Indstillingen til vidnesbyrdene

(35)  En tidlige udtalelse
Jeg fik at se hvordan det var med dem som holdt fast ved budskabet for vor tid, men nægtede at anerkende Vidnesbyrdene, som det middel Gud nogle gange har valgt til at undervise dem som kom på vildspor. Det blev vist mig at når de gik imod Vidnesbyrdene, gik de ikke imod det svage redskab Gud talte igennem, men imod Den Hellige Ånd. Jeg så at det ikke var så farligt at håne Guds redskab, men at det var farligt at nægte at tage imod Guds ord. Jeg så at når de var kommer på afveje, og Gud gennem vidensbyrdene viste dem den fejl de havde gjort, og nægtede at tage imod hans undervisning, ville de blive overladt til sig selv. De ville fortsætte på vildfarelsens vej, men de selv trodede de var på sandhedens vej, og når de endelig blev klar over dette, ville det være for sent. Jeg fik at høre hvordan de i trængslens tid råbte til Gud: "Hvorfor viste du os ikke at vi var kommet på afveje, så vi kunne have kommet ind på den rette vej igen og været rede for dette?" Da sagde englen til dem: "Min Fader vejledede jer, men I ville ikke tage imod undervisning. Han talte gennem Vidnesbyrdene, men I nægtede at høre på dem. Han overlod jer derfor til at gå deres egen vej, og nu høster I Resultatet." - "To those who are Receiving the Seal of the Living God", 31. Jan 1849. ret

(36)  Tryg undervisning for endetiden
I de sidste halvt hundrede år har vi fået del i et væld af åndelig undervisning. Ved Den Hellige Ånd har Gud stadig advaret og undervist os, for at styrke vor tro på profetiens ånd. Denne formaning kom ofte til mig: "Skriv det jeg har vist dig for at styrke mit folks tro på det standpunkt de har taget." Tiden som er gået og vanskelighederne vi har haft, har ikke gjort undervisningen mindre værdifuld. Mange års lidelser og forsagelser har stadfæstet sandheden af Vidnesbyrdene. Undervisningen som vi fik i budskabets første tid, kan vi roligt følge i disse sidste dage. De som forkaster dette lys og denne undervisning, har ingen ret til at vente at de skal kunne bestå når vanskelighederne kommer. Hvis vi studerer Hebr 2 nøje, ser vi hvor vigtigt det er at stå fast på alle sandhedens principper. ret

(36)  Forskellige holdninger
Der vil snart blive gjort ihærdige forsøg på at svække troen på de vidnesbyrd Guds Ånd har givet os, og forvrænge indholdet af dem. De klare, tydelige budskaber som siden 1846 er kommet til Guds folk, må være tilgængelige for alle. ret

(36)  Nogle af dem som engang stod sammen med os i den fælles tro, vil blive interesseret i de andre kirkesamfunds lære, for at kunne have noget nyt og spændende at tale om i menigheden. De kommer til at føre falsk lære ind i menigheden, og for lettere at få andre med sig, vil de påstå at de finder støtte for det hos Ellen White. ..... ret

(36)  De som mener, at det lys Herren har givet os, ingen værdi har, vil ikke have nytte af den undervisning Vidnesbyrdene giver. ret

(36)   Nogle er åndeligt blinde, og de vil derfor misfortolke de budskaber Herren har givet. ret

(37)  Andre vil falde fra troen, de vil påstå at Vidnesbyrdene ingen værdi har, og at de kun er et bedrag. ret

(37)  Nogle vil gøre nar af dem og modarbejde lyset som Herren har givet gennem mange år. De vil komme til at vildlede dem der er svage. ret

(37)   Men budskaberne vil være til stor velsignelse for mange. Selv om de ikke er skrevet til dem personligt, vil de få den hjælp de behøver, og lære at undgå de uheldige forhold som bliver omtalt. ..... Herrens Ånd vil vejlede den som læser, og de mange som tvivler, vil blive overbevist. Vidnesbyrdene vil i sig selv være nøglen til forståelse af budskaberne, så Guds ord vil være sin egen tolk. Mange vil være ivrige efter at studere budskaberne med irettesættelser for det som er galt, for at de selv skal kunne finde den rette vej. ..... Lyset vil stadig blive klarere, og Guds Ånd vil tale til hjerterne. Bibelske sandheder bliver fremholdt enkelt og tydeligt i de budskaber Gud har sendt sit folk siden 1846. Disse budskaber vil finde vej til mange hjerter, og mennesker vil blive genfødt. ret

(37)  Faren ved at kritisere indspirerede budskaber
Nogle sætter sig op som dommer over Guds ord. De hævder at enkelte afsnit ikke er inspirerede, for det harmonerer ikke med deres egen indstilling. De får dem ikke til at stemme med deres filosofiske og videnskabelige ideer, "den tomme snak og indvendingerne fra den kundskab, der med urette kaldes sådan;" (1Tim 6,20). Nogle har andre grunde til at forkaste dele af Guds ord. Fjenden har gjort dem blinde. Men ingen har ret til at fælde dom over Guds ord. Vi har ingen ret til, hverken at godkende eller forkaste nogen del af Bibelen. Når mennesker føler sig så kloge at de påtager sig at analysere Guds ord, da regner Gud deres visdom for dårskab. De som ved bedre, vil føle at de ingenting ved, og at det vigtigste er at være villig til at lære. "Lær af mig," siger Den store Mester, "for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle" (Matt 11,29.) ret

(38)  De som vender sig til at kritisere og anklage, og frister andre til at gøre det samme, bør være klar over at de går i Satans fodspor. Når det passer dem, bruger de Vidnesbyrdene som om de troede på dem, og de citerer fra dem for at underbygge argumenter, som de gerne vil have frem. Men hvordan stiller de sig til lyset som rettes mod deres egne fejl? Tager de da imod det? Når Vidnesbyrdene går imod deres teorier, så forkaster de dem. ret

(38)  Ingen har ret til at så tvivlens ord som forgifter menneskers sind og rokker ved tilliden til de budskaber Gud har givet. Disse har været med til at lægge grundlaget for denne bevægelse og styrket den indtil denne dag, med advarsler, irettesættelser og opmuntringer. Til alle som sætter sig op imod Vidnesbyrdene, vil jeg sige: Gud har givet dette folk et budskab, og hans røst vil blive hørt, selv om de ikke vil tage imod. Den modstand de har skabt, har ikke skadet mig, men de må stå til ansvar overfor Gud, for det de har gjort. Han sendte disse advarsler og denne vejledning for at føre sit folk på den rette vej. De skal svare overfor ham for deres blindhed og for at have været en anstødssten for syndere. "Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet." (Es 8,20). Selv Den Hellige Ånds virken på hjertet må prøves med Guds ord. Den Guds Ånd som inspirede Bibelen, leder altid til Bibelen. ret

(38)   Urigtig brug af de indspirerede budskaber
En person som vi kalder B, kom den lange vej fra Michigan, med et særskilt budskab til Ellen White. Han sagde, at Gud havde kaldt hende til den samme opgave som Moses havde, og at han selv skulle have Josvas stilling. Så ville der komme fremgang i arbejdet. Ellen White og han skulle samarbejde, og vi skulle forkynde budskabet med stor kraft. ret

(39)  I lighed med det som mange andre har gjort, tog manden sig den frihed at blande en stor del af skriften med sit eget budskab, idet han citerede skriftsteder som han anvendte på syvende dags adventisterne. I min gerning har jeg mødt mange sådanne personer. De udvælger et par skriftsteder som de anvender på Guds folk. B læste de afsnit han havde udvalgt med høj og kraftig stemme, og han erklærede at de passer på os som et folk. Han sagde at jeg måtte da kunne se at han havde ret, for han læste jo for mig fra Bibelen. ret

(39)  "Ja," sagde jeg, "du har udvalgt disse skriftsteder og sat dem sammen, men du er lige som så mange andre, der har gjort det samme. Du forvansker Guds ord og får disse skriftsteder til at betyde det som du selv ønsker, men jeg ved at de ikke kan bruges i en sådan sammenhæng. Du og dine ligesindede sætter visse skriftsteder, med stærke udtalelser, sammen og tilpasser dem jeres egne teorier. Det er ingen sag at misfortolke og misbruge Guds ord til at kritisere mennesker og forhold, og så indtage den holdning at de som forkaster det budskab de kommer med, forkaster et budskab fra Gud og derfor risikerer evig fortabelse." ..… ret

(39)  Af forskellige breve som jeg har fået, kan jeg se, at når mennesker som B, gør krav på at være sendt af Gud, og kommer til spredtboende søskende, så vil de ofte blive modtaget som om de virkelig var Herrens sendebud. Jeg ved at der er mange som bruger de vidnesbyrd Herren har givet, efter deres eget hoved. De udvælger en sætning her og en sætning der, tager dem ud af deres rette sammenhæng og bruger dem, så det kommer til at passe med deres egne teorier. Der er nogle som på den måde er blevet vildledt. Hvis de havde anledning til at læse citaterne i den rette sammenhæng, så ville de let kunne se hvad de virkelig betyder, og de ville ikke blive ført på afveje. ret

(39)  Meget af det som siges at være budskaber fra Ellen White, misfortolker hende og stiller hende i et falsk lys. Det tillægger hende teorier som hun slet ikke har sagt god for. Sådanne erfaringer gør hendes arbejde vanskeligt og krævende. Rygterne går fra den ene til den anden, om hvad Ellen White har sagt, og hver gang et rygte bliver gentaget bliver det stadig mere sensationelt. Hvis Ellen White har noget hun må have fortalt, så overlad det til hende selv, at sige det. Der er ingen som har fået til opgave at være talerør for hende. ..... Vær venlig at lade hende selv komme frem med sit budskab. Det vil komme i en mere korrekt form fra hende, end fra dem som bare spreder rygter om hvad hun har sagt. ret

(40)  Om at tvivle på Vidnesbyrdene
Når mennesker, som siger at de er i tvivl angående Vidnesbyrdene, finder fejl i dem og forsøger at så tvivl hos andre, kan du være sikker på at Gud ikke taler gennem dem. De er fyldt af en anden ånd. De som ikke vandrer varsomt, bliver let udsat for tvivl og vantro. De er helt klar over at deres liv ikke vil kunne bestå den prøve Guds Ånd underkaster dem, enten når han taler til dem gennem Bibelen eller gennem Vidnesbyrdene. I stedet for at have nok med sig selv og forsøge at bringe deres eget liv i overensstemmelse med evangeliets rene principper, finder de fejl og taler nedsættende om det middel Gud har valgt til at gøre sit folk rede, så de kan bestå på Herrens dag. ret

(40)  Den som er kritisk indstillet, som ikke er villig til at indrette sit liv efter Bibelens krav, og som prøver at gøre sig populær hos alle, vil let tiltrække sig sådanne som ikke er i harmoni med Guds værk. De som er omvendte og stadfæstet i sandheden finder ikke noget tiltalende eller gavnligt ved et sådant menneskes indflydelse eller lære. Men de som er karaktersvage, som ikke har rene hænder og hellige hjerter, som har uheldige vaner, som er ukærlige hjemme og upålidelige i handel og vandel, vil samle sig om en sådan person og glæde sig over det som bliver fremholdt. Alle kan, hvis de ønsker det, ved at betragte dem som samler sig omkring vedkommende, se hvilken slags person det egentlig er. ret

(41)  De som har mest at indvende mod Vidnesbyrdene, er gerne sådanne som ikke har læst dem, ligesom dem der roser sig af at de ikke kan tro Bibelen, som regel er mennesker der kender meget lidt til hvad den egentlig siger. De ved at den fordømmer dem og deres liv, og når de forkaster den, bliver det lettere for dem at fortsætte på syndens vej. ret

(41)   Vildfarelsen kan være besnærende
Vildfarelse og vantro, har noget ved sig som forvirrer og troldbinder sindet. Når man viger af fra den smalle sti, er det langt mere naturligt at nære tvivl og vantro og undskylde sig, end det er at rense sjælen ved lydighed mod sandheden. Men når kaldet til omvendelse så lyder, er man så viklet ind i Satans garn, som en flue i edderkoppens net, og da er det næsten håbløst at komme fri igen. Det er sjældent at et menneske i en sådan situation kan klare at komme løs af den snare som fjenden har lagt. ret

(41)  Den som engang har givet udtryk for tvivl og vantro når det gælder Guds Ånds vidnesbyrd, vil være stærkt fristet til at holde fast ved de meninger han har luftet over for andre. Den slags teorier og meninger lægger sig som en mørk sky over sindet, og lukker sandhedens lys ude. Tvivl som kommer af uvidenhed, stolthed eller synd som man holder fast ved, binder sjælen med lænker som er meget vanskelige at løse. Kristus alene kan give kraft til at bryde den slags lænker . ret

(41)   Guds Ånds vidnesbyrd blev givet for at lede menneskene til Guds ord, som de har forsømt at studere. Hvis de ikke tager imod Vidnesbyrdene, lukker de Guds Ånd ude. Hvad mere kan Gud da gøre for at nå dem som vandrer væk fra ham? Hvad kan han gøre for at vise dem deres sande tilstand? ret

(42)   De menigheder som har tilladt kritikken af Vidnesbyrdene, er svage og kraftesløse. Der findes prædikanter som går ind for at vinde folk for sig selv. Hvis man forsøger at irettesætte sådanne arbejdere, får man gerne det svar, at menigheden sætter pris på dem. ret

(42)  Jesus sagde: "For den som gør det onde, hader lyset og vil ikke komme til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret." Der er mange i dag som har en sådan erfaring. Vidnesbyrdene fortæller om netop de synder de ligger under for, derfor læser de dem ikke. Der findes nogle som helt fra deres ungdom af har fået advarsler og irettesættelser gennem Vidnesbyrdene, men de har ikke fulgt lyset og omvendt sig. De fortsætter i de samme synder, og de har de karaktertræk de altid har haft. Sådanne forhold skæmmer Guds værk og sætter sit præg på menighederne. Den opgave Herren har givet menigheden, bliver ikke udført, fordi enkelte medlemmer, særligt lederne, ikke vil tage imod vejledning og irettesættelse. ret

(42)  Der er mange som bekender sig til at tro Vidnesbyrdene uden at rette sig efter dem. En persons dårlige sider udvikler sig til det værre hvis de ikke bliver rettet, og den som ofte er blevet irettesat uden at det har haft nogen virkning, bliver en forhærdet synder. Hvis du spørger vedkommende: "Har Gud ikke advaret dig gennem Vidnesbyrdene for længe siden?" så vil han svare: "Jo, jeg blev gjort opmærksom på det gennem et vidnesbyrd, men jeg troede at det som stod der, ikke passede. Det jeg selv så, godtog jeg, men det jeg ikke kunne se noget galt i, regnede jeg med var en fejltagelse. Jeg godtog ikke irettesættelsen." ret

(42)  De karakterfejl Gud gjorde sine tjenere opmærksomme på, men som de afslog at rette på, har i nogle tilfælde kostet dem livet. De kunne have fortsat med at leve og have været lysbærere. Gud ønskede at de skulle leve, og han sendte dem retledning om, hvordan de kunne bevare deres helse og deres åndsevner. Hvis de havde taget imod Guds råd og havde de levet sådan som han sagde, så ville de kunne have været gode talsmænd for sandheden, og de ville have vundet tillid og respekt hos deres trosfæller. Men nu sover de i graven fordi de ikke forstod at Gud kendte dem bedre end de kendte sig selv. Hans tanker var ikke deres tanker, og hans veje var ikke deres veje. Disse ensidige mennesker har sat deres præg på arbejdet overalt hvor de har været, og de menigheder de har haft ansvaret for, er blevet svækket. ret

(43)  Gud sender advarsler og irettesættelser til mennesker fordi han elsker dem. Han ønsker at de skal få del i den styrke han kan give, så de kan få et sundt sind og en god karakter. Da vil de kunne være et eksempel for Guds folk og lede dem nærmere himmelen. Da vil de kunne være med til at bygge et helligt tempel for Herren. ret

(43)   De leder i Vidnesbyrdene efter undskyldninger
Nogle af dem som ikke vil tage imod lyset, men foretrækker at gå deres egne veje, gransker Vidnesbyrdene for at finde noget som kan styrke dem i deres vantro og ulydighed. De vil bidrage til at splitte menighederne, for den samme kritiske indstilling de har til Vidnesbyrdene, har de til deres trosfæller i menigheden. Også hos dem vil de lede efter fejl og noget at kritisere. ret

(43)  Satans sidste bedrag
Satan forsøger hele tiden at fremme en falsk efterligning, for at lede mennesker bort fra sandheden. Satans sidste bedrag vil være et forsøg på at svække virkningen af Vidnesbyrdene, for "uden syner er et folk ladt i stikken" (Ordsp 29,18) Med stor dygtighed og opfindsomhed vil Satan virke på forskellige måder og med forskellige midler, for at svække Guds børns tro på Vidnesbyrdene. ret

(43)  Der vil blive skabt en satanisk modvilje imod Vidnesbyrdene. Satan vil gå ind for at svække troen hos dem, for det er vanskeligt for ham at komme til med sit bedrag og føre mennesker på afveje dersom Guds gode råd og vejledning bliver godtaget og fulgt. ret

næste kapitel