18. Marts -I harmoni med himlen

(78)  Stor er lykken for dem, der elsker din lov, intet får dem til at snuble.. -Sal. 119,165. - ret

(78)   ”Adam lærte Guds lov til sine efterkommere, og den blev bragt videre fra far til søn i de efterfølgende generationer. Men. . . . der var få, som accepterede den og var lydig imod den. Ved overtrædelserne blev verden så lav at det var nødvendigt at rense den med vanfolden fra dens fordærv. Loven blev bevaret af Noah og hans familie, og Noah lærte de ti bud til sine efterkommere. Idet mennesket igen veg fra Gud, valgte Herren Abraham, om hvem Han erklærede: "Abraham adlød mig og holdt mine bud, mine befalinger, mine lovbud og mine love." 1. Mos. 26,5 . . . . . ret

(78)  Om loven, der blev proklameret fra Sinai, sagde Nehemais: " Du steg ned på Sinajs bjerg og talte med dem fra himlen; du gav dem retfærdige retsregler, sande love, gode lovbud og befalinger. Neh. 9,13. Og Paulus . . . . erklærede: " Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt." Rom. 7,12. ret

(78)  Hele verden vil blive dømt af moralloven efter hvor meget de kender til den, om det er ved fornuft, tradition eller ved det skrevne Ord. ret

(78)  Vi ser ind i Guds godhed, hvem har åbenbaret uforanderlige retfærdighedsprincipper for mennesker og søger at beskytte dem fra de onder der fører til overtrædelse. . . . ret

(78)  Loven er et udtryk for Guds tanke. Når vi tager imod den i Kristus, bliver den til vor tanke. Den løfter os op over de naturlige ønskers og tendensers magt, over fristelser der leder til synd. "Stor fred har de, som elsker din lov, og intet skal støde dem" - og få dem til at falde. Der er ingen fred i uretfærdigheden; de onde er i krig mod Gud. Men han som modtager lovens retfærdighed i Kristus er i harmoni med himlen. ret

(78)  Ligesom den antages i Kristus, virker den (Guds lov) i karakterrenhed, som vil bringe glæde til os i evige tider. ret

næste kapitel