Hvad er vi værd?

(94)  Herren ønsker at vi skal tage livet alvorligt. I åndelige spørgsmål har vi ikke råd til at tage fejl. Det gælder liv eller død for os: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst, evig frelst? Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv, et liv ligeså evigt som Guds eget liv?" Dette er spørgsmål vi alle grundigt må overveje. . . . ret

(94)  Mens vi er i denne verden, skal vi være Guds redskaber. Paulus siger: "For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning. (1Kor 3,9). Vi skal samarbejde med Gud i alt hvad han ønsker at gennemføre. Fuldfører vi den evige Guds plan? Er vi dagligt optaget af at få Jesu sindelag og i ord og handling gøre hans vilje? Hvordan ser verden ud i dag? Har I nogen sinde før set en sådan forvirring, så megen vold, så mange mord, så mange indbrud og andre forbrydelser? Hvor står vi selv i denne tid? Profeten Esajas siger: "I faster i kiv og strid og kaster med sten i ondskab." Gud lader os vide at han ikke accepterer en sådan form for faste: "Når I faster, som I nu gør, bliver jeres bøn ikke hørt i himlen." (Es 58,4) ret

(94)  "Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv, og ligger i sæk og aske? Er det, det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker, og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sulten, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne" (Es 58,5-7). ret

(95)  Lønnen
"Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig" (Es 58,8). ret

(95)   Retfærd vil gå foran os og Herrens herlighed følger efter os når vi efterlever lovens bud. Lyset fra Kristi retfærdighed vil være vort skjold, og Herrens herlighed vokser hos os. Lad os takke Gud for dette løfte. Vi må altid leve sådan at Herren kan velsigne os. Lad os huske, at det er vor store forret at have samfund med Gud og være hans redskaber. ret

(95)   I Guds store frelsesplan for en fortabt verden, har Herren gjort sig afhængig af mennesker som sine sendebud. Han må have deres hjælp til at nå resten af menneskeheden. Men de som skal samarbejde med ham må have energi, de må have evnen til at se hvad der kan og må gøres for dem som er fortabt. ret

(95)  Om vi bare fuldstændigt kunne fatte hvad hvor frelser har kostet! Paulus siger: "I blev købt dyrt" (1> Kor 6,20). Men prisen var intet mindre end Guds enbårne Søns liv. Lad os altid huske det. Det står os frit at afslå de indbydelser Jesus sender os. Vi kan lade være at benytte os af hans tilbud om fred og frelse, men enhver af os er købt og prisen betalt med Guds Søns dyrebare blod. Den kendsgerning står fast. Derfor "Hold jer ham for øje" (Hebr 12,3). ret

(95)   Kristus gav sit liv for syndere. At redde menneskeheden fra et liv i overtrædelse til et liv i lydighed og retfærdighed, var hans mål. Dem som tager imod ham som deres forløser, tilbyder han den rigeste belønning himmelen kan give, et evig liv. ret

(96)   I er dyrt købt. "Ær derfor Gud med jeres legemer" (1Kor 6,20). Det du ofte regner som dit eget, hører Gud til. Pas godt på det som hører ham til. Han har betalt en uendelig høj pris for det. Dit sind hører ham til. Ingen har ret til at misbruge et legeme som ikke tilhører ham selv, men som tilhørere den Herre Jesus Kristus. Hvordan kan nogen have glæde af, langsomt men sikkert at svække legeme og sind ved egenkærlig nydelse. ret

(96)   Gud har givet os alle en hjerne, og han ønsker at vi skal bruge den til hans ære. Med den kan vi samarbejde med Gud om at frelse mennesker. Forstandsevnen har vi ikke for meget af. Vi må udvikle og genoptræne alt det vi har forudsætninger for i vort legeme og sind, for at vi skal kunne yde vort bedste. Kristus har købt det så dyrt. Det er Guds vilje at vi skal blive bedre til at samarbejde med ham. Lad os derfor gøre alt hvad vi kan for at styrke det Gud har givet os! ret

(96)  Paulus siger om dem som trofast yder deres bedste: "Vi er Guds medarbejdere" (1 Kor 3,9). Et menneske kan gøre meget lidt uden Guds hjælp, men Faderen og Sønnen vil gerne bruge enhver som lægger sig helt på tjenestens alter. Vi kan alle samarbejde med Gud og udføre et arbejde han kan godkende. Herren ønsker at vi skal tage fat. Han har giver hvert eneste menneske en bestemt opgave, efter som han eller hun er duelig til. ret

(96)  Personlig erfaring
Da jeg var sytten år gammel, mente alle mine venner at jeg ville komme til at være invalid resten af livet, på grund af en alvorlig skade jeg fik som barn. Men et sendebud kom fra himmelen og sagde til mig: "Jeg har et budskab du får til opgave at bære frem." Men da tænkte jeg: "Nej, her må der være en fejl et eller andet sted." Ordene kom til mig igen: "Jeg har et budskab du skal bære frem. Skriv det ned jeg har sagt til dig." På grund af skaden, rystede jeg sådan på hånden, at jeg ikke kunne skrive en eneste linje. Jeg svarede derfor: "Jeg kan ikke gøre det, jeg kan ikke." Men befalingen om at skrive kom endnu en gang. Jeg tog pennen og papiret og begyndte at skrive. Hvor meget jeg siden har skrevet, er vanskeligt at sige. Den som gav mig kraft og evne, var Gud. ret

(97)   Siden dengang, er de bøger jeg har skrevet, blevet trykt på mange sprog og sendt til alle dele af verden. For kort tid siden fik jeg en rapport om, at et eksemplar af en af mine bøger var blevet meget velvilligt modtaget af den tyske kejserinde. Hun havde også skrevet et venligt brev til mig hvor hun fortæller at hun sætter pris på bogen. Herren alene skal have æren. ret

(97)   Af os selv kan vi ikke gøre noget godt. Men det er vor forret at kunne komme i det rette forhold til Gud. Vi kan bestemme os for om vi ved hans hjælp skal gøre alt hvad vi kan for at fremme hans gode sag. Guds herlighed vil blive åbenbaret i deres liv som ydmygt og uden at svigte, gennemfører dette forsæt. Jeg ved det af erfaring. I mig selv er jeg ingenting. Men jeg forstod at jeg i min hjælpeløshed måtte overlade mig til Jesus Kristus. Resultatet af dette, af bøn og tro, blev at Herrens retfærd gik foran mig og Herrens herlighed er bag mig. (Es 58,8). Jeg har ikke noget at klage over. Herren har aldrig svigtet mig. Jeg lagde min mand til hvile i graven for tyve år siden. Da det nogle år senere blev bestemt at sende flere arbejdere til Australien for at hjælpe de få som var der, drog jeg selv med. Jeg ønskede at støtte arbejdet og få det i gang på den rigtige måde på det nye sted. Vi udførte et stort pionerarbejde der. ret

(97)   Hjælp til at etablere en skole
Vi så at der var et stort behov for en skole hvor lovende unge mænd og kvinder kunne blive uddannet til tjeneste for Mesteren. Vi tog ind i skovene i New South Wales, købte et støre område og byggede en skole langt borte fra byerne. ..… ret

(98)   For tre år siden kom vi tilbage til Amerika. Der blev sendt nogle andre til Australien som overtog vor plads, og arbejdet har stadig god fremgang. Jeg ville ønske de også kunne læse de breve vi får. Den forfærdelige tørke som har ført til hungersnød flere steder i Australien i de to sidste år, har i sandsynligvis hørt om. Hundredetusinder af får, kvæg og heste er omkommet. I alle koloniområderne, særligt i Queensland, har folk været udsat for frygtelige lidelser og store økonomiske tab. ret

(98)  Men stedet hvor vi valgte at bygge skolen på har fået regn nok til at give gode så bede og en god avl af korn. De folkevalgte og aviserne har faktisk betegnet stedet som "det eneste grønne område i hele New South Wales". ret

(98)   Er det ikke bemærkelsesværdigt? Har Herren ikke velsignet os? I en af rapporterne vi har modtaget, læser vi at sidste år blev der solgt 3500 kg honning af den bedste kvalitet, produceret på skolens ejendom. Stor avl af grønsager har de også fået, og salget af det de ikke selv havde brug for, har givet skolen gode indtægter. Alt dette er meget opmuntrende for os, for vi udvalgte dette område og hjalp til med at få det i gang. Herren skal have al æren. ret

(98)  Blev Ellen White rig?
Det bliver somme tider påstået at jeg kun er ude på at blive rig. Folk har skrevet og spurgt: "Er Ellen White ikke god for millioner af dollars?" Jeg er glad for at jeg kan svare nej til dette. Jeg har ingen gældfri ejendom i denne verden. Hvorfor? Fordi jeg ser så meget missionsarbejde som bør gøres. Skulle jeg under sådanne forhold samle mig penge? Fra salget af mine bøger får jeg procenter, men næsten alt går til missionsarbejde. ret

(98)   Fra et af vore forlagshuse, i et fjernt land, sendte lederen mig fornylig fem hundrede dollar. Han havde hørt fra andre at jeg var i pengevanskeligheder. I brevet med checken skriver han at det er til gengæld for de mange tusind dollar i forfatterhonorar for mine bøger som er oversat og solgt i området. Jeg havde givet alt til nyudvidelsen på stedet. De fem hundrede dollar skulle bare være et lille udtryk for deres taknemmelighed, og de sendte mig pengene fordi de gerne vilde hjælpe mig ud af problemet. For at støtte Herrens værk i Europa havde jeg før dette, givet forfatterhonoraret og alle procenter af mine bøger til dette formål, og jeg kommer til at sende de fem hundrede dollar tilbage, så snart jeg er kommet af med min gæld. ret

(99)   Til Herrens ære vil jeg gerne fortælle jer, at for fire år siden hjalp han mig til at fuldføre en bog om Jesu lignelser, og så gav han mig den tanke at jeg burde give denne bog til at fremme vort skolearbejde. ret

(99)   På den tid havde flere af vore skoler stor gæld, men ved at søskende solgte denne bog og gav hele fortjenesten til nedbringning af denne gæld, har det indtil nu lykkedes at skaffe mere end to hundrede tusind dollar til veje, til dette formål, og det gode arbejde fortsætter. Jeg har haft stor glæde af det heldige udfald af denne plan, og jeg er nu optaget af at fuldføre endnu en bog som vil blive brugt på samme måde til andre formål. ret

(99)   Men det økonomiske udbytte er ikke det mest opmuntrende for mig. Jeg kan godt lide at tænke på salget af disse bøger som leder mange mennesker til sandheden. Den tanke gør mig virkelig glad. Jeg får ikke tid til tunge tanker. Jeg går løs på mit arbejde og skriver stadig, skriver og skriver. Tidlig om morgenen, når de andre sover, er jeg for det meste oppe og skrive. ret

(99)   Selv sygdom og andre vanskeligheder har ikke fået mig til at holde op med at skrive. Ikke længe efter at jeg var kommet til Australien, blev jeg ramt af en sygdom. Huset var fugtigt, så jeg fik et anfald af reumatisme som førte til at jeg blev sengeliggende i elleve måneder. Somme tider havde jeg forfærdelige smerter. Jeg kunne kun sove i en stilling i et par timer, og så måtte de hjælpe mig over i en anden stilling. Luftmadrassen var til lille hjælp og jeg led meget. ret

(100)   Men til trods for dette, fortsatte jeg med mit arbejde. Den højre arm fra albuen og ud i fingrene var fri for smerter, mens venstre arm og begge skuldre ikke kunne bruges. De lavede en støtteindretning for mig, og ved hjælp af den kunne jeg fortsætte med at skrive. I disse elleve måneder skrev jeg omkring to tusind femhundrede manuskriptsider som blev sendt over Stillehavet og udgivet i Amerika. ret

(100)  Jeg er Herren taknemmelig for at han aldrig skuffer mig og for at han giver mig styrke og nåde. Da jeg stod ved min mands døds leje, lagde jeg min hånd i hans og sagde: "Kender du mig, kære?" Han nikkede, og så sagde jeg: "I alle disse år har jeg ladet dig arbejde med økonomien og bære ansvaret for det som skulle sættes i gang. Nu lover jeg dig at jeg også skal være en pioner. "Og der på føjede jeg til:" Hvis du kan opfatte hvad jeg siger, så giv mig et lille håndtryk." Han gjorde det, men han kunne ikke længere sige noget. Efter at min mand var blevet begravet, ønskede hans venner at sætte et monument op. Men da sagde jeg at det aldrig måtte ske. Han havde gjort tre mands arbejde, og et monument hørte ikke hjemme på hans grav. Gud har hjulpet mig. I dag priser jeg hans navn når jeg møder hans folk. Jeg tilbragte næsten ti år i Australien. Der er blevet udrettet meget der, men det dobbelte kunne have været gjort hvis vi havde haft flere midler til det. Vi takker alligevel Gud som satte os i stand til at udrette det som blev fuldført, og for de resultater af arbejdet vi nu kan se i dette område. ret

(100)  Utrættelig virksomhed
Man bør holde årsmøder i vore store byer. Hvis talerne er varsomme med hvad de siger, vil man nå menneskers hjerter når sandheden bliver forkyndt i Den Hellige Ånds kraft. Hvis et menneske af hjertet tager imod Jesu kærlighed, vil vildfarelsen ikke finde nogen plads der. Den samme kærlighed som kom til syne i Kristi liv, må åbenbare sig i deres liv som arbejder for ham. Den utrættelige virksomhed som prægede hans liv, må også præge deres liv. Som Kristi karakter var, sådan skal også hans børns karakter være. ret

(101)  Lad os aldrig glemme at vi ikke tilhører os selv, men at vi er købt og prisen betalt. Vi må se på vore evner som noget Gud har betroet os for at de skal bruges til hans ære og til velsignelse for vore medmennesker. Vi er en del af Kristi kors. Vi skal med utrættelig troskab søge at frelse det fortabte. ret

næste kapitel