Troen jeg lever af kapitel 313. Fra side 313ren side   tilbage

8. November -Sikker når man er årvågen

(313)  Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru.. -1 Tess. 5,6. - ret

(313)  Jeg fik vist Satan sådan som han var før, en lykkelig og ophøjet engel. Så fik jeg vist ham sådan som han er. Han bærer stadig en kongelig form. Hans træk er stadig ædle, for han er en falden engel. Men hans ansigtsudtryk er fuld af ængstelse, bekymring, ulykkelig, nid, had, fortræd, bedrag og alt ondt. Denne pande var tidligere så ædel, som jeg bemærkede i særdeleshed. Hans pande begyndte at rynke over øjnene. Jeg så at han havde bøjet sig så langt til det onde at alle gode kvaliteter var forfladiget, og ethvert ond træk var udviklet. Hans øjne var snedige og udspekulerede og viste stor skarpsindighed. Hans bygning var stor, men kødet hang løst omkring hans hænder og ansigt. Idet jeg beskuede ham, hvilede hans hage på hans højre hånd. Han lignede een der tænkte dybt. Et smil var på hans ansigt, som fik mig til at skælve, det var så fyldt med ondskab og satanisk spekulation. Dette smil er et han bærer lige før han har sikret sig sit offer, og idet han fanger offeret i sin snare, bliver dette smil grufuldt. ret

(313)  Guds folk må være beredte til at modstå den listige fjende. Det er den modstand at Satan frygter. Han kender bedre sin krafts begrænsning end vi gør, og hvor nemt han kan overvindes hvis vi modstår ham og stiller os op over for ham. Ved guddommelig styrke er de svageste af de hellige mere end hans lige og alle hans engle, og hvis det står til prøve vil han (den svageste af de hellige) kunne vise sin overlegne magt. Derfor er Satans skridt lydløse, hans bevægelser er snigende, og hans overfald er skjult. . . . ret

(313)  Mennesket er Satans fanger og er naturligt tilbøjelige til at følge hans påfund og gøre hans påbud. I sig selv har han ingen magt til at sætte sig effektivt imod ondt. Det er kun når Kristus bliver i ham, ved en levende tro, og Han påvirker hans ønsker og styrker ham med kraft ovenfra, at mennesket vover sig til at sætte sig op imod en så forfærdelig fjende. Alle andre forsvarsmidler er helt nyttesløse. ret

næste kapitel