Hvordan vidnesbyrdene blev til

(45)  En oversigt over arbejdet
Californien, den 8. Juli 1906
Kære bror! Nogle mener de har forudsætninger for at bedømme arten og betydningen af den opgave Herren har givet mig at udføre. Deres egen forstand og dømmekraft er den standard de benytter i bedømmelsen af vidnesbyrdene til menigheden. ret

(45)  Han som underviste mig, sagde: Fortæl disse mennesker, at Gud ikke har givet dem den opgave at bedømme og klassificere vidnesbyrdene. De som forsøger sig på noget sådant, må nødvendigvis tage fejl. Herren ønsker at mennesker skal gøre det de har forudsætninger for. Hvis de holder sig nær til Herren, vil de ikke have nogen vanskeligheder med at se, at den opgave han har kaldt mig til, ikke er noget mennesker har fundet på. ret

(45)   De som giver sig tid til at læse Vidnesbyrdene, sådan som de er blevet givet helt fra begyndelsen af, behøver ikke at være i vildrede om hvor de stammer fra. De mange bøger som er blevet skrevet med Den Hellige Ånds hjælp, bærer tydeligt præg af, hvor budskaberne kommer fra.

I bevægelsens første tid kom Guds Ånd ofte over os ved vore sammenkomster, og jeg fik et syn. Herren gav os lys, trøst, håb og glæde i en sådan grad at vi alle var fulde af lovprisning. ret

(46)  Litterær assistande
Så længe min mand levede, hjalp og rådede han mig til at skrive og sende de budskaber jeg fik. Vi rejste virkeligt meget. Sommetider fik jeg åbenbaringer om natten, andre gange skete det mens jeg stod foran en stor forsamling. Den undervisning jeg fik når jeg havde et syn, skrev jeg omhyggeligt ned, så lang tid kræfterne slog til. Siden læste vi det igennem jeg havde skrevet, og min mand rettede grammatiske fejl og stregede unødvendige gentagelser ud. Så blev stoffet omhyggeligt skrevet af og sendt, enten til enkelt personer eller til trykkeriet. ret

(46)   Efter som arbejdet voksede, fik jeg også andre til at hjælpe mig med at renskrive stoffet, før det blev udgivet. Efter min mands død, fik jeg hjælp af trofaste medarbejdere. De arbejdede uafbrudt med at skrive budskaberne og renskrive artikler for offentliggørelse. ret

(46)   Der er gået rygter om, at nogle af mine medarbejdere har fået lov til på egen hånd, at udvide stoffet, eller forandre budskaberne jeg har skrevet ned, men det er ikke sandt. ret

(46)  Da vi var i Australien, viste Herren mig at W.C. White burde løses fra de mange opgaver Herren havde lagt på mig. Jeg fik da dette løfte: "Jeg vil fylde ham med min Ånd og give ham visdom."

Efter at jeg kom tilbage til Amerika, har Herren flere gange vist mig, at W.C. White skulle være min medhjælper og at Herren ville give ham af sin Ånd. ret

(47)  Til rette tid og på rette måde
Den undervisning som bliver givet, må bringes videre på rette måde og på rette tidspunkt. Dette kræver stor visdom og sund dømmekraft, noget som kun Guds Ånd kan give. Når de mennesker som skal have advarslerne mener, at de ikke har gjort noget galt, er det naturligt at nægte og tage imod budskabet. Har de først indtaget en sådan holdning, bliver det vanskeligt for dem siden hen at erkende, at de har taget fejl. ret

(47)   I bevægelsens første tid hændte det, at nogle af vore ledere var til stede når budskaberne fra Herren kom. Vi plejede da at rådføre os med dem, om den bedste måde at bringe dem videre på. Somme tider mente man at enkelte afsnit ikke burde læses op for hele menigheden. Til andre tider ønskede de som blev irettesat, at vidnesbyrdet som gjorde opmærksom på deres fejlgreb og den fare de var i, også måtte blive læst op for andre, sådan at alle kunne have nytte af det. ret

(47)   Når vidnesbyrdet med irettesættelserne blev læst, kom der ofte oprigtige tilståelser og bekendelser. Da plejede vi at have en bedestund sammen, og de som havde bekendt deres synd, følte at Herren i sin nåde havde tilgivet dem. Sådanne vidnesbyrd blev til rige velsignelser for menighederne. ret

(47)   Samvittighedsfuldt forsøger jeg at skrive det ned som fra tid til anden kommer til mig fra den guddommelige rådgiver. Dele af det jeg skriver ned, det som fra tid til anden kommer til mig fra den guddommelige rådgiver. Dele af det jeg skriver, bliver straks sendt videre, fordi menigheden må have det så hurtigt som muligt. Andre dele bliver holdt tilbage, indtil forholdene gør det klart for mig, at tiden er kommet til at sende det videre. Prædikanter og ledere i ansvarsfulde stillinger indtager somme tider en negativ holdning til Vidnesbyrdene. Jeg er blevet undervist om, ikke at give vidnesbyrdene videre til dem, før de har givet efter for den ånd som fristede og overvandt Adam og Eva i Edens have, og deres sind og hjerte står under fjendens kontrol. De er kommet på afveje og er optaget af falske teorier. De vil komme til at læse noget i Vidnesbyrdene som ikke står der, men som stemmer overens med de vildledende fremstillinger de har godtaget. Fordi de læser Vidnesbyrdene på deres egen måde, de farer vild og leder andre vild. ret

(48)   Vidnesbyrd med klare, tydelige advarsler bliver somme tider holdt tilbage en tid efter at de er skrevet ned. Først forsøger jeg da ved personlig korrespondance at få vedkommende til at forandre indstilling. Lykkes det ikke, bliver budskaberne sendt til dem uden nogen afdæmpning af de strenge irettesættelser. De vil da enten tage imod dem, eller nægte at tage imod det sande budskab. ret

(48)   Fjendens magt kan blive brudt hvis de som bliver gjort opmærksomme på deres fejl, bekender deres synd. Omvender de sig fra deres synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver dem og renser dem for al uretfærdighed. Frelseren som tilgiver synd, vil tage det snavsede tøj af dem og klæde dem i højtidsklæder og sætte et rent tørklæde på deres hoved. Men den som nægter at vende om, kan ikke udvikle en karakter som gør det muligt at bestå i dommen. Menneskers skjulte synder bliver ofte åbenbaret for mig, og jeg får til opgave at sende dem et budskab med irettesættelser og advarsler. ret

(48)   Det er blevet vist mig, at mange som tror på sjælefjendens falske, vildledende teorier, vil anklage mig for at være en falsk profet. De vil tolke vidnesbyrdet sådan at Guds sandhed bliver til løgn. Satan er på vagt, og nogle af dem som før har tjent Herren, men som har været villige til at lade sig bedrage, vil blive lokket til at gøre urigtig brug af budskaberne som bliver givet. Fordi de ikke vil tage imod irettesættelsen, og fordi de ikke vil høre på det råd de får om at slå ind på en bedre vej, da vil de komme til at misforstå budskaberne til menigheden, og de vil lede mange vild. ret

(48)  Jeg har fået til opgave at forkynde budskabet fra Herren, så længe han ønsker det skal fortsætte. Han har ikke pålagt mig at opklare alle de misforståelser et vantro hjerte kan rumme. Så længe der findes nogle som villigt lytter til fristerens forslag, vil vanskelighederne bare øges. Den som ikke vil tage imod lyset, åbner for vantroen. Skulle jeg bruge tid og kræfter på den slags, ville det tjene Satans hensigter. Herren har sagt til mig: "Sørg for at vidnesbyrdene bliver kendt. Det er ikke din opgave at løse vanskeligheder. Du har til opgave at irettesætte og forkynde Kristi retfærdighed. ret

(49)   En episode
Engang i bevægelsens første tid kom brødrene Butler og Hart stærkt i tvivl om Vidnesbyrdene. De var meget ulykkelige, men ville først ikke ud med årsagen. Men da man gik ind på dem for at få grunden at vide, til at de gav udtryk for tvivl og vantro, nævnte pastor Hart, en lille traktat som var udgivet, om Ellen Whites syner. Han sagde, han var sikker på at der fandtes syner som ikke var taget med der. For en stor forsamling gav de to udtryk for at de havde mistet tilliden til det som blev gjort. ret

(49)  Min mand rakte pastor Hart den lille traktat og bad ham læse det som stod på titelbladet: "En oversigt over Ellen G. Whites erfaringer og syner", læste han. Der blev stille et øjeblik, og så forklarede min mand at vi havde haft meget få penge, og at det ikke havde været muligt at trykke mere end en meget lille traktat. Han lovede brødrene at når det blev muligt at skaffe midler nok, så skulle budskaberne blive udgivet samlet og i bogform. ret

(49)   Pastor Butler blev dybt grebet, og efter at forklaringen var givet, sagde han: "Lad os knæle for Gud." Bøn og bekendelser fulgte da på en måde som vi sjældent havde oplevet. Butler udtalte: "Du må tilgive mig, pastor White. Jeg var bange for at I skjulte noget af det lys vi skulle have. Tilgiv mig, søster White." Derefter kom Guds Ånd over os på en mægtig måde. ret

(50)  Opgaven og medarbejderne
Californien, 23. Oktober 1907
Kære bror (F.M.) Wilcox: Jeg har modtaget dit brev. Når det gælder den søster som mener at hun er kaldt til at fylde den plads Ellen White har haft, har jeg dette at sige: Hun kan godt være både oprigtig og ærlig, men det er helt sikkert at hun tager fejl. ret

(50)   Et års tid efter min mands død, var jeg meget nedtrykt, og det så ud som om jeg kun havde kort tid tilbage at leve i. Under årsmødet i Healdsburg blev jeg båret ind i mødeteltet, og der var mange af vore medlemmer samlet. Jeg bad dem hjælpe mig op fra liggestolen, og de hjalp mig helt op på platformen. Jeg ønskede at sige nogle afskedsord til menigheden. Men da jeg skulle forsøge at sige lidt, kom Guds kraft over mig og fyldte mig helt. Mange i forsamlingen havde lagt mærke til at jeg kun havde få kræfter, og at ansigt og hænder var kridhvide. Men de så også at da jeg begyndte og tale, kom farven tilbage i mit ansigt, og de forstod at der var sket et mirakel. Jeg var blevet helbredt der hvor jeg stod foran forsamlingen, og jeg talte frit og uhindret. Efter den erfaring blev det vist mig, at Herren havde helbredt mig, for at jeg skulle vidne for ham i mange lande. Han ville give mig kræfter og nåde til opgaven. Jeg fik også at se, at min søn W.C. White skulle være min assistent og rådgiver, og at Herren ville give ham visdom og forstand. Det blev vist mig at Herren ville lede ham, og at han ikke ville komme på afveje, fordi han havde et åbent sind for Den Hellige Ånds ledelse. ret

(50)  Dette løfte fik jeg: "Du skal ikke være alene om den opgave Herren har givet dig. Gud vil lære dig at forkynde budskabet på en enkel måde. Sandhedens Gud vil give dig kraft, og der vil blive givet tydeligt bevis på at det er ham som leder dig. Gud skal give dig af sin Hellige Ånd, og hans nåde og visdom skal være over dig og bevare dig. ret

(50)   Herren skal være din lærer. Du kommer til at møde falsk lære. Den vil komme på mange måder, som panteisme og andre former for vantro. Men følg mig hvor jeg leder dig, og du vil være tryg. Jeg vil lægge min hånd på din søn og således styrke ham for den opgave han har. Han er et ydmygt menneske. Herren har udvalgt ham til en vigtig funktion i sit værk. Det var til denne opgave han fik livet." ret

(51)  Dette tilsagn fik jeg i 1882. Siden har jeg fået forsikring om at han har fået del i visdommens gave. For ikke så længe siden, og på et vanskeligt tidspunkt, sagde Herren: "Jeg har givet dig min tjener, W.C. White, og jeg vil give ham forstand og evne til at være din medarbejder og til at handle ret." ret

(51)   Herren har også givet mig andre trofaste hjælpere til opgaven. Mange af mine taler er blevet nedskrevet og sendt ud i trykt form. Gennem hele min lange erfaring har jeg dag for dag forsøgt at skrive det ned som i nattens syner er blevet åbenbaret for mig. Mange budskaber med råd, irettesættelser og opmuntringer er blevet sendt til enkelt personer. Meget af den undervisning jeg har modtaget for menigheden, er blevet offentliggjort i tidsskrifter og bøger, og solgt i mange lande. ..... ret

(51)   Arbejdet går stadig fremad. Vi gør det vi kan for at bringe det jeg har skrevet, ud til folk. Vi håber at mange bøger om kort tid vil gå i trykken. Hvis jeg ikke længere selv kan være med i arbejdet, er mine trofaste medarbejdere rede til at fortsætte. ret

(51)   Mine skrifter vil altid tale
I disse verdens sidste dage har menigheden fået et mægtigt lys. Enten jeg skal få lov til at leve eller ikke, så vil det jeg har skrevet, altid tale. Det vil udføre sin gerning så længe verden står. Det jeg har skrevet, bliver opbevaret på en tryg måde. Selv om jeg skulle gå bort, vil det som Herren har givet mig, stadigvæk have liv og være et budskab til menneskene. Men indtil denne dag har jeg haft kræfter, og jeg håber jeg fortsat kan gøre meget nyttigt arbejde. Måske lever jeg til Herren kommer, men gør jeg ikke det, håber jeg der kan blive sagt om mig: "Salige er de døde som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal få hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem" (Apg 14,13). ret

(52)   Jeg takker Gud for visheden om at han elsker mig og for daglig ledelse. Jeg er travlt optaget af at skrive. Tidligt og sent skriver jeg det ned Herren har åbenbaret for mig. Min opgave er hovedsageligt at berede et folk som kan bestå på Herrens dag. Kristi løfter kan vi stole på. Tiden er nær. Vi må arbejde, våge og vente på Herren Jesus. Vi er kaldet til at stå urokkeligt fast og stadig gøre fremgang i Herrens gerning. Vort håb må have Kristus som sit grundlag. ret

(52)   Er vi som et folk optaget af fortiden, nutiden og fremtiden sådan som det tager sig ud for verden omkring os? Giver vi agt på advarselsbudskaberne som vi har fået? Er det vigtigste for os i dag, at vi må rense os selv, og at vi skal genspejle Guds billede? Dette må De være optaget af, som ønsker at slutte sig til den skare som tvætter deres klæder og gør dem rene i Lammets blod. De må være klædt i Kristi retfærdighed. Hans navn må være skrevet på deres pander. De må glæde sig i håbet om Guds herlighed. Kristus har skrevet sit folks navn i sine hænder. Han slipper aldrig dem som søger tilflugt hos ham. ret

(52)   Sig til menighedens medlemmer at de må hellige sig helt til Gud. Lad alle forstå at de må slutte pagt med Gud og overgive sig helt til ham. Hver dag og hver time behøver vi de velsignelser evangeliet giver. Med taknemmelighed må vi tage imod ethvert bevis på Herrens kraft, nærvær og kærlighed. Salig er det menneske som lever ret for Herren, og jeg takker ham for at det er sandt. Må alt det vi gør og siger, være til hans ære. ..... Aldrig før har Vidnesbyrdene været så klart fremholdt for menigheden, som de sidste jeg har skrevet. Gud beder mig henlede vort folks opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at studere dem, og studierne bør begynde nu. Enten jeg får lov at fortsætte arbejdet, eller bliver lagt til hvile til Kristus kommer igen, vil disse budskaber udføre deres gerning. ret

(52)  Til jer alle vil jeg sige: Tal ord som leder menneskene til Kristus. Bær frugt i gode gerninger. "Den der tror på Sønnen, har evigt liv" (Joh 3,36). Alle tænkelige forsøg vil blive gjort, for om muligt at føre selv de udvalgte vild, men Herren vil holde sin hånd over sit værk. ret

(53)  Brug af vidnesbyrdene: Tid og sted må vurderes
Ingenting i Vidnesbyrdene må blive overset eller forkastet, men tid og sted må blive taget i betragtning. Alt må gøres til rette tid. Enkelte dele må holdes tilbage, fordi der findes nogle som vil bruge det lys der er sendt, på en forkert måde. Hver eneste tøddel er betydningsfuld og må komme frem til rette tid. Helt fra begyndelsen blev Vidnesbyrdene omhyggeligt renskrevet før de blev offentliggjort. Og alt hvad jeg har skrevet, bliver stadigvæk nøje gransket. ret

(53)   Sig til dem, at de må spise Guds Søns legeme og drikke hans blod. Giv dem Guds ord. Der vil altid være nogle som misfortolker det. Deres øjne er blevet blinde, og de kommer med tal og fortolkninger som Satan har udarbejdet for dem, og de vil fuldstændigt forvrænge det Ellen White har sagt. Satan gør fuldt krav på at være et Kristi barn som Judas gjorde, han som også var en anklager. De har fået oplæring i den skole Satan driver for at fremstille tingene fejlagtigt. Du kan finde en beskrivelse af dem i Zak 3. Ingenting i verden er så dyrebart for Gud som hans menighed. Satan har påvirket menneskesindet, og han vil fortsætte med at forvrænge Guds budskab. ret

(53)  Utilladelig brug af vidnesbyrdene
Jeg kan godt se at der vil blive sået megen ugræs her i verden, hvis alle som tror at de er kvalificeret til at skrive bøger, følger deres indfald og får deres produkter udgivet. Særligt hvis de samtidig insisterer på at blive anbefalet af vore forlag. Mange af vore trosfæller skriver til mig og beder indtrængende om at få lov til at bruge det jeg har skrevet. Det ville give større vægt til det som de ønsker at fremholde, og gøre større indtryk på dem som lytter.

Nogle af disse emner burde blive taget op, men jeg tør ikke give mit samtykke til en sådan brug af Vidnesbyrdene, eller godkende at de benytter så værdifuldt stof på den måde de foreslår. ret

(54)   For efter alt hvad jeg ved, kan de som kommer med sådanne forslag, godt være i stand til at gennemføre deres planer og skrive på en fornuftig måde. Alligevel tør jeg ikke, under nogen omstændighed, give tilladelse til at bruge det jeg har skrevet, sådan som de ønsker. Der er meget at tage hensyn til ved et sådant tiltag. Ved at bruge Vidnesbyrdene til støtte for et emne forfatteren er interesseret i, kan citaterne komme til at få en anden mening og betydning end de havde i den oprindelige sammenhæng. ret

næste kapitel