5. Del Kristus og troslæren
Kristus og loven - Den fuldkomne lov

(207)   Guds lov, som man finder den i Bibelen, stiller store krav. Hvert princip er helligt, retfærdigt og godt. Loven gør mennesket til Guds skyldner. Den indbefatter tanker og følelser og den skærper overbevisningen om synd hos alle som bliver klar over at de har overtrådt dens bud. Hvis loven kun gælder ydre forhold, vil menneskene ikke skulle stå til regnskab for deres onde tanker, begær og planer. Men loven kræver at sjælen selv skal være ren og sindet helligt, at tanker og følelser må stemme overens med kærlighedens og retfærdighedens krav. ret

(207)   I sin undervisning viste Jesus rækkevidden af principperne i loven som blev forkyndt på Sinaj. Han levendegjorde lovens krav, den lov som for evigt står fast som retfærdighedens store standard, som alle skal dømmes efter på den store dag, da retten bliver sat og bøgerne åbnet. Han kom for at opfylde al retfærdighed og som menneskehedens hoved, for at vise menneskene at de kan gøre det samme, at de kan opfylde Guds krav. Ved den rige nåde han har tilvejebragt for menneskene, behøver ingen at gå glip af himmelen. En fuldkommen karakter er det muligt at opnå for alle som går ind for det. Dette er selve grundlaget for evangeliets nye pagt. Guds lov er træet, evangeliet er de vellugtende blomster og frugten det bærer. ret

(208)  Når Guds Ånd viser menneskene den fuldstændige betydning af loven, sker der en forandring i dem. Profeten Natans ærlige beskrivelse af Davids sande tilstand, gjorde at David så sin egen synd. Dette hjalp ham til at afstå fra den. Han tog imod det råd han fik og ydmygede sig for Gud. Han siger: "Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans. Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning. Din tjener lader sig advare af dem, der er stor løn ved at holde dem. Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder! Skån også din tjener for de overmodige, lad dem ikke får magt over mig! Da er jeg udadlelig og uden skyld i grov overtrædelse" (Sl 19,8-14). ret

(208)  Hvordan Paulus så på loven
Paulus siger om loven: "Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: " Du må ikke begære! Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Jeg levede en gang uden lov, men da budet kom, levede synden op og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det." (Rom 7,7-11) ret

(208)  Synden dræbte ikke loven, men loven dræbte den syndige natur i Paulus. Han skriver: "Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv og ikke i bogstavens gamle." (Rom 7,6) "Blev dette gode da min død? aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser." (vers 13) "Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt." (vers 12) Paulus minder læserne om loven som de har overtrådt og viser dem hvad de er skyldige i. Han underviser dem som en lærer underviser sine elever og viser dem vejen tilbage til troskab mod Gud. ret

(209)  Der findes ingen sikkerhed, hvile eller retfærdighed for den som overtræder Guds lov. Man kan ikke håbe på at stå uden skyld for Gud og have fred med ham på grund af Kristi forsoning, så længe man fortsætter med at leve i synd. Man må holde op med overtrædelserne og blive loyale og trofaste. Når synderne ser ind i det store moralske spejl, ser de deres karaktermangler. De ser sig selv sådan som de virkelig er, tilsølede, urene og fortabte. Men de ved at loven på ingen måde kan fjerne skylden og tilgive synderen. De må gå længere end dette. Loven er hyrden som leder dem til Kristus. De må se hen til Frelseren som bærer deres synd. Når Kristus bliver åbenbaret for dem på Golgatas kors og når han som døde under vægten af hele verdens synd, så viser Den Hellige Ånd dem hvordan Gud ser på alle dem der angrer deres synd. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh 3,16) ret

(209)  Hver enkelt af os må som aldrig før give agt på et hvert "så siger Herren". Mange er ulydige mod Gud. De overtræder hans hellige sabbat, sætter spørgsmålstegn ved de enkleste og tydeligste udtalelser i Guds ord, fordrejer visse skriftsteder og gør samtidigt fortvivlede anstrengelser for at få deres ulydighed til at være i harmoni med Bibelen. Men Bibelen fordømmer den slags fremgangsmåde, sådan som den fordømte de skriftlærde og farisæerne på Kristi tid. Vi må vide hvad der er sandhed. Skal vi gøre som farisæerne? Skal vi vende os fra den største lærer verden har set og til menneskers udtalelser og traditioner? ret

(210)  Følgerne af at overtræde Guds lov
Der er mange slags tro vi ikke skal lade tankerne være optaget af. Adam troede Satans løgn, den ondsindede anklager mod Guds karakter. "Men Gud Herren gav mennesket den befaling: "Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt, må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!" (1Mos 2,16-17). Da Satan fristede Eva, sagde han: "Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?" Kvinden svarede slangen: "Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi må ikke spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø! Men slangen sagde til kvinden: "Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt." (1Mos 3,1-5) ret

(210)   Den kundskab Gud ikke ønsker at vore første forældre skulle have, var en erkendelse af skyld. Da de godtog Satans påstande, som var falske, kom ulydigheden og overtrædelsen ind i verden. Denne ulydighed mod Guds klare bud, denne tro på Satans løgn, åbnede sluserne for lidelsen i verden. Satan har fortsat det værk han begyndte i Edens have. Han har arbejdet utrætteligt for at få menneskene til at godtage hans påstande som bevis mod Gud. Han har kæmpet mod Jesu virksomhed som går ud på at genoprette Guds billede i mennesket. ret

(210)  Det at Paulus troede en løgn, gjorde ham ikke til et venligt og hensynsfuldt menneske. Han blev en religiøs fanatiker som rasede mod sandheden om Kristus. Han drog gennem landet, slæbte både mænd og kvinder ud og fik dem kastet i fængsel. Han fortæller selv om det: "Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder jeg anholdt og sat i fængsel." (Apg 22,3-4) ret

(211)   Menneskene har det vanskeligt fordi de overtræder Guds lov. Men Gud overlader ikke synderne til sig selv uden at vise dem en udvej. Guds enbårne Søn døde for at vi skulle have liv. Herren godtager stedfortræderens offer for os, på betingelse af at vi tager imod Kristus og tror på ham. I tro må synderen komme til Jesus, påberåbe sig hans stedfortrædende død, lægge sin syndebyrde på syndbæreren og modtage hans tilgivelse. Det var derfor Jesus kom til denne verden. Sådan bliver Kristi retfærdighed tilregnet angrende og troende syndere. De bliver medlemmer af Guds familie, børn af himmelens konge. ret

næste kapitel