker kan findes her, givet til andre situationer der ligner deres egen. Gud har fundet det rigtigt at give dig linje for linje og forskrift for forskrift. Men der er ikke mange af jer som virkelig ved hvad der står i Vidnesbyrdene. I er ikke fortrolig med Skriften. Hvis du havde gjort Guds Ord til dit studium, med et ønske om at nå Bibelstandarden og opnå kristen fuldendelse, ville du ikke havde brug for Vidnesbyrdene. ret

(290)  Herren ønsker at advare dig, irettesætte dig, rådgive dig gennem de vidnesbyrd der er givet, og indprente jeres sind med vigtigheden af sandheden i Hans ord. De skrevne vidnesbyrd skal ikke give nyt lys, men indprente de inspirerede sandheder livagtigt i hjerter, som allerede er blevet åbenbaret. Menneskets forpligtelse over for Gud og forpligtelse for at følge sit medmenneske er blevet specificeret udtrykkeligt i Guds ord; alligevel er der kun få af jer som er lydige over for det lys som er givet. Yderligere sandhed er ikke kommet ud; men Gud har gennem Vidnesbyrdene gjort de store sandheder der allerede er givet mere enkle og på Hans egen valgte måde er de bragt frem for folk til at vække og indprente sandhederne i dem, så de er uden undskyldning. ret

(290)  Hvis vi ikke giver agt på dem (advarslerne i vidnesbyrdene), hvilken undskyldning kan vi så give? ret

næste kapitel