Forvandlet ved tro og lydighed.

(342)   Den undervisning Kristus giver i evangeliet, er i fuld overensstemmelse med den undervisning han gav gennem profeterne i Det gamle testamente. Profeterne i Det gamle testamente talte som Kristi sendebud lige så helt og fuldt som apostlene gjorde i Det nye testamente og der er ingen uoverensstemmelse i deres undervisning. Satan har altid forsøgt, og forsøger fremdeles med al uretfærdighedens forførelse at gøre Guds ord virkningsløst. Han forsøger at gøre det til noget mystisk som er enkelt og klart. Han har lang erfaring i dette. Han kender Guds karakter, og med sin list har han bedraget verden. Det var fordi Guds ord blev gjort virkningsløst at synden blev ført ind i verden. Adam troede Satans løgn, og ved denne fejltagelse af Guds karakter blev Adams liv ændret og skæmmet. Han overtrådte Guds bud og gjorde netop det Gud havde forbudt ham at gøre. Ved ulydighed faldt Adam i synd. Havde han bestået prøven og været loyal mod Gud, var verden blevet sparet for al elendighed. ret

(342)  Ved at tro på Satans urigtige fremstilling af Gud, blev menneskets karakter og skæbne ændret. Men hvis menneskene vil tro på Guds ord, vil de blive forvandlet i sind og karakter og skikket for et evigt liv. At tro at "så højt har Gud elsket verden at han gav sin Søn, den enbårne, for at hver den som tror på ham, ikke skal gå fortabt, men have evigt liv" (Joh 3,16), vil forvandle menneskene og genskabe Guds billede i dem. ret

(343)  Som så mange i dag, var Paulus, før sin omvendelse tryg ved den religion som var en arv fra fædrene. Men grundlaget for hans tryghed var en løgn. Det var en tro uden Kristus, for han stolede på former og ceremonier. Hans nidkærhed for loven havde ingen forbindelse med Kristus og var derfor værdiløs. Han påstod at han var uforanderlig i sin overholdelse af loven, men han ville ikke have noget at gøre med Kristus som gav loven værdi. Han var sikker på at han havde ret. Han siger: "Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes, stemte jeg for det." (Apg 26,9-10). En tid gjorde Paulus meget ondt. Samtidig troede han at han gjorde Gud en tjeneste, for han siger at han i sin vantro ikke vidste hvad han gjorde (1Tim 1,13). Men hans oprigtighed kunne ikke undskylde det han gjorde. Den gjorde ikke løgnen til sandhed. ret

(343)   Troen er det middel sandheden eller løgnen bruger for at få en varig plads i sindet. Både sandheden og vildfarelsen får plads i sindet ved det samme middel, men der er en afgjort forskel på at tro det Guds ord siger og det mennesker lærer. Da Kristus åbenbarede sig for Paulus, og han blev overbevist om at det var Jesus han forfulgte, da han forfulgte hans efterfølgere, tog han imod sandheden i Jesus. Han oplevede en forvandlende kraft i sit sind og i sin karakter, og han blev et nyt menneske i Kristus Jesus. Han modtog sandheden så helt og fuldt at ingenting kunne rokke hans tro. ret

(343)  Der er mange som råber: "Tro, bare tro!" Spørg dem hvad du skal tro på! Skal du tro på de løgne Satan kommer med om Guds hellige, retfærdige og gode lov? Gud bruger ikke sin store nåde til at ophæve loven, men til at opfylde den. Paulus sagde om Guds lov: "Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven.... Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde.... Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt." (Rom 7,7-12). ret

(344)  Loven kan ikke tilgive
Paulus opdagede at det ikke var mulig for loven at tilgive den som overtrådte den. "For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham;" (Rom 3,20)."Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden" (Rom 8,3-4). ret

(344)  Herren så vor faldne tilstand. Han så vort behov for nåde, og fordi han elskede os, har han givet os nåde og fred. Nåde er godhed mod en som ikke fortjener det, mod en som er fortabt. Den kendsgerning at vi er syndere, lukker os slet ikke ude fra Guds kærlighed og nåde, men gør det helt nødvendigt at Gud viser os kærlighed for at vi skal kunne blive frelst. Kristus siger: "Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt." (Joh 15,16). ret

(344)  Da Adam faldt, blev der truffet forholdsregler for at redde ham. Når tiden kom, skulle Jesus, livets fyrste, komme til vor verden for at tage kampen op mod mørkets magter. I denne verden havde Satan anledning til at vise resultaterne af sine principper om frihed fra alt hvad der hedder lov. Kristus viste resultaterne af at leve efter retfærdighedens principper. Uden undtagelse levede han i lydighed mod Faderens bud. I overensstemmelse med sine onde principper plagede Satan, Guds Søn med hårde fristelser og førte ham til slut til retssalen for at få ham dømt til døden, selv om han var uskyldig. De onde magter leder menneskene til at praktisere den ondes principper. Kristus og Barabbas blev ført frem for folkemængden. Barabbas var en kendt røver og morder, Kristus var Guds Søn. Pilatus så på de to og troede at Jesus ville blive foretrukket. Hans ansigt viste så tydeligt at han var et ædelt menneske, intelligent og ren, den direkte modsætning til Barabbas' rå og brutale ansigt. Han spurgte. "Hvem af de to vil I have, at jeg skal løslade jer?" (Matt 27,21). Og den rasende folkemængde råbte: "Barabbas!" "Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Kristus? "De sagde alle: "Han skal korsfæstes!" Han spurgte: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte blot endnu højere:" Han skal korsfæstes. (Matt 27,22-23). ret

(345)  Satan led nederlag da Kristus døde
Dette valg viste hvad Satans principper fører til, og hele himmelens hær og alle de verdener Gud havde skabt, fældede den dom, at Satan var den store anklager, en løgner og en morder. I himmelen og i de verdener som ikke var faldet i synd, var det afslutningen på Satans bedrageriske magt og hans onde princippers indflydelse. Det var for altid bevist at Kristus, som havde udholdt prøven på menneskenes vegne, var fuldkommen ren og hellig. Ved at Satans karakter og principper fik anledning til at udvikle sig, mistede han for altid al sympati i de verdener som ikke var faldet i synd, og i himmelen var striden mellem Satans principper og Kristi principper for altid afgjort. Den retfærdighed som blev åbenbaret i Kristi karakter, vil for altid være verdens håb og anker. Enhver som vælger Kristus, kan i tro sige: "Herren, min retfærdighed." ret

(345)  Kristus var "foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt." (Es 53,3-5). ret

(346)  Kristi nåde og Guds lov er uadskillelige. I Jesus mødes godhed og sandhed, og retfærdighed og fred kysser hverandre. I sit liv og i sin karakter åbenbarede han ikke kun Guds karakter, men han viste hvilke muligheder menneskene har. Han var Guds repræsentant og menneskenes eksempel. Han viste hvad mennesker kan blive når de ved tro er forenet med det guddommelige. Guds enbårne Søn tog menneskelig natur og rejste sit kors mellem himmel og jord. Ved korset bliver menneskene draget til Gud, og Gud til menneskene. Retfærdigheden steg ned fra sin høje og hellige plads, og de himmelske hærskarer, de hellige engle, drog nær til korset og bøjede sig i ærbødighed, for på korset skete retfærdigheden fyldest. Ved korset blev synderne draget fra syndens stærke fæstning, fra de onde magter, og ved hvert skridt mod korset mildnedes deres sind, og de råbte ud: "Det var min synd som korsfæstede Guds Søn." Ved korset lægger de deres synd og ved Kristi nåde bliver deres karakter forvandlet. Frelseren løfter synderne op fra støvet og stiller dem under Den Hellige Ånds ledelse. Når synderne ser op på Frelseren, bliver de fyldt med håb, vished og glæde. I kærlighed tager troen imod Kristus. Troen er virksom i kærlighed og renser sjælen. ret

næste kapitel