1. Marts -Oprørets oprindelse

(61)  Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler Hans ansigt, så Han ikke kan høre jer.. -Es. 59,2. - ret

(61)  Det onde opstod hos Lucifer, som gjorde omrør mod Guds regering. Før hans fald var han en skærmende kerub, kendt for sin ophøjethed. Gud gjorde ham god og smuk, så nær så muligt Sig selv. ret

(61)  Intet læres tydeligere i Skriften end at Gud på ingen måde var ansvarlig for syndens indtræden; at den guddommelige nåde ikke blev trukket vilkårligt tilbage, ingen mangel på guddommelig regering, som ellers gav oprøret en mulighed for at starte. Synden er en ubuden gæst, for hvis tilstedeværelse der ikke kan gives en grund. Det er mystisk og uforklarligt; at undskylde er at forsvare den. Kunne der findes en undskyldning, eller vises en årsag for dens eksistens, ville det ophøre med at være synd. ret

(61)  Den første synder var en af dem Gud havde ophøjet stort. Han fremstilles under skikkelse af Tyrus' fyrste der voksede i magt og herlighed. Lidt efter lidt gav Satan efter for ønsket om selv-ophøjelse. . . . Skønt hele hans herlighed var fra Gud, kom denne mægtige engel til at tilhøre sig selv. Uden at være tilfreds med sin position, trods han var æret af himmelske hære, vovede han at tilstræbe sig hyldest der alene tilkom Skaberen. I stedet for at gøre Gud til den højeste for alle skabte væseners hengivenhed og loyalitet, var det hans stræben at sikre deres tjeneste og loyalitet til ham selv. . . ret

(61)  Er han (Satan) ikke den første store frafaldne fra Gud? ret

(61)  Det er ved Lucifers trone at enhver ond handling finder sit startpunkt, og for sin støtte. ret

næste kapitel