23. December -Verdens hovedstæder

(358)  Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. . -Åb.21,23 - ret

(358)  Der er det nye Jerusalem, hovedstaden på den forherligede nye jord, ”en prægtig krone i Herrens hånd en kongelig turban i din Guds hånd.” Es.62,3 ”Dens stråleglans er som , den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis.” Åb.21,11 ret

(358)  Stadens gader er dækket med rent guld, og . . . . stadens porte er af guld besat med perler. Rigdommene der vindes her, bliver fortærret. . . . Der er skal ingen tyve komme nær; ingen møl eller rust skal fortærre. . . . Du vil have en uforgængelig rigdom som du ikke er i fare for at miste. ret

(358)  I Guds stad ”skal der ikke være nat.” Ingen har brug for eller ønsker at hvile. Der vil ikke komme træthed af at gøre Guds vilje og sende pris til Hans navn. Vi vil altid mærke morgnens friskhed, og vil altid være langt fra dens afslutning. ”Og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem.” Åb. 22,5 Solens stråler vil overflødiggøres af en stråleglans, som ikke er smertelig og blændende, og som dog ikke overgår skarpheden i vor middagssol. Guds og Lammets herlighed fylder den Hellige Stad med uudslukkelig lys. De forløste vandrer i den evige dags solløse herlighed. ret

(358)   ”Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet.” Åb. 21,22. Guds folk er privilegeret til at have et åbent fællesskab med Faderen og Sønnen. ”Endnu ser vi i et spejl, i en gåde.” 1. Kor. 13,12. Vi ser Guds billede reflekteret, som i et spejl, i naturens gerninger og i Hans behandling af mennesker; men så skal vi se Ham ansigt til ansigt, uden et slør imellem. Vi skal stå i Hans nærhed, og beskue herligheden af Hans ansigt. ret

(358)  Lad os beslutte os for, om det koster os alt, så vil vi have himlen og få del i guddommelig natur. ret

næste kapitel