31. December -Kundskab om Gud dækker jorden.

(366)  For landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund.. -Es.11,9 - ret

(366)  Idet vi går ind i Guds rige, for at tilbringe evigheden, vil de prøvelser, vanskeligheder og forviklinger som vi har haft her, synke hen i ubetydelighed. Vort liv vil måle sig med Guds liv. ret

(366)  Der vil udødelige menneskesind betragte den skabende magts undere, den forløsende kærligheds mysterier, med uophørlig glæde. Der vil ikke være nogen grusom og bedragerisk fjende til at forlokke Guds efterladenhed. Alle anlæg vil udvikles, alle evner vil vokse. Erhvervelsen af kundskab vil ikke trætte sindet eller udtømme én for energi. De største bedrifter vil kunne føres frem, de mest ophøjede higen vil kunne opnås; og stadig vil der rejse sig nye højder at overvinde, nye undere at nå, nye sandheder at fatte, nye mål til at fremkalde sindets, sjælen og legemets kræfter. ret

(366)  Alle universets rigdomme vil åbnes op for Guds forløstes studium. Uhæmmet af dødelighed, begiver de sig frit ud til verdener derude. . . . Med uudsigelig glæde går jordens børn ind til ufaldne væseners fryd og visdom. De deler kundskabens rigdomme og forstand de har fået gennem tid til anden ved at beskue Guds kunstværk. . . . Ligesom Jesus åbner forløsningens rigdomme for dem, og de forbavsende bedrifter i den store strid med Satan, gyser de forløstes hjerter af en mere brændende helligelse, og med mere begejstrende glæde slår de på guldharperne; og ti tusinde gang titusinde og tusinde af tusinde stemmer slår i for at forstærke det mægtige lovprisningskor. . . . ret

(366)  Harmoniske og glædesfyldte pulsslag slår gennem den umådelige skabning. Fra Ham som skabte alt, flød liv, lys og glæde, ud til de grænseløse verdener. Fra det mindste atom til den største verden, erklæres at Gud er kærlighed, for levende og livløst, i deres skyggeløse skønhed og fuldkomne lykke. ret