Troen jeg lever af kapitel 309. Fra side 309 | ren side tilbage |
(309) Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig.. -Joh. 10,14 - ret (309) Enhver af os vil fristes hårdt; for vi vil prøves til det yderste. ret (309) Vi behøver at være forankret i Kristus, rodfæstet og funderet i troen. Satan virker gennem agenter. Han vælger dem som ikke har drukket af de levende vande, hvis sjæle tørster efter noget nyt og fremmet, og som altid er parat til at drikke fra en kilde som skænker af sig selv. Stemmer vil kunne høres og sige: ”Se, her er Kristus,” eller ”Se, der;” men vi må ikke tro dem. Vi må have umiskendelige beviser for den Sande Hyrdes røst, og Han kalder på os til at følge ham. Han siger: ”Jeg har holdt min Faders bud.” Han leder Sine får på den ydmyge sti til Guds lov. . . . . ret (309) ”Stemmen fra en fremmed” er stemmen af en som hverken respekterer eller adlyder Guds hellige, retfærdige og gode lov. Mange stiller store krav til hellighed, og praler af de undere de udfører i helbredelsen af syge, skønt de ikke viser hen til denne store retfærdighedsstandard. Men gennem hvis kraft gøres disse afsværginger? Er begge parters øjne åbne over for deres overtrædelse af loven? og tager de deres standpunkt som et ydmygt og lydigt barn, der er parat til at adlyde alle Guds krav? Johannes bevidner om Guds bekendende børn: ”Den, der siger: Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham.” 1. Joh. 2,4 . . . Hvis dem som udøver sjælesorgen, er indstillet på at undskylde deres forsømmelse af Guds lov, på bekostning af disse manifestationer, og fortsætter i ulydighed, skønt de i et eller andet omfang har magt, er det ikke det samme som at de har Guds store kraft. Tværtimod er det den store bedragers mirakelvirkende kraft. . . . Vi må være opmærksom på den foregivne hellighed, som tillader overtrædelse af Guds lov. Dem som træder denne lov under deres fødder, kan ikke være hellige, og dømmer dem selv efter deres egen standard. ret |