Satan hader loven

(217)   I nat vågnede jeg med en stor byrde i mit sind. Jeg bragte et budskab til vore menighedsmedlemmer med advarsler og undervisning om handlemåden til dem som fremholder forkerte teorier om hvad det vil sige at modtage Den Hellige Ånd, og hvordan Ånden virker ved menneskelige redskaber. ret

(217)   Jeg blev undervist om at en form for fanatisme, lige som vi måtte imødegå efter skuffelsen i 1844, ville komme ind blandt os igen i budskabets sidste tid, og at vi måtte imødegå dette onde lige som det blev gjort første gang. ret

(217)  Vi står ved indledningen til store og mægtige begivenheder. Profetierne bliver opfyldt. Underlige og begivenhedsrige hindringer bliver skrevet i himmelens bøger -begivenheder som ifølge profetien skulle gå forud for Guds store dag. Alt i verden er i opløsning. Folkene er vrede og gør store forberedelser til krig. Nationer lægger planer mod hverandre. Guds store dag kommer med hast. Men selv om nationerne mønstrer deres styrker til krigen, står befalingen som blev givet englene, endnu ved magt. De holder de fire vinde tilbage indtil alle Guds tjenere er blever besejlede. ret

(217)   Nu oplever verden den sikre følge af at Guds lov er blevet overtrådt. Da Herren havde fuldført skaberværket, hvilede han på den syvende dag og helligede sin hviledag. Han satte den til side. Det var på den dag, menneskene skulle tilbede ham. Men i dag ringeagter hele verden Guds lov. En anden dag er blevet gjort til hviledag i stedet for Guds egen. Menneskene satte sig op imod det Guds ord lærer, og verden er fuld af oprør og synd. ret

(218)   Den aktive modstand mod Guds lov begyndte i himmelen med Lucifer, den værnende engel. Satan bestemte sig for at blive den øverste i himmelens rådsforsamling og ligestillet med Gud. Han begyndte sin oprørs virksomhed med englene som stod under hans ledelse, og han forsøgte at så misfornøjelse hos dem. Han gik frem på en så listig måde at mange af englene stillede sig på hans side før hans planer fuldt ud var kendt. Selv de loyale engle kunne ikke fatte hans natur og hvad hans virksomhed ville føre til. Da Satan havde fået mange engle med sig, fremstillede han sagen sådan at englene ønskede at han skulle få den stilling Kristus havde. ret

(218)   Det onde fortsatte med at virke indtil misfornøjelsen slog ud i åbent oprør. Der blev krig i himmelen, og Satan med alle dem som holdt med ham, blev fordrevet. Satan havde kæmpet om herredømmet i himmelen og havde tabt. Gud kunne ikke længere lade ham beholde den ærefulde stilling han havde haft, og den blev taget fra ham sammen med den del han havde haft i himmelens ledelse. ret

(218)   Siden den gang har Satan og hans hære af forbundsfæller været Guds svorne fjender i denne verden. De fører en stadig kamp mod sandhed og ret. Satan har fortsat med at give menneskene det samme falske billede af Kristus og af Gud som han først fremstillede for englene, og han har fået verden over på sin side. Selv såkaldte kristne kirker har sluttet sig til ham som begyndte frafaldet. ret

(218)  Satan påstår at han er denne verdens fyrste, og det var i den egenskab han kom til Kristus med den sidste af de tre store fristelser i ørken. "Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: "Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." (Matt 4,8-9). ret

(219)   I sin tilværelse, forud, i himmelen vidste Kristus at tiden ville komme hvor Satans magt måtte blive imødegået, og at han måtte besejres hvis menneskene skulle frelses fra hans herredømme. Og da tiden kom, tog Guds Søn, sin kongekrone og kongekappe af og iklædte sig menneskelighed, og han kom til denne verden for at gå imod ondskabens fyrste og besejre ham. For at kunne blive menneskets talsmand hos Faderen måtte Frelseren leve sit liv på jorden under de samme betingelser som alle andre mennesker, og godtage den modgang og sorg og de fristelser som hører med. Som barnet i Betlehem ville han blive et med menneskeheden, og ved et fuldkomment liv fra krybben til korset ville han vise at mennesket ved et liv i omvendelse og tro på ham, kunne blive forsonet med Gud. Han ville give menneskene nåde, frelse og synds tilgivelse. Hvis de ville vende tilbage til loyaliten mod Gud og ikke længere overtræde, ville de få ret

(219)   I menneskelig skrøbelighed måtte Kristus møde fristelsen fra et væsen som stod på et højere trin og havde større magt, for det havde Gud givet englene. Men Kristi menneskelighed var forenet med guddommelighed og med den styrke dette gav, kunne han magte at møde alle de fristelser Satan angreb ham med, og holde sig fri for synd. Denne kraft til at sejre ville han give enhver Adams søn og datter som i tro ville tage imod de retfærdige egenskaber i hans karakter. ret

(219)   For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Kristus vidste at det ved tro er muligt for mennesket at tage imod Guds kraft. Han vidste at synderen ved omvendelse og tro på Kristi retfærdighed kan blive forsonet med Gud og få del i guddommelig natur, og slippe bort fra frafaldet i verden som kommer af begæret. ret

(219)  I dag kommer Satan med de samme fristelser som han kom med til Kristus. Han tilbyder os det som denne verden har at give, hvis vi vil falde ned og tilbede ham. Men Satans fristelser har ikke magt over den som har blikket fæstet på Jesus, troens ophavsmand og fuldender. Han kan ikke få det menneske til at synde som i tro vil godtage Jesu storværk, han som blev fristet i alt, men uden synd. ret

(220)  "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." De som vender om fra synd, og tager imod livets gave fra Guds Søn, kan ikke blive overvundet. Idet de ved tro får del i guddommelig natur, bliver de Guds barn. De beder og de tror. I fristelsens og prøvens stund søger de den kraft Kristus døde for at kunne give, og ved hans nåde sejrer de. Dette er noget alle syndere må kende til. De må vende om fra synd, tro på Kristi magt og tage imod denne kraft til frelse og til at blive bevaret fra synd. Hvor taknemmelige bør vi ikke være for den gave Kristi eksempel er! ret

(220)   Der er en syndflod af menneskelige teorier og spekulationer, men den som vil opnå den endelige sejr, må være ydmyg nok til at gøre sig afhængig af kraft fra det høje. Når vi tager imod kraft fra Gud og kommer til Jesus og siger: "Jeg har ingenting i mig selv, jeg må bare klynge mig til dit kors," da kan himmelen samarbejde med os, og livet vil blive helliget. ret

(220)   Forsøg ikke at slippe uden om korset. Det er ved korset vi kan blive i stand til at sejre. Det er gennem prøver og vanskeligheder at himmelen kan fremme et værk i vort liv som vil resultere i Kristi kærlighed, fred og godhed. ret

(220)   Ved Ordet må der dagligt blive udrettet et stort værk i menneske hjertet. Vi må lære at forstå hvor enkel troen er. Det vil give resultater. Lad os søge at gøre virkelig åndelig fremgang! I Guds ord må vi søge råd og hjælp. Vi vå hele tiden være på vakt og holde os nær til Jesus. Vi behøver mere af Jesu Ånd og nåde i vort liv, og den tro som er virksom i kærlighed og renser sjælen. ret

(220)   Vi må få en klar forståelse af hvad Gud kræver af sit folk. Den lov som er en afskrift af hans karakter, må alle lære at kende. De ord Gud skrev med sin egen finger på stentavler, viser tydeligt hvad han forventer af sit folk, så ingen behøver at tage fejl. Hans riges love blev kundgjort for at de der efter skulle blive gjort kendt for alle stammer, tungemål, folk og nationer som hans riges principper. Vi bør studere disse love som vi finder i 2Mos 20. og 31,12.18. ret

(221)   Når retten bliver sat og bøgerne skal åbnes, og alle blivr dømt efter det som står i dem, vil stentavlerne som holdes skjult af Gud indtil den dag, blive lagt frem for verden som normen for retfærdighed. Da vil menneskene få at se forudsætningen for at frelsen er lydighed mod Guds fuldkomme love. Ingen vil kunne komme med undskyldninger for synd. Efter de retfærdige principper i Guds lov vil menneskene få deres dom til liv eller død. ret

næste kapitel