| Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 2. Fra side 19 | ren side tilbage |
(19) Brev til dr. Poulsen (19) Men nu må jeg svare på brevene fra dig og fra flere andre. I brevet fortæller du fra studietiden, at du da lærte at have absolut tillid til Vidnesbyrdene. Du siger: "Jeg tog den beslutning og troede fuldt og fast hvert ord du talte og skrev, offentligt eller privat, at hvert eneste brev du skrev, uanset hvad det gjaldt, var lige så inspireret som de ti bud." ret (19) Min bror, du har studeret mine skrifter nøje, men du har aldrig fundet et sted hvor jeg har gjort krav på noget sådant. ret (19) Du har sikkert læst inledningen til bogen "Den Store Strid", der har jeg skrevet om de ti bud og om Bibelen, og det burde have hjulpet dig til at forstå dette problem. Dette er hvad jeg skrev: ret (19) "Bibelen viser at Gud er forfatteren. Alligevel blev den skrevet af mennesker, og stilen i bogen viser hvor forskellige den var. Alt det som Bibelen fortæller, er inspireret af Gud" (2Tim 3,16), men det er skrevet af mennesker. Ved sin Hellige Ånd har den evige Gud oplyst sine tjenere. Han har givet dem drøm me, syner, symboler og lignelser, og de som sandheden blev åben baret for, skrev det ned efter bedste evne. ret (20) Gud selv gav de ti bud og skrev dem med sin egen finger. De er Guds og ikke menneskers værk. Men Bibelen er med sit gudgivne indhold skrevet af mennesker, den er en forening af det menneskelige og det guddommelige. Kristi natur var sammensat på samme måde. Han var både Guds Søn og menneskesøn. Vi kan derfor sige om Bibelen som det blev sagt om Kristus, at "Ordet blev menne ske og tog bolig iblandt os" (Joh 1,14). ret (20) Bibelens bøger er skrevet på forskellige tider, og af mennesker med forskellig social status, uddannelse og åndelig forståelse. De er derfor meget forskellige i stil og udtryksmåde og i valg af emner. Den samme sandhed bliver ofte fremholdt på en bedre måde af den ene end af den anden. Og fordi flere forfattere behandler det samme emne ud fra forskellige synspunkter, kan det for den overfladiske eller fordomsfulde læser se ud som om der er selvmodsigelser og uoverensstemmelser. Men den som læser mere omhyggeligt og er gudfrygtig, har bedre forudsætninger og opdager enheden og harmonien i det hele. ret (20) Fordi sandheden bliver formidlet gennem forskellige personer, bliver den fremstillet på forskellig måde. En forfatter kan have fået et stærkt indtryk af en bestemt side af emnet. Han vil forstå det ud fra den erfaring og de forudsætninger han har. En anden ser måske den samme sag ud fra helt andre syns punkter og behandler emnet derefter. Under den Hellige Ånds vejledning fremholder hver af dem, det som har gjort stærkest indtryk. Begge fremholder sandheden, men på forskellig måde - alligevel er det fuldstændigt i harmoni med hinanden. Det udgør et fuldkomment hele, som passer til de forskellige menneskers behov i alle livets forhold og erfaringer. ret (20) Gud valgte at give verden sit budskab ved mennesker, og ved sin Hellige Ånd gjorde han dem skikket til opgaven. Han leder deres tanker i valget af det de skulle sige og skrive. Skatten blev overladt til lerkar, men den er fra himmelen. Budskabet bliver formidlet af ufuldkomne mennesker, men det stammer fra Gud, og i dét ser Guds loyale, troende folk hans herlighed, fuld af nåde og sandhed. ret (21) Vidnesbyrdenes kvalitet (21) "Mange er meget tilfredse med deres lange tjenestetid som evangeliets forkyndere. De mener, de har krav på en belønning for deres mange prøvelser og deres lydighed. Men denne gode og ægte erfaring i arbejdet for Herren gør dem endnu mere skyldige for ham, fordi de ikke har bevaret deres renhed og gået fremad på vejen mod fuldkommenhed. Den troskab, du viste i året som gik, kan ikke bruges som undskyldning for det, du forsømmer i dette år. At en person talte sandt i går kan ikke sone for løgnen, han kommer med i dag. ret (21) Mange af dem, som forkastede Vidnesbyrdene, undskyldte sig med at "Ellen White bliver påvirket af sin mand. Vidnesbyrdene bærer præg af hans indstilling". Andre ledte efter noget ved mig, som de kunne bruge som påskud for deres handlinger eller til at skaffe sig større indflydelse. Det var da, jeg bestemte mig for ikke at skrive mere, før menigheden oplevede en omvendelse. Men Gud lagde igen byrden på mig, og jeg forblev trofast for jer. Hvor meget dette har kostet min mand og mig selv, vil kun evigheden kunne vide. Jeg må jo erkende menighedens tilstand, når Herren har åbenbaret det for mig gennem mange år. Advarsel efter advarsel er blevet givet mig, men der er ikke sket nogen forandring. ..… ret (21) Men selv når jeg sender dem et vidnesbyrd med advarsler og formaninger, er der nogle af dem, som siger, at dette bare er Ellen Whites meninger. Dermed håner I Guds Ånd. I kender til, hvordan Herren har åbenbaret sig gennem Profetiens Ånd. Begivenheder i fortiden, nutiden og fremtiden er blevet åbenbaret for mig. Jeg er blevet vist ansigter, jeg aldrig havde set før, og jeg kendte dem igen, da jeg mange år senere fik dem at se. Jeg er blevet vækket af min søvn og har fået en klarere forståelse af forhold, som jeg i forvejen var blevet gjort bekendt med. Midt om natten har jeg skrevet breve, som er blevet sendt tværs over kontinentet og er nået frem på et tidspunkt, hvor det så mest kritisk ud for Guds værk, og de har afværget store ulykker. Dette har i mange år været min opgave. Jeg er blevet pålagt at irettesætte mennesker for synder jeg ikke kendte noget til tidligere. Stammer det ovenfra eller nedenfra, det jeg har udrettet de sidste seksogtredive år? ..... ret (22) Da jeg rejste til Colorado, havde jeg en så stor byrde for jer at selvom jeg var skrøbelig, skrev jeg et langt budskab til årsmødet. Klokken tre om natten stod jeg op, svag og skælvende for at skrive til jer. Gud talte til jer gennem et lerkar. I kunne naturligvis sige at dette var et brev. Ja, det var et brev, men det var inspireret af Guds Ånd for at fortælle jer om det som var blevet vist mig. I brevene som jeg skriver, og vidnesbyrdene jeg kommer med, fremholder jeg for jer det Herren har vist mig. Jeg skriver aldrig en eneste artikkel for at blot give udtryk for mine egne tanker. De indeholder det Gud har vist mig i syner. Det er stråler af lys fra Guds trone. . . . ret (22) Hvilken stemme vil du godkende som Guds stemme? Hvilke muligheder har Herren ellers til at vise jer fejlene, som I har begået og den farlige vej, som I er slået ind på? Hvilke muligheder er der for at gøre noget for menigheden? Hvis I nægter at tro, før hvert eneste fnug af usikkerhed eller mulighed for tvivl er fjernet, kommer I aldrig til at tro. Den form for tvivl, som kræver fuldstændigt kendskab, vil troen aldrig kunne fjerne. Troen kræver kun bevis og vidnesbyrd, men ingen demonstration. Herren kræver af os, at vi skal lyde pligtens kald, også når mange andre stemmer omkring os opmuntrer os til det modsatte. Det kræver fuld opmærksomhed at kunne høre kaldet fra Herren i et sådant tilfælde. Vi må modstå lysten til det onde og sejre over den. Vi må lyde samvittighedens stemme uden at nøle, for at den ikke skal holde op med at tale til os, så viljen og lysten får overhånd. ret (23) Herrens ord kommer til alle, som ikke har modstået Den Helligånd og bestemt sig for hverken at høre eller lyde. Denne stemme kommer med råd, advarsler og irettesættelser. Det er Herrens budskab og lys for hans folk. Hvis vi bestemmer os for at vente på et tydeligere kald eller en bedre anledning, kan lyset blive fjernet, og vi bliver siddende tilbage i mørket. ….. ret (23) Det gør mig ondt at måtte sige, at I har syndet ved at nægte at vandre i lyset, og at I derfor nu vandrer i mørke. Nu kan det være, at I er kommet dertil, at I ikke længere ser det som en pligt at tage imod lyset og følge det. I har ladet tvivlen få overtaget og har forsømt at efterleve Guds krav, og nu hører I ikke længere Guds stemme. Mørket er blevet lys for jer, og lyset er blevet mørke. Guds formaning har lydt til jer om at gå fremad på vejen mod fuldkommenhed. Den kristne må gøre fremgang og vokse i troen. Lyset fra Gud skinner klart, men vi må benytte os af det og vandre i det. Herren har velsignet os rigeligt; men der er ingen grænser for, hvad han har at give. Den, som tvivler, kan komme til at håne evangeliets kald til hellighed. Verdsligheden er smitsom og kan let få magten over mennesker. Guds sag kræver en ihærdig indsats og stor offervilje; men til slut skal den sejre. ret (23) Befalingen lyder: Gå fremad, gør din pligt og overlad følgerne til Gud. Den, som drager ud, hvor Jesus leder, skal sejre med ham og få del i hans glæde. Kun den, som er med i kampen, kan vinde sejrskransen. Ligesom Jesus må vi nå fuldendelsen gennem lidelser. Havde Kristi liv været et mageligt liv, kunne vi også have taget den med ro. Men hans liv var fuldt af selvforsagelse, lidelse og offer, og vi må bære vor del tålmodigt, hvis vi ønsker at få del med ham. Vi kan trygt vandre på den mørkeste sti, hvis vi har livets lys til at vise os vej. ..... ret (24) Herren har for nylig vist mig, hvordan det står til med jer. Han lod mig se, at I har forkastet budskabet, og jeg fik til opgave at tale lige ud til jer i hans navn, for Herrens vrede er over jer. Der blev sagt til mig: Du har fået din opgave af Gud. Mange kommer til at nægte at høre på dig, ligesom de nægter at høre på den store lærer. Fordi de mener, de ikke har gjort noget galt, er der nogle som ikke vil finde sig i at blive irettesat. Men du må bringe dine irettesættelser og advarsler, som jeg giver dig, enten de vil høre eller ikke. ….. ret (24) I forbindelse med det jeg har citeret, vil jeg bede dig om igen at læse artiklen om Vidnesbyrdenes natur og indflydelse i 5T 654-691 (2VFM 219-237). ret (24) Det du citerer fra 5T 67 er korrekt: "I de breve jeg skriver og i de vidnesbyrd jeg aflægger, fremholder jeg det Herren har vist mig. Jeg skriver aldrig én eneste artikel kun for at give udtryk for mine egne tanker. De indeholder det Gud har vist mig. Det er stråler af lys fra Guds trone." ret (24) Dette gælder de artikler jeg har skrevet i vore blade, og i mine mange bøger. I overensstemmelse med Guds ord er jeg blevet undervist om forskrifterne i hans lov. Jeg er blevet undervist i det jeg har skrevet om Jesu liv. Er det jeg skriver, ikke i harmoni med Jesu Kristi undervisning og lære? ret (24) Fejlagtig brug af vidnesbyrdene (25) Sandheden vil uden tvivl sejre. Han som gav sit liv for at frelse mennesker fra Satans bedrag, sover ikke. Han våger over sine børn. Når hans får bliver trætte af at følge den fremmedes stemme, vil de igen glæde sig over at kunne følge Frelserens stemme. ret (25) Kristi liv har meget at lære os. Farisæerne var misundelige og misfortolkede Jesu ord og handlinger. Havde de taget imod det han sagde og gjorde, ville deres åndelige øjne være blevet åbnet. De lod ikke hans godhed tale til deres hjerter, men anklagede ham for ugudelig adfærd, i disciplenes påhør: "Hvorfor spiser jeres Mester sammen med toldere og syndere?" (Matt 9,11.) De henvendte sig ikke direkte til Frelseren. For han ville straks kunne have påvist at anklagen var ren ondskab. De sagde det så højt så disciplene kunne høre det, for det var det der kunne gøre størst skade. Havde Jesus været et ugudeligt menneske, ville disciplene ikke have haft nogen agtelse for ham. Men de havde fuld tillid til Mesteren og hørte ikke på den ondskabsfulde anklage. ret (25) Når hans modstandere havde noget at anklage disciplene for, gik de ikke til dem, men til Jesus. De spurgte ham flere gange: "Hvorfor gør dine disciple det som ikke er tilladt?" Når de mente de havde fundet noget de kunne kritisere Jesus for, gik de ikke til ham, men til disciplene, for om muligt at så tvivl hos dem. ret (25) På den måde forsøgte de at sprede uvished og splid. De gjorde alt hvad de kunne for at så tvivl hos dem som fulgte Frelseren. De ville hindre eller allerhelst standse Jesus i at forkynde det gode budskab. ret (25) Lignende metoder vil blive brugt for at påvirke Guds sande børn i vor tid. Jesus kan læse alles hjerter. Han ser og forstår de planer og anslag som er rettet mod ham selv og hans troende disciple.Ved sit svar viser han at han forstår hvad de tænker: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge" (Matt 9,12). Farisæerne var hovmodige. De havde store tanker om sig selv og deres fromhed, og de var hurtige til at kritisere deres medmennesker. ret (26) Herrens budbærer (26) Så appellerede jeg til dem og sagde: "I årevis har I fået mange beviser på, at Herren har givet mig en opgave at udføre. Beviserne kunne vel ikke have været flere eller større end de er. Vil I nu feje alle disse beviser til side, som om de skulle være spindelvæv, bare fordi et enkelt menneske forkaster dem? Det der gør mig så ondt er, at mange som nu er usikre og fristes til at tvivle, er mennesker som har haft rigeligt med beviser og god anledning til at bede og tænke over sagen og forstå den. Alligevel gennemskuer de ikke disse påstande som er fremsat, for at få dem til at forkaste de advarsler Gud har sendt for at redde dem fra dette bedrag." ret (26) Nogle har studset over min udtalelse om at jeg ikke gjorde krav på at være profet, og de har ønsket at vide hvordan det kunne være. Jeg er ikke fremkommet med et sådant krav. Jeg har kun fået besked på at være en Herrens budbærer. Han kaldte mig i min ungdom til at være hans budbærer, til at tage imod hans ord og til at forkynde et klart og tydeligt budskab i vor Herre Jesu navn. ret (27) Da jeg var ung, blev jeg ofte spurgt om jeg var en profet. Jeg har altid svaret at jeg er en Herrens budbærer. Jeg ved at mange har kaldt mig profet, men jeg har aldrig gjort krav på denne titel. Min frelser sagde at jeg skulle være hans budbærer. Han sagde til mig: "Din opgave vil være at forkynde mit ord. Der vil komme vanskeligheder. Som ung blev du sat til side for at bringe mine budskaber til dem som kommer på afveje, og forkynde Ordet for de vantro. Ud fra Guds ord må de som ikke handler ret, revses både skriftligt og mundtligt. Enhver formaning må bygge på Guds ord. Jeg skal åbne mit ord for dig. Det skal ikke være som et fremmed og ukendt sprog for dig. På en enkel og ligetil måde skal de budskaber jeg vil give, blive forkyndt af en som ikke har nogen formel uddannelse. Min Ånd og min kraft skal være med dig. ret (27) "Vær ikke bange for mennesker, for mit skjold skal værne dig. Det er ikke dig som taler, det er Herren som giver budskabet med advarsler og irettesættelser. Sig det altid som det virkeligt er under alle omstændigheder. Bring det lys videre som jeg giver dig. Budskabet for den sidste tid skal udgives som bøger, og de skal stå urokket. De skal vidne mod dem som engang havde lyset, men er blevet lokket på afveje af de onde og forførerne kræfter." ret (27) Hvorfor har jeg ikke gjort krav på at være profet? Fordi der i denne tid er mange som frejdigt gør krav på at være profeter, mens de faktisk fører skam over Kristus og hans sag. Men også fordi min opgave indbefatter meget mere en ordet "profet" dækker. ret (27) Da kaldet kom første gang, bad jeg Herren lægge byrden på en anden. Opgaven var så uoverkommelig stor, og jeg var bange for ikke at kunne magte den. Men Herren har ved sin Hellige Ånd sat mig i stand til at gennemføre det han kaldte mig til. ret (28) En mangfoldig opgave (28) Når det gælder sundhedsreformen, gav Herren mig et stort lys. Sammen med min mand skulle jeg være et eksempel, ved at tage mig af syge og lidende mennesker og pleje dem i mit eget hjem. Jeg har gjort det, jeg har givet kvinder og børn den nødvendige behandling. Som Herrens udvalgte budbærer skulle jeg også forkynde kristen afholdenhed og mådehold. Helhjertet gik jeg ind for denne opgave og talte til store forsamlinger om sand afholdenhed og mådehold i dets videste betydning. ret (28) Det blev vist mig at jeg altid må formane dem som bekender sig til at tro sandheden, at den må efterleves. Dette er helliggørelse. Helliggørelsen består i at opøve enhver evne til tjenesten for Herren. ret (28) Det blev sagt til mig, at jeg ikke måtte glemme og tage mig af dem som lider uret. Jeg blev især pålagt at protestere mod at missionsarbejderne blev uretfærdigt behandlet af dem som sidder i ledende positioner. Det var en ubehagelig opgave at måtte irettesætte dem som misbruger deres magt, og at kæmpe for Deres ret som bliver uretfærdigt behandlet. Jeg må fremholde nødvendigheden af at alle i vore institutioner må blive lige og retfærdigt behandlet. ret (28) Når ældre missionsarbejdere bliver forsømt, er det min pligt at tage dette op med dem som har ansvaret for dem. Trofaste missionsarbejdere må ikke blive forsømt og glemt når de bliver gamle og skrøbelige. Distrikterne må ikke overse dem som har båret dagens byrde og hede. Det var da Johannes var blevet en gammel mand i Herrens tjeneste, at han blev forvist til Patmos. På den øde ø fik han flere budskaber fra Herren end han tidligere havde fået i hele sit lange liv. ret (28) Efter at jeg var blevet gift, blev det vist mig, at jeg skulle tage mig særlig af forældreløse børn. Jeg skulle tage dem hjem til mig selv for en tid, og derefter finde et permanent hjem til dem. På den måde ville andre få et eksempel på, hvad der kunne gøres. ret (29) Skønt jeg ofte var ude at rejse og havde meget som skulle skrives, har jeg taget mig af børn fra tre til fem år gamle. Jeg har sørget for dem, opdraget dem og uddannet dem til at bære ansvar. Fra tid til anden har jeg taget drenge hjem til mig, i alderen fra ti til seksten år, og givet dem en mors omsorg og lært dem op til at gøre en indsats. Jeg har set det som en pligt at minde menighederne om at dette er en opgave som alle burde føle ansvar for. ret (29) I Australien fortsatte jeg med dette arbejde. Jeg tog forældreløse børn hjem til mig, når de stod i fare for at komme i et dårligt miljø og gå fortabt. ret (29) I Australien tog vi, mine medarbejdere og jeg, også del i sundhedsarbejdet. Mit hjem i Cooranbong var somme tider et tilflugtssted for syge og lidende mennesker. Min sekretær, som var uddannet på Battle Creek Sanatorium, hjalp mig som sygeplejerske. Vi tog ikke betaling af dem vi hjalp, og vi vandt folks tillid ved vor indsats for dem som var vanskeligt stillet. Med tiden blev der i Cooranbong bygget et sanatorium, og vi blev løst fra denne opgave. ret (29) Ingen store ord (29) Da jeg sidst var i Battle Creek, forklarede jeg for en stor forsamling, at jeg ikke gjorde krav på at være en profet. Jeg nævnte dette to gange i min tale, og jeg sagde: "Jeg gør ikke krav på at være profet." ..… ret (30) Jeg forstod at nogle ønskede at få at vide, om jeg havde de samme synspunkter nu som da de for mange år siden talte om forskellige steder i Battle Creek. Jeg forsikrede dem, at det budskab jeg bærer frem i dag, er det samme som jeg har bragt i de tres år jeg har virket offentligt. Jeg har den samme tjeneste at udføre for Mesteren nu, som jeg blev pålagt at udføre da jeg var ung. Jeg modtager undervisning af den samme store lærer. Jeg har fået følgende retningslinjer: "Gør det kendt, som jeg har åbenbaret for dig. Bring det budskab videre som jeg giver dig, så det kan nå ud til folk." Det er dette jeg har forsøgt at gøre. ret (30) Jeg har skrevet mange bøger som har fået stor udbredelse. Jeg kunne ikke havet skrevet dem, hvis Herren ikke, ved sin gode Hellige Ånd, havde hjulpet mig. Disse bøger som indeholder den undervisning Herren har givet mig de sidste tres år, bringer lys fra himmelen, noget alle vil kunne overbevise sig om. ret (30) Jeg er nu 78 år og fremdeles i fuld sving med arbejdet. Vi er alle i Herrens hånd. Jeg stoler på ham, for jeg ved at han aldrig vil svigte eller forlade dem som tager deres tilflugt i ham. Jeg har overgivet mig selv i hans varetægt. "Jeg takker ham som gjorde mig stærk, Jesus Kristus, vor Herre, fordi han viste mig tillid og kunne bruge mig i sin tjeneste" (Tim 1,12). ret (30) En speciel tjeneste (31) Min opgave indbefatter meget mere end det en sådan titel dækker. Jeg ser på mig selv som en budbærer, kaldet af Herren til at formidle hans budskaber. ret (31) Det er blevet vist mig at jeg ikke må lade mig hindre i mit arbejde af folk som er optaget af hvad det består i. Der er nogle som stræber efter at finde ud af hvad en profets opgave egentlig er. Mit kald dækker en profets gerning, men ikke kun det. Det rummer meget mere, en de som forsøger at så mistillid, kan fatte. - Brev 244, 1906 - Skrevet til embedsmænd i Battle Creek menigheden ret (31) Jeg formidler lyset fra Herren (31) Sommetider bliver jeg ført langt ind i fremtiden og vist hvad som kommer til at ske. Men jeg får også at vide hvad som skete i fortiden. Når jeg har haft et syn, husker jeg ikke med det samme hvad jeg har set. Det står ikke klart for mig før jeg begynder at skrive det ned, men da står det igen levende for mig, og det falder ikke vanskeligt for mig at fortælle det. Det sker at det jeg ser, bliver borte for mig når synet er forbi, og jeg ser det først klart igen når jeg står foran de mennesker synet gælder, men da husker jeg det hele. Jeg er lige afhængig af Herrens Ånd når jeg skal fortælle eller skrive om et syn, som når jeg får synet. Det er muligt for mig at huske det jeg har set, før Herren minder mig om det når tiden for at fortælle eller skrive om det. - "Spiritual Gifts" II, side 292,293 ret (32) Selv om jeg er lige afhængig af Herrens Ånd, når jeg skal skrive det ned jeg har set, som når jeg får synet, er det mine egne ord jeg bruger for at beskrive det. Den eneste undtagelse er når jeg gengiver det englen sagde til mig og da sætter jeg altid citatet i anførselstegn. - Review and Herald 8. okt 1867 ret (32) Nogle spørger, hvordan Ellen White kan have kendskab til de sager hun taler så bestemt og afgjort om, så det lyder som om hun er blevet bemyndiget til at sige det. Jeg skriver og taler sådan, fordi løsningen kommer som et lynglimt når jeg kommer til et vanskeligt punkt. Indholdet af syner som jeg havde for mange år siden, er blevet borte for mig. Men når jeg har behov for den undervisning som blev givet, bliver alt levende igen. Somme tider når jeg står foran en forsamling, kommer minderne pludseligt tilbage som et lynglimt, og jeg husker tydeligt det jeg engang blev vist. Ved sådanne anledninger må jeg fortælle om det som blev åbenbaret for mig, ikke fordi jeg får et nyt syn, men fordi det som kom for mange år siden bliver vist mig, når det bliver presset frem i min bevidsthed. ret (32) Ikke ufejlbar (32) Hvad ufejlbarlighed angår, har jeg aldrig gjort krav på det. Gud alene er ufejlbarlig. Hans ord er sandhed, og hos ham er der ingen forandring eller vekslen mellem lys og mørke. ret (33) Det hellige og det almindelige. (33) Det jeg skrev om med hensyn til antal rum på sanatoriet, var ikke nogen åbenbaring fra Herren, men ganske enkelt min personlige opfattelse. Det nøjagtige antal rum i et hvilket som helst af vore sanatorier er aldrig blevet åbenbaret for mig. Den kundskab jeg har om sådanne ting, har jeg fået ved at spørge dem jeg antog kendte til det. Når jeg taler om sådanne almindelige ting, er der ingen grund til, for nogen, at mene at det jeg siger, skyldes en åbenbaring fra Herren. ret (33) Når Helligånden åbenbarer noget om vore institutioner eller om hvordan han virker på menneskers sind og hjerte, som han ofte har gjort gennem årene, må budskabet blive modtaget som lys fra Herren. Men at sammenblande det hellige med det almindelige er meningsløst. Når noget sådant sker, er det sjælefjenden som er på færre. ret (33) Gud har skabt alle mennesker med evner til at tjene ham. Men Satan forsøger at ødelægge dette forhold ved stadig at lokke til afvigelse. Han prøver at sløve den åndelige opfattelsesevne, så vi ikke skal kunne skelne mellem det almindelige og det hellige. Gennem et langt liv i tjeneste for min Herre, har jeg måttet lære dette. ..... ret (33) Budskabet kom til mig: Du må hellige dig til den største opgave et menneske kan få. Jeg skal sætte målet højt for dig, give dig de evner du behøver og den rette forståelse af Kristi gerning. Du tilhører ikke længere dig selv. Du er købt og prisen betalt med Guds Søns liv og død. Du er kun et barn, men Gud ønsker at du skal give ham dit hjerte og tjene ham. Den Hellige Ånd vil vejlede og helliggøre dig. ret (34) Jeg overgav mig selv til Gud for at lyde hans kald i alt. Siden den gang har jeg viet mit liv til at forkynde budskabet i skrift og i tale. Jeg har vidnet for store forsamlinger. Ved sådanne anledninger er det ikke mig selv som bestemmer hvad jeg skal sige og gøre. ret (34) Men sommetider må almindelige ting drøftes og dagligdags tanker optage sindet. Jeg sender venlige breve med forskellige oplysninger til enkelte arbejdere. De ord som bliver brugt og de oplysninger som bliver givet, er ikke specielt inspireret af Guds Ånd. Somme tider bliver jeg spurgt om ting som ikke har noget med religion at gøre, som jeg også må svare på. Det kan gælde hus og grunde, køb som skal gøres, og hvor en institution skal placeres. ret (34) Jeg bliver spurgt til råds i mange vanskelige sager, og jeg giver svar efter det lys jeg har fået. Der er stadig nogle som modarbejder eller nægter at tage imod det råd jeg er blevet pålagt at give, fordi de ikke ønsker at modtage det lys som bliver givet. Sådanne erfaringer får mig til at søge Herren inderligt i bøn. ret |