| Troen jeg lever af kapitel 48. Fra side 48 | ren side tilbage |
(48) Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.. -Joh. 3,8 - ret (48) ”Guds storhed er uforlignelig. "Herrens trone er i himlen" (Sal. 11,4); alligevel er Han ved Sin Ånd tilstede overalt. Han har et indgående kendskab til, og en personlig interesse for alt fra Hans hånd. . . . ret (48) Han er alle tings Skaber . . . som skabte menneskesjælen, med dens muligheder for at vide og elske. Og i sig selv er Han ikke til at forlade en umættet sjæl. Intet uhåndgribeligt princip, intet upersonligt væsen eller abstrakt begreb, kan mætte menneskevæsenets behov og længsel i denne livskramp, med synd, sorg og smerte. Det er ikke nok at tro på loven og gennemtvinge ting som ikke kender medlidenhed, og aldrig hører råbet om hjælp. Vi behøver at kende til en almægtig arm, som vil holde os oppe, en ubegrænset Ven som ynkes over os. Vi behøver at gribe en hånd som er varm, og stole på et hjerte fuld af ømhed. Og alligevel har Gud i Sit ord åbenbaret Sig Selv. ret (48) Åndelige ting skal ses åndeligt. Det kødelige sind kan ikke fatte disse mysterier. . . . Den med verdslig visdom har forsøgt at forklare Guds Ånd på hjertet med videnskabelige principper. Det mindste skridt i denne retning vil lede sjælen til skepticismens labyrint. Bibelens religion er ganske enkelt gudfrygtighedens mysterium; intet menneskesind kan forstå den til fulde, og den er totalt ubegribelig for det ugenfødte hjerte. ret (48) Helligåndens natur er et mysterium. Mennesker kan ikke forklare den, fordi Herren ikke har åbenbaret det for dem. Mennesker har fantasifulde syn på hvad der sætter Skriftstederne sammen og lægger en menneskelig forbindelse på dem; men det vil ikke styrke menigheden at acceptere disse synspunkter. Angående disse mysterier, som er så dybe for menneskelig forstand, så er tavshed guld. ret |