21. Februar -Bedrøv ikke ånden.

(52)  Vold ikke Guds Hellige Ånd sorg, den som I blev beseglet med indtil forløsningens dag.. -Ef. 4,30 - ret

(52)  Samvittigheden er Guds stemme, der høres midt iblandt menneskelidenskabers konflikter. Når denne modstås, voldes Guds Ånd sorg. ret

(52)  Mennesker har magt til at dæmpe Guds Ånd; magten til at vælge er overladt til dem. De har fået handlefrihed. De kan være lydige ved vor Forløsers navn og nåde, eller de kan være ulydige, og se konsekvenserne i øjnene. ret

(52)  Bespottelsens synd mod Helligånden lyver ikke i pludselige ord eller handlinger; den er den faste besluttede modstand mod sandhed og vidnesbyrd. ret

(52)  Det er ikke Gud der udsender et dekret om at mennesker ikke skal frelses. Han kaster ikke et mørke foran øjnene som ikke kan gennemskue noget. Men for et menneske der først modstår en bevægelse fra Guds Ånd, og har tidligere modstået, er det mindre vanskeligt at gøre sådan igen anden gang, mindre tredje gang og langt mindre den fjerde. Så kommer høsten hvor vantroens og modstandens sæd mejes fra. Oh, hvilken høst af syndige tilbøjeligheder ligger der ikke foran seglet?!. . . ret

(52)  På den anden side, vil enhver bevaret lysstråle yde en lysets høst. Fristelser som tidligere er blevet modstået, vil give kraft til at modstå stærkere anden gang; enhver ny sejr der vindes over selvet vil jævne vejen for højere og ædlere sejre. Enhver sejr er et frø sået til evigt liv. ret

(52)  Gud udsletter ingen. Syndere udsletter sig selv ved sin egen forhærdelse. ret

(52)  Ingen behøver at se på synd mod Helligånden som noget mystisk eller udefinerligt. Synd mod Helligånden er en hårdnakket fornægtelsessynd mod indbydelsen til at angre. ret

(52)  Der er ikke andet . . . håb for det højere liv, end ved sjælens underkastelse under Kristus. ret

næste kapitel