5. Februar -Troværdig og sand

(36)  Jeg, Herren, er ikke blevet en anden, men I er ikke holdt op med at være Jakobs sønner!. -Mal. 3,6 - ret

(36)   ”Jeg ser hen til Guds personlighed og forret, hvor Han er, og hvad Han er, det er et emne som vi ikke vover at berøre. . . . Den, som i dagliglivet har det tætteste samfund med Gud, og som har den dybeste kundskab til ham, indser meget grundigt menneskevæsenets manglende evne til at forklare Skaberen. . . . ret

(36)  Gud har altid været. Han er den store Jeg Er. Salmisten erklærer: " Før bjergene fødtes, ret

(36)  før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er Du Gud." Sal. 90,2. Han er den højest og overordnede som bor i evigheden. "Jeg er Herren, jeg forandrer Mig ikke," erklærer Han. Han er ikke foranderlig, ejheller det mindste tegn på at vende om. Han er "den samme i går, og i dag og til evig tid." Hebr. 13,8. Han er ubegrænset og almægtig. Ingen af vore ord kan beskrive Hans storhed og majestæt. ret

(36)  Han sidder på tronen hævet over jordens forvirring; alle ting er åbne for Hans guddommelige overblik; og fra Hans store og rolige evighed beordrer han det som Hans forsyn ser er bedst. ret

(36)  Gud har ikke til hensigt at drages til regnskab for Sine veje og gerninger. Det er til hans ære, at hans hensigter holdes skjult nu, lidt efter lidt vil de åbenbares i deres tid deres sande betydning. Men Han har ikke skjult Sin store kærlighed, som lægger til grund for al han omgang med Sine børn. ret

(36)  Regnbuen omkring tronen er en forsikring om at Gud er sand. . . . Vi har syndet imod Ham og er ikke Hans gunst fortjent; alligevel har Han lagt de mest underfulde bønner på vore læber: " Forkast, foragt ikke Din herligheds trone for Dit navns skyld; husk Din pagt med os, bryd den ikke!" Jer. 14,21 Han har pantsat Sig selv og er opmærksom på vore råb når vi kommer til Ham, og bekender vor uværdighed og synd. Æren fra Hans trone beror på opfyldelsen af hans Ord for os. ret

næste kapitel