Troen jeg lever af kapitel 330. Fra side 330 | ren side tilbage |
(330) Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans.. -Åb. 18,1 - ret (330) Jeg så en anden mægtig engel som var hvervet til at komme ned på Jorden, for at istemme den tredje engel, og give hans budskab kraft og styrke. ret (330) Et verdensomspændende og ualmindeligt kraftfuldt værk er forudsagt her. ret (330) Stor magt og herlighed blev tildelt englen, og idet han steg ned, blev Jorden oplyst af hans herlighed. Det lys som fulgte med englen trængte igennem overalt, idet han råbte med høj røst: Den råbte med kraftig røst: »Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, ret (330) skjul for alle urene fugle.« Åb.18,2 Budskabet om Babylons fald, som den anden engel gav, gentages endnu en gang ved at omtale af fordærvet som kom ind i menighederne siden 1844. Denne engels arbejde kommer på rette tid for at tilslutte sig det sidste store værk i den tredje engels budskab idet den hæver sig i et højt råb. Og på denne måde er Guds folk rede til at stå i fristelsens time, som de snart skal møde. Jeg så at et stort lys hvilede over dem, og de forenede sig frygtløst i at proklamere den tredje engels budskab. ret (330) Engle blev udsendt for at hjælpe den mægtige engel fra himmelen, og jeg hørte stemmer som synes at lyde overalt: »Drag ud af hende mit folk.« . . . Guds herlighed hvilede på de tålmodige ventende hellige, og de gav frygtløst den sidste højtidelige advarsel, proklamerede Babylons fald og kaldte på Guds folk, at de må drage ud af hende så de undgår hendes frygtelige dom. ret (330) Det lys som spredte sig over de som ventede trængte ind overalt, og dem i menighederne som havde et lys, og som ikke havde hørt og forkastet de tre budskaber, adlød kaldet og forlod de faldne menigheder. ret |