15. Februar -Den tredje Person i Guddommen

(46)  Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!. -2.Kor.13,13 - ret

(46)   ”Vi behøver at indse at Helligånden . . . er ligeså megen en person som Gud er en person . . . . ret

(46)  Helligånden har en personlighed, ellers kunne Han ikke være vidne for vore ånder og med vore ånder at vi er Guds børn. Han må også være en guddommelig person, ellers kunne han ikke opsøge hemmelighederne, som ligger skjult i Guds sind. ret

(46)  Helligånden er et frit, arbejdende og selvstændigt organ. Himlens Gud bruger Hans Ånd som han finder rigtigt; og menneskelig tankegang, menneskelig dømmekraft og menneskelige metoder kan ikke sætte grænser for dens arbejde, eller foreskrive den kanal den skal virke igennem, ligesom de heller kan sige til vinden: "Jeg påbyder dig at blæse i den retning, og føre dig i den og den retning." ret

(46)  Fra begyndelsen af har Gud arbejdet ved Sin Helligånd, igennem menneskelige redskaber for at fuldføre Sine mål, til bedste for den faldne slægt. . . . Den samme kraft som drev patriarkerne, som gav Kaleb og Josva tro og mod, og som har gjort den apostolske menighed gældende, har holdt Guds trofaste børn i hævd, igennem tidsaldrene. ret

(46)  Helligånden var den største af alle gaver som Han (Jesus) kunne bede Sin Fader om, så Hans folk bliver ophøjet. Helligånden skal gives som en genskabende kraft, og uden denne ville Kristi offer være nyttesløst. Den ondes styrke har taget til igennem århundrederne, og det har været forbavsende hvordan mennesker er blevet underlagt dette sataniske fangenskab. Synden kunne være modstået og overvundet kun ved Guddommens tredje persons mægtige kraft, som ikke kommer med begrænset energi, men med fuld guddommelig styrke. ret

(46)  Helligånden er en effektiv hjælper som kan genoprette Guds billede i menneskesjælen. ret

næste kapitel