| Troen jeg lever af kapitel 342. Fra side 342 | ren side tilbage |
(342) I skal synge sange som i natten, når man helliger sig til festen, I skal være glade, som når man vandrer til fløjtespil på vej til Herrens bjerg, til Israels klippe.. -Es. 30,29 - ret (342) Når de menneskelige loves beskyttelse trækkes bort fra dem der ærer Guds lov, vil der, i de forskellige lande, være samtidige bevægelser, for at de går til grunde. ret (342) Nogle af Guds folk opholder sig i fængselsceller, nogle på afsidesliggende steder, i skovene, og på bjergene, og beder stadig om guddommelig beskyttelse. Imens drives alle kompagnier bevæbnede mænd, onde engles hære, og forbereder dødens værk. . . ret (342) Med sejrsskrig, hån og forbandelse, onde trængsler er mennesker ved at kaste sig over deres bytte, medens et tæt mørke, dybere end nattens mørke, falder over Jorden. Så spænder en regnbue sig over himmelen, og synes at omspænde alle bedende grupper. . . ret (342) Fra Guds folk høres en, klar melodisk røst, som siger: »Se op«, og løft jeres øjne mod himlene, de ser løftets bue. De sorte vrede skyer som dækkede hvælvingen delte sig, os ligesom Stefanus så de hele tiden mod himlen, og se Guds herlighed og Menneskesønnen sad på sin trone. I Hans guddommelige skikkelse så de mærkerne af hans ydmygelse; og af hans læber hørte de spørgsmålet, som kom frem for hans Far og de hellige engle: »Jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig.« Joh 17,24 Atter hørte jeg en musikalsk og triumferende stemme sige: »De kommer! De kommer! Hellig, uskadet og ubesmittet. De har holdt mine tålmodige ord; de skal vandre blandt engle; og deres blege og skælvende læber som har fastholdt sin tro, udstøder et sejrsråb. Det er ved midnat at Gud manifesterer magt, så hans folk udfries. Solen kommer frem og tager til I styrke. Tegn og undere følge hurtigt efter hinanden. De onde ser med rædsel og forbavselse sceneriet, mens de retfærdige ser udfrielsens tegn, med højtidelig glæde. ret |