21. Oktober -Til ihukommelse af mig

(295)  Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!«. -Luk. 22,19 - ret

(295)  Ved den sidste påske som vor Herre holdt med Sine disciple, indførte Han Herrens nadver, i stedet for påsken, der skal holdes til ihukommelse af Hans død. ret

(295)  Jødernes nationale festdage skulle gå bort for evigt. Den tjeneste som Kristus etablerede skulle Hans efterfølgere holde i alle lande, gennem alle tider. ret

(295)  Gud har ikke betroet mennesker at sige hvem der skal bringe sig selv ved disse anledninger. For hvem kan læse hjertet? Hvem kan skille rajgræsset fra hveden? ”Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret.” ”Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod.” ”For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til”, og ser ikke på Herrens legeme.” 1 Kor. 11,28.27.29. . . . ret

(295)  Ved at dele brødet og vinen med Sine disciple, har Jesus udlovet Sig Selv til dem, som deres Forløser. . . . . Når vi tager imod brødet og vinen, der symboliserer Kristi brudte legeme og udgydte blod, deltager vi i fantasien ind i nadvermåltidet i kammeret deroppe. Det er som om vi går igennem haven som er viet til Hans pine, der bar verdens synder. Vi er vidne til den kamp hvori vor forsoning med Gud skete. Kristus er bragt som korsæstet frem iblandt os. ret

(295)  Idet vi ser på den korsfæstede Forløser, fatter vi til fulde storheden og betydningen af det offer himlens Majestæt gjorde. Frelsens plan er forherliget foran os, og Golgatas tanke vækker liv og hellige bevægelse i vore hjerter. Pris til Gud og Lammet vil være i vore hjerter og på vore læber; for stolthed og selvophøjelse kan ikke blomstre i den sjæl som holder Golgatas begivenheder i frisk erindring. ret

næste kapitel