| Troen jeg lever af kapitel 344. Fra side 344 | ren side tilbage |
(344) Han indkalder himlen deroppe og jorden, han vil holde dom over sit folk. Kald mine trofaste sammen hos mig, dem der har sluttet pagt med mig ved slagtoffer.. -Sal. 50,4-5 - ret (344) Kongernes konge stiger ned på skyen, omgæret af ild. Himlene rulles sammen som en bogrulle, jorden skælver for ham, og hvert bjerg og hver ø flyttes fra deres sted. ret (344) Jesus rider frem som en mægtig sejrherre. Ikke nu som et bedrøveligt menneske der drikker skammens og veernes bitre bæger, men han kommer som sejrherre over himmel og Jord, for at dømme levende og døde. »Tro og Sanddru« »han dømmer og strider med retfærdighed.« »Hærene i himlen fulgte ham.« Åb. 19,11.14 Med hymner af himmelsk melodi sluttede en utallig hær af engle sig til Ham på hans vej. Det er som hvælvingen er fyldt med stråler, - titusinde gange titusind og tusindvis af tusindvis. Ingen menneskepen kan skildre sceneriet, intet menneske kan forstå dens glans. »Hans herlighed dækker himlen, jorden er fuld af hans pris; glansen er som lyset, stråler udgår fra hans hånd; dér er hans styrke skjult.« Hab. 3,3.4 Idet den levende sky kommer stadig nærmere, beskuer hvert øje livets Prins. Det er ikke en tornekrone som vandaliserer det hellige hoved, men et herligt diadem hviler på hans hellige pande. Hans udtryk udstråler middagssolens forblændelse. »På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.« Åb. 19,16 ret (344) Overfor hans nærhed »blev alle ansigter blege«. Det evige falds rædsler falder over dem, der afviste Guds barmhjertighed. »Ængstede hjerter og vaklende knæ, alle med skælvende lænder og hede ansigter.« Jer. 30,6 Nah. 2,11 Den retfærdige råber skælvende: »Hvem vil kunne stå?« Englenes sang stilner af, og der kommer en pause i ærbødig tavshed. Så høres Jesu stemme sige: »Min nåde er dig nok.« ret |