| Troen jeg lever af kapitel 347. Fra side 347 | ren side tilbage |
(347) Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham.. -Jak. 1,12 - ret (347) ”Jeg så en meget stor mængde engle bringe herlige kroner - en krone til hver af de hellige, med sit navn skrevet derpå. Idet Jesus bad om kronerne, gav englene dem til ham, og med sin egen højre hånd satte den elskede Jesus kronerne på de helliges hoveder. På samme måde kom englene med harperne, og Jesus bragte også dem til de hellige. Befalingsenglen slog først en tone, og så slog alle stemmer i med taknemmelig og lykkelig pris, og alle hænder fejer dygtigt over harpestrengene, og udsender melodisk musik i rige og perfekte strenge. . . . ret (347) Indenfor byen var der alt for øjets lyst. De ser en rig herlighed over alt. Da så Jesus på Sine forløste hellige; deres ansigter strålede af herlighed; og idet Han rettede sine elskende øjne mod dem, sagde han med sin rige musikalske stemme: "Jeg ser Min sjæls slid og slæb, og jeg er tilfreds. Den rige herlighed er til din glæde for evigt. Dine sorger er til ende. Der skal ikke mere være død, ejheller sorg eller skrig, der skal heller ikke mere være smerte." . . . . ret (347) Jeg så da Jesus føre Sit folk hen til livets træ. . . . På livets træ var de skønneste frugter, hvorfra de hellige kunne tage frit af. I byen var den herligste trone, hvorfra der udsprang en ren flod med livets vand, klar som krystal. På hver side af denne flod var livets træ, og på flodens bredder var andre skønne træer med frugter. . . ret (347) Sproget er i det hele taget for svagt til at prøve at beskrive himlen. Idet sceneriet rejste sig for mig, gik jeg tabt i forbavselse. Ført bort af en overordentlig stråleglans og overmådelig herlighed, jeg lagde pennen ned, og udbrudte: "Oh, hvilken forunderlig kærlighed!" Det mest ophøjede sprog kan ikke beskrive himlens herlighed eller en Frelsers kærligheds uforlignelige dybder." ret |