31. Januar -At blive holdt i evigheden

(31)  Hver måned på nymånedagen og hver uge på sabbatten skal alle mennesker komme for at tilbede mig, siger Herren.. -Es. 66,23 - ret

(31)   ”Hvor skøn var jorden ikke da den kom fra Skaberens hånd! Gud præsenterede universet for en verden, hvor selv Hans alt-seende øjne ikke kan finde plet eller rynke. Enhver del af skabelsen optager den del der tilkommer den, og besvarer det formål det er blevet skabt med. Fred og hellig glæde fylder jorden. Der var ingen forvirring, ingen sammenstød. Der var ingen sygdomme til at plage mennesker eller dyr med, og planteriget var uden pletter eller fordærv. Gud så på Sine hænders værk, udført af Kristus, og erklærede det for "vældig godt". ret

(31)  Sabbaten blev helligholdt ved skabelsen. Som indstiftet for mennesker, havde det sin oprindelse da "alle morgenstjerner jublede, og alle gudssønner råbte af fryd." Job. 38,7 . . . . ret

(31)  Sabbaten var ikke kun for Israel, men for verden. Den var blevet kendt for mennesket i eden, og, ligesom de andre bud i tibudsloven, er den en uforgængelig forpligtelse. Om denne lov, hvoraf det fjerde bud er en del, erklærer Kristus: " Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket." Matt. 5,18. Så længe som himlen og jorden vil stå, vil Sabbaten fortsætte som et tegn på Skaberens kraft. Og når Eden skal blomstre på jorden igen, vil Guds hellige hviledag blive æret af alle under solen. "Fra den ene sabbat til den anden" skal beboerne på den herlige nye jord . . . "tilbede for mig, siger Herren." ret

(31)  Gud lærer at vi skal samles i Hans hus for at opelske den fuldkomne kærligheds kendetegn. Dette vil udruste jordens beboere til de boliger som Kristus er gået for at berede alle, som elsker Ham. Der vil de samles i helligdommen fra sabbat til sabbat, fra den ene nymåne til den anden, for at stemme i den mest ophøjede melodi, i pris og taksigelse til Ham som sidder på tronen, og for Lammet for evigt og altid. ret

næste kapitel