Loven og evangeliet

(225)   Da jøderne forkastede Kristus, forkastede de grundvolden for deres tro. I dag gør kristenheden, som bekender sig til at tro på Kristus, en lignende fejl som den jøderne begik, fordi de forkaster Guds lov. De som siger at Kristus er deres eneste håb, mens de viser foragt for moralloven og profetierne, er ikke bedre stillet end de vantro jøder var. De kan ikke på ret vis kalde synderne til omvendelse, for de kan ikke på en fornuftig måde forklare dem, hvad de skal vende om fra. Når synderen bliver formanet til at vende om fra sin synd, har han ret til at spørge hvad han skal vende sig fra, hvad synd er. De som tror på Guds lov, kan svare at synd er lovbrud. Paulus stadfæster dette når han siger at uden loven ville han ikke have vidst af synden. ret

(225)   Kun de som tror at moralloven fortsat står ved magt, kan forklare forsoningen. Kristus kom for at være mellemmand mellem Gud og mennesker for at føre mennesket tilbage til Gud og lydigheden for hans lov. Loven kan ikke tilgive den som overtræder den. Jesus alene kan betale synderens gæld. Men den kendsgerning at Jesus betalte den angrende synders gæld, giver ikke synderen ret til at fortsætte med at overtræde Guds lov. Fra det øjeblik må han leve i lydighed for den. ret

(226)   Guds lov eksisterede før mennesket blev skabt, for ellers kunne Adam ikke have syndet. Lovens principper blev ikke forandret efter Adams fald, men de blev tilpasset menneskets nye tilstand. I samråd med sin Far indførte Kristus offersystemet. Overtrædelsen blev ikke øjeblikkelig straffet med døden. Straffen blev overført til en stedfortræder, et offer som skulle være et skyggebillede af det store og fuldkomne offer, Guds Søn. Folkets synd blev billedligt overført på præsten som foretog ofringen og var folkets mellemmand. Præsten kunne ikke selv være et sonoffer for synd og gøre soning med sit liv, for han var også en synder. I stedet for selv at dø, dræbte han derfor et lydefrit lam. Syndens straf blev overført til det uskyldige dyr, som dermed blev hans umiddelbare stedfortræder og et billede på det fuldkomne offerlam, Jesus Kristus. I offerdyrets blod så det troende menneske et billede på Jesu blod som skulle sone verdens synd. ret

(226)  Hensigten med offerloven
Hvis Adam ikke havde overtrådt Guds lov, ville offerloven aldrig være blevet indført. Evangeliets gode nyhed blev først givet i erklæringen til Adam om at kvindens sæd skulle knuse slangens hoved. Denne gode nyhed blev overleveret fra generation til generation, helt til Noah, Abraham og Moses. Kristus selv underviste Adam og Eva om frelsesplanen. Denne dyrebare undervisning gemte de i deres hjerte og overleverede den senere mundtligt til deres børn og børnebørn. Sådan blev kundskaben om Guds lov bevaret. ret

(226)  På den tid var menneskets levealder næsten tusind år, og englene besøgte dem med råd og undervisning direkte fra Kristus. Der blev indført en gudstjeneste med et offersystem, og de som frygtede Gud, bekendte deres synd for ham, og med taknemmelighed og hellig tillid så de frem til at den klare morgenstjerne skulle komme, han som skulle lede de faldne Adams børn til himmelen, ved omvendelse til Gud og tro på vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Sådan blev evangeliet forkyndt ved hvert eneste sonoffer, og de som bar deres offer frem, åbenbarede hele tiden deres tro på Frelseren som skulle komme. Jesus sagde til jøderne: "Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om. Men tror I ikke hans skrifter, hvordan skal I så tro mine ord?" (Joh 5,46-47). ret

(227)   Men det var ikke muligt for Adam ved sit eksempel og ved sine formaninger at få dæmmet op for den syndflod af ondt som hans overtrædelse havde ført til. Vantro fandt vejen ind i menneskenes hjerter. Adams børn er det første eksempel på de to forskellige indstillinger menneskene har til Guds forordninger. Abel så i sonofferet et billede på Kristus. Kain troede ikke på nødvendigheden af at ofre. Han nægtede at se et billede på Kristus i det slagtede offerlam. Han så ingen særlig værdi i blodet fra offerlammet. Evangeliet blev forkyndt både for Kain og for hans bror. Men for Kain blev det en duft af død til død, fordi han i offerlammets blod ikke ville se den eneste udvej mennesket har til frelse. ret

(227)   Ved sit liv og sin død opfyldte vor frelser alle profetierne om ham. Han opfyldte alle forbilleder. Han holdt moralloven og gjorde den stor og herlig ved at han som menneskets repræsentant opfyldte alle dens krav. De af jøderne som vendte om til Herren og tog imod Jesus som det virkelige offerlam, det som sonofrene havde været et forbillede på, forstod at offertjenestens tid var forbi. Mørket som lå som et slør over det jødiske system, var for dem lige som det slør der dækkede herligheden som strålede ud af Moses ansigt, og som var genskinnet af det lys som Kristus kom til verden for at velsigne menneskene med. ret

(227)   Da Moses var på bjerget hos Gud, blev frelsesplanen, som først blev åbenbaret ved Adams fald, klart fremstillet for ham. Han fik da at vide at englen som ledede israelitterne på deres vandring, skulle komme til verden som et menneske. Guds kære Søn, som var et med Faderen, skulle gøre alle mennesker som troede på ham, til et med Faderen. Moses forstod den sande betydning af sonofrene. Kristus underviste ham om evangeliets plan, og herligheden i evangeliet ved Kristus gjorde, at Moses ansigt lyste så folk blev bange. ret

(228)   Moses vidste ikke selv at hans ansigt reflekterede denne herlighed, og han forstod ikke hvorfor folk blev bange. Han kaldte på dem, men de vovede ikke at se på det helliggjorte ansigt. Da Moses fik at vide at folk var bange på grund af denne herlighed, lagde han et slør over sit ansigt. ret

(228)   Herligheden som lyste ud af Moses ansigt, var skræmmende for israelitterne fordi de havde overtrådt Guds hellige lov. Dette er et billede på følelsen hos dem som lever i overtrædelsen af Guds lov. De vil væk fra Lovens skarpe lys, det som slår overtræderen med rædsel. Men for de trofaste er loven hellig, retfærdig og god. De som har agtelse for den, har forudsætning for at forstå at Kristi soning var nødvendig fordi Faderens lov var overtrådt. ret

(228)   De som mener at der ikke fandtes nogen frelser i det gamle system, har et lige så mørkt slør over deres forstand som jøderne der forkastede Jesus. Ved sonofrene, som var et billede på Jesus, viste jøderne deres tro på den Messias som skulle komme. Men da Jesus kom og opfyldte alle profetierne om den lovede Messias, forkastede de ham, og de nægtede at tro på selv de klareste beviser for hvem han var. Kristenheden som bekender sig til en absolut tro på Kristus, fornægtede faktisk Kristus ved at forkaste det jødiske system, for det var han som havde givet jøderne hele deres system for gudstjenesten. ret

næste kapitel