23. Februar -Gør forskel på nogen

(54)  "Så tog Peter ordet og sagde: "Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at Han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter Ham og øver retfærdighed.. -"Apg. 10,34-35 - ret

(54)  Gud gør ikke forskel på nogen. . . . Dem som har lyset og ikke følger, men ignorer Guds krav, vil finde at deres velsignelser ændres til forbandelser og deres nåde til domme. ret

(54)  Gud ser ikke alle synder som af samme størrelse; efter hans vurdering er der er grader af skyld, såvel som mennesker har det; men uanset hvor ubetydelig den eller den fejl kan virke i menneskers øjne, er ingen synd for lille i Guds øjne. Menneskers dømmekraft er partisk og ufuldkommen; men Gud bedømmer alle ting som de virkelig er. Den drukne foragtes, og får at vide at hans synd vil udelukke ham fra himlen; medens stolthed, selviskhed og begærlighed ofte undgår irettesættelse. Men disse synder er en særlig forhånelse mod Gud; for de er stik imod godgørenheden i Hans karakter, mod den uselviske kærlighed som er i atmosfæren i det ufaldne univers. ret

(54)  Den overmådelige syndighed i synden kan kun vurderes i lyset af korset. Når mennesker udtrykker at Gud er for god til at bortkaste synderen, så lad dem se hen på Golgata. Det var fordi der ikke var nogen anden vej, som mennesker kunne blive frelst på, for uden dette offer var det umuligt for menneskeslægten undfly syndens besmittende kraft, og blive genoprettet til fællesskab med hellige væsener - umuligt for dem at atter få del i åndeligt liv - det var på grund af dette at Kristus påtog Sig den ulydiges skyld, og led i synderens sted. Guds Søns kærlighed, lidelse og død bevidner helt syndens frygtelige afskyelighed, og erklærer at der er ingen anden udvej fra dens magt, intet håb om højere liv, end ved at underlægge sjælen under Kristus. ret

(54)  Lad sjælen blive opløftet fra syndens lavland til at beskue al godheds, barmhjertighed og kærligheds Gud, men som på ingen måde vil klare den skyldige. ret

næste kapitel