Loven i galaterbrevet

(229)   Jeg har fået spørgsmålet om loven i Galaterbrevet. Hvilken lov er den hyrde som leder os til Kristus? Mit svar er: Både seremoniloven (offerloven) og den moralske lov, de ti bud. ret

(229)   Kristus var grundloven for hele det jødiske gudstjeneste system. Abel døde fordi Kain ikke ville godtage Guds plan. I lydighedens skole ville de blive frelst ved Jesu Kristi blod som sonofrene var et forbillede på. Kain ville ikke gå med til at udøse blod, det som skulle være et symbol på Jesu blod som skulle blive udøst til frelse for verden. Hele offersystemet var planlagt af Gud, og Kristus blev grundvolden for hele systemet. Dette er begyndelsen til dets opgave som hyrden der skulle hjælpe synderen til at forstå at Kristus er grundvolden for hele det jødiske offersystem. ret

(229)   Alle som gjorde tjeneste ved helligdommen blev hele tiden undervist om at Kristus var offerlammet som skulle give menneskene forløsning. Hensigten med denne tjeneste var at den i alles hjerter skulle skabe kærlighed til Guds lov, som er hans riges grundlov. Offersystemet skulle være en anskuelsesundervisning om Guds kærlighed som den bliver åbenbaret i Kristus - i det lidende offer som måtte dø, han som tog den skyldige menneskeheds synd på sig, den uskyldige som blev gjort til synd for os. ret

(230)   I frelsesplanen ser vi Kristus i virksomhed. Ikke bare den gave han lovede at sende, Den Hellige Ånd, men også det offer han bragte og hele hans frelsesgerning, er emner som skulle hjælpe os til at forstå hvor hellig og ophøjet Guds lov er, som med rette stiller sine krav til ethvert menneske. Overtrædelsen af denne lov, den tilsyneladende lille handling det var at spise af den forbudne frugt, bragte følgerne af ulydighed mod Guds hellige lov over både menneskene og jorden. Når man ser hvad synden koster Gud og mennesker, burde det gøre menneskene bange for at være ulydige mod Guds bud, selv i små ting. ret

(230)   Vi må få en klar forståelse af hvad synd er, og vi må vogte os vel for at gå over grænsen som skiller mellem lydighed og ulydighed. ret

(230)  Gud ønsker at alle skabte væsener må forstå hvilket offer Guds enbårne Søn bragte da han gav sit liv for verdens frelse. "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham." (1Joh 3,1). ret

(230)   Når synderne ser Guddommens kærlighed og godhed legemliggjort i Kristus, vågner taknemligheden i dem og lysten til at følge Jesu indbydelse. ret

(230)  Særlig moralloven
"Så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro." (Gal 3,24). I dette skriftsted taler Den Hellige Ånd gennem apostlen særligt om moralloven. Loven viser hvad synd er, og får os til at forstå at Jesus er vort eneste håb. Den får os til at søge den nåde og fred han kan give den som vender om til Gud og tror på vor Herre Jesus Kristus. ret

(230)   Uvilje mod at give afkald på egne meninger og til at tage imod dette budskab, var grundlaget for meget af den modstand Herrens budskab gennem brødrene E.J. Waggoner og A.T. Jones mødte i Minneapolis. Ved at få standset en sådan modstand lykkedes det Satan i stor udstrækning at lukke Den Hellige Ånds særskilte velsignelse ude, den som Gud så gerne ville give dem del i. Fjenden hindrede dem i at opnå den slagkraft de kunne være blevet udrustet med til at forkynde sandheden for verden, som apostlene forkyndte den efter pinsedagen. De satte sig imod det lys som skal oplyse hele jorden med sin herlighed og ved sin handling har vore brødre i stor grad hindret det i at nå ud til verden. ret

(231)  Man må ikke se på tibuds loven bare som en række forbud, men som lige så mange velsignelser. En sikker vej til et lykkeligt liv er at tage hensyn til disse advarsler. Om vi modtager dem i Kristus, skaber de i os en ren karakter som vil føre til evig lykke. Loven er en beskyttende mur for den som lyder den. I den ser vi Guds godhed. Ved at vise menneskene principper for retskaffenhed, som ikke lader sig ændre, forsøger Gud at bevare dem fra de ulykker overtrædelsen fører med sig. ret

(231)  Vi må ikke tro at Gud bare venter på en an- ledning til at straffe synderne for deres synd. Synderne fører selv straffen over sig. Deres handlinger sætter sving i en årsag som giver et resultat ingen slipper uden om. Enhver overtrædelse af Guds lov virker tilbage på overtræderne, den ændrer deres indstilling og gør det mere naturligt at synde igen. Ved at vælge at synde, skiller menneskene sig fra Gud. De afskærer sig fra kilden til velsignelse og hjælp. ret

(231)  Loven er et udtryk for Guds tanke. Når vi tager imod den i Kristus, bliver den vor tanke. Den hæver os over begær og ønsker i vor onde natur, over fristelser som fører til synd. "Stor er lykken for dem, der elsker din lov, intet får dem til at snuble." (Sl 119,165). ret

(231)  Der er ingen fred for lovovertræderne, de ugudelige er i krig med Gud. Men de som i Kristus tager imod lovens retfærdige principper, er i harmoni med himmelen. "Troskab og sandhed mødes, retfærdighed og fred kysser hinanden." (Sl 85,11). ret

næste kapitel