Lovens egenskaber

(212)  David siger: "Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen." (Sl 19,8). "For længst ved jeg fra dine formaninger, at du har grundfæstet dem for evigt." (Sl 119,152). Og Paulus vidner: "Så er loven da hellig, og budet er helligt, og retfærdigt og godt." (Rom 7,12). ret

(212)   Som universets Herre har Gud givet loven som styrer alle levende væsner og al virksomhed i naturen. Alt, stort og småt, dyreriget og mineralriget, er styret af bestemte love som ingen kan komme uden om. Der findes ingen undtagelse fra denne regel, for ingenting af det Gud skabte, er blevet glemt at ham. Mens alt i naturen bliver styret af naturlovene, er det alligevel kun menneskene som står under en moralsk lov, fordi de er intelligente skabninger som er i stand til at forstå sådanne krav. ret

(212)   Det var kun menneskene, kronen på Guds skaberværk, som fik en samvittighed som sætter dem i stand til at forstå hvad Guds hellige lov kræver, og et hjerte som kan elske den og se at den er hellig, retfærdig og god. Gud kræver ubetinget lydighed af menneskene. Men han tvinger dem ikke til at lyde. De er frie, moralske væsener. ret

(212)   Ikke alle forstår hvad det vil sige at mennesket har et personligt ansvar, men det er en sag af største betydning. Vi kan alle lyde og leve, eller vi kan overtræde Guds lov, trodse hans autoritet og få den straf vi fortjener. Hvert eneste menneske møder dette spørgsmål: Skal jeg lyde stemmen fra himmelen, de ti ord som blev talt fra Sinaj, eller skal jeg slutte mig til mængden som tramper på Guds hellige lov? De som elsker Gud, har den største glæde i at holde hans bud og gøre det som han ønsker af dem. Men det naturlige menneske hader Guds lov og går imod dens hellige krav. Menneskene lukker lyset fra Gud ude og de ønsker ikke at vandre i det når det skinner på deres vej. De forkaster det rene hjerte, Guds velbehag og håbet om en plads i hans rige, til fordel for egenkærlig nydelse eller verdslig vinding. ret

(213)   Salmisten siger: "Herrens lov er fuldkommen" (Sl 19,8). Hans lov er vidunderlig enkel, omfattende og fuldkommen. Den er så kort at vi let kan lære alle budene udenad, og alligevel så omfattende at den dækker hele Guds vilje. Den gælder ikke kun vore handlinger, men også vore tanker, hensigter begær og følelser. Menneskers love kan ikke dække alt dette. De gælder kun vore handlinger. Menneskene kan være overtrædere og alligevel klare at skjule deres ugerninger for andre. De kan være tyve, drabsmænd og ægteskabsbrydere, men så længe de ikke bliver opdaget, kan loven ikke ramme dem. Guds lov gælder også misundelse, had, ondskab, hævngerrighed, begær og ærgerrighed som gærer i sindet, men ikke har ført til handling, fordi anledningen har manglet, ikke viljen. Disse syndige følelser bliver taget med på regnskabets store dag når "Gud skal dømme hver gerning, holde dom over alt hvad der er skjult, enten det er godt eller ondt" ret

(213)  Guds lov er letfattelig
Guds lov er enkel og let at forstå. Der findes mennesker som roser sig af at de kun tror det de forstår, men de glemmer at der findes mysterier i menneskelivet og i åbenbaringen af Guds kraft i naturen, som den dybeste filosofi og den mest intense forskning ikke kan trænge til bunds i. Men der er ikke noget mysterium i Guds lov. Alle kan forstå de store sandheder den indeholder. Selv de som har små evner, kan forstå disse regler, indret livet efter dem og danne en karakter efter Guds ønske. Hvis menneskene ville følge denne lov så langt som det står i deres magt, ville de få ånds kraft og fatteevne til at forstå stadig mere af Guds hensigter og planer. Og denne fremgang ville fortsætte, ikke kun i dette liv, men gennem evigheden, for hvor langt vi end når i kundskab om Guds visdom og magt, er der stadig et uendeligt område igen at udforske. ret

(214)  Guds lov kræver at vi skal elske Gud af hele vort hjerte og vore medmennesker som os selv. Det er hykleri at udgive sig for at være en kristen uden at vise en sådan kærlighed. "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne" (Matt 22,37-40). ret

(214)  Loven kræver fuldkommen lydighed. "Den, som ellers overholder hele loven, men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle." (Jak 2,10). Man kan ikke overtræde nogle af de ti bud uden at det bliver regnet som utroskab mod himmelens Gud. Den mindste afvigelse fra dens krav, enten på grund af at de var ligeglad eller med vilje, er synd og al synd udsætter synderen for Guds vrede. Lydighed var den absolutte betingelse for at det gamle Israel skulle få opfyldt løfterne som gjorde dem til Guds udvalgte folk, og lydighed mod loven vil være til lige så stor velsignelse for den enkelte og for folket i vor tid, som den ville have været det for israelitterne. ret

(214)  Lydighed mod loven er vigtig, ikke kun for vor frelse, men for vor egen lykke og for alle som står os nær. "Stor er lykken for dem, der elsker din lov, intet får dem til at snuble." (Sl 119,165). Alligevel findes der mennesker som forkynder for andre, at denne hellige, retfærdige og gode lov, denne frihedens lov, er et trælleåg, et åg ingen kan bære. Men det er synderen som ser på denne lov som en trællelov, det er overtræderen som ikke ser noget smukt i dens bud. "For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke." (Rom 8,7). ret

(215)   "For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det der kommer ved loven, er jo syndserkendelse." (Rom 3,20). "Synd er lovbrud" (1Joh 3,4). Det er ved loven mennesker bliver overbevist om synd, og de må se sig selv som syndere under Guds vrede, før de indser at de må have en frelser. Satan er stadig optaget af at mindske menneskets forståelse af hvor frygtelig synden er. Og de som træder på Guds lov, arbejder for den store bedrager, for de forkaster det eneste som kan fortælle hvad synd er og vække overtræderens samvittighed. ret

(215)   Guds lov fordømmer ikke kun det vi gør, men også det vi undlader at gøre. Det er ikke nogen undskyldning for at lade være at gøre det Gud kræver af os. Vi må ikke kun holde op med at gøre det onde, vi må også lære at gøre det gode. Gud har givet os evnen til at gøre det gode, og hvis denne evne ikke bliver brugt, vil vi ubønhørligt komme til at blive kaldt dårlige og utro tjenere. Vi har måske ikke begået store synder som står imod os i Guds regnskabsbog. Men den kendsgerning at vore handlinger ikke kan betegnes som rene, gode og ædle, viser at vi ikke har benyttet de talenter vi fik, og det bliver til fordømmelse for os. ret

(215)   Vi lever i en ond tid. Mange er slaver af skadelige vaner, og de lænker som binder dem, er det vanskeligt at komme løs fra. Ondskaben oversvømmer verden som en syndflod. De forfærdeligste forbrydelser er daglige forseelser. Og alligevel forkynder mennesker som udgiver sig for at være vægtere på Sions mure, at loven kun var bestemt for israelitterne, og at den blev afskaffet, da evangeliets tidsalder, med alle dens store privilegier begyndte. Er der ikke en sammenhæng mellem den stadigt voksende kriminalitet og den kendsgerning, at prædikanterne og lægfolkene tror og lærer at loven ikke længere står ved magt? ret

(215)   Guds lov når de skjulte hensigter og tanker. Selv om de er synlige, bliver de ofte anset for mindre vigtige, men de er faktisk selve grundlaget for karakteren. Loven er spejlet synderne må se ind i, hvis de vil have det rette kendskab til deres moralske karakter. Når de ser sig selv fordømt af denne store retfærdighedens standard, må det næste blive, at de angrer deres synd og søger tilgivelse hos Jesus. Mange som ikke ønsker at gøre det, forsøger at knuse spejlet som åbenbarer deres dårlige sider, for at afskaffe den lov som afslører manglerne ved deres liv og karakter. ret

(216)  Guds lov eksisterede før menneskene blev skabt. Den var tilpasset hellige væsners forhold. Selv englene blev styret af den. Efter faldet var principperne for retfærdighed uforandret. Ingenting blev fjernet fra loven, ikke et eneste af de hellige bud kunne forbedres. Og alligevel har loven eksisteret fra begyndelsen, og den vil fortsætte med at eksistere gennem al evighed. Salmisten siger: "For længst ved jeg fra dine formaninger, at du har grundfæstet dem for evigt." (Sl 119,152). ret

(216)  Efter denne lov, som styrer englenes liv, som kræver renhed i vore hemmeligste tanker, ønsker og planer, og som "står ved magt for evigt og altid", vil hele verden blive dømt på Guds dag som hastigt nærmer sig (Sl 111,8). Overtræderne tror ikke at Herren kender til det de tænker og gør, og at Den Almægtige ikke vil beskæftige sig med det, men han vil ikke altid bære over med dem. De vil snart modtage lønnen for deres gerninger, den død som er syndens løn, mens det retfærdige folk som har holdt loven i hævd, vil blive ledet ind gennem perleporten til det nye Jerusalem og blive kronet med udødelighed og glæde i Guds og Lammets nærværelse. ret

næste kapitel