Kristus - vor retfærdighed
Fremholdt i 1883

(347)  Morgenmøde for prædikanter ved generalkonferensen i Battle Creek Michigan, nov. 1883. Gengivet i "Gospel Workers", (1892 utg.) s. 411-415.
"Dersom vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os for al uretfærdighed" (1 Joh 1,9). ret

(347)  Gud forlanger af os at vi bekender vor synd og ydmyger os for ham, samtidig som vi må ha fuld tillid til ham som en kærlig Far, som ikke svigter dem som tager sin tilflugt til ham. Vi tror det vi ser, men setter ikke pris på de dyrebare løftene i Guds ord. Alligevel kan vi ikke vanære Gud mere end ved at vise at vi ikke stoler på det han sier, og er i tvivl om han mener det alvorlig eller bare narrer os. ret

(347)  Herren forkaster os ikke når vi synder. Vi kan begå fejl og bedrøve hans Ånd, men når vi angrer og kommer til ham i ydmykhet, viser han os ikke bort. Hindringer må fjernes. Uværdige følelser kan have vært næret, som stolthed, selvgodhed, utålmodighed og misfornøjelse. Alt sådant skiller os fra Gud. Synden må blive bekendt, og nåden må gøre mere for os. De som føler sig svage og er mismodige, kan blive stærke i Herren og udføre storværk for Mesteren. Men de må have høje og ædle motiver og ikke lade sig lede af egenkærlighed. ret

(348)  Kristi fortjeneste - vort eneste håb
Vi må lære i Kristi skole. Det er bare ved hans retfærdighet vi kan få del i velsignelserne i nådens pagt. Længe har vi længes efter og forsøgt at opnå disse velsignelser, men vi har ikke fået del i dem, fordi vi har haft den ideen at vi selv kunne gøre noget for at blive værdige til dem. Vi har været optaget af os selv og ikke troet på Jesus som den levende frelser. Vi må ikke tro at vore egne fortjenester kan frelse os. Jesu nåde er vort eneste håb om frelse. Ved sin profet giver Herren dette løfte: "Den ugudelige skal forlade sin vej og ugerningsmanden opgive sine tanker og vende om til Herren, så vil han vise barmhjertighed, til vor Gud, for han vil gerne tilgive" (Es 55,7). Vi må tro på Guds enkle løfter og ikke forveksle tro med følelser. Når vi har fuld tillid til Gud, og stoler på den syndstilgivende frelsers fortjenester, vil vi få al den hjælp vi behøver. ret

(348)  Vi stoler på os selv, som om vi har magt til at frelse os selv. Men Jesus døde for os fordi vi ikke er i stand til at sone vor egen synd. Det er i ham vi har vort håb og vor retfærdighet. Vi må ikke fortvivle og tænke at vi ikke har nogen frelser, eller at han ikke vil være nådig mod os. Netop nå udfører han sin tjeneste for os, og indbyder os til at komme til ham med al vor hjælpeløshed og blive frelst. Vi vanærer ham med vor vantro. Det er forbavsende hvordan vi behandler vor bedste ven, hvor lille tillid vi har til ham som kan frelse fuldt og helt, og som har givet os så mange beviser på sin store kærlighed. ret

(348)  Venter dere at deres gode gjerninger skal gøre dere velkommen hos Gud? Tror dere at dere må være rene for synd, før dere kan stole på hans kraft til at frelse? Hvis det er en slik kamp som foregår i deres sind, er jeg bange at I ikke vil vinde meget styrke, men til slut opgive alt håb. ret

(349)  Se og lev
Da Herren i ørkenen tillod at giftige slanger bed israelitterne fordi de knurret og klaget, pålagde han Moses at hænge en kobberslange på en stang og indbyde alle som var bidt, til at se og leve. Men det var mange som ikke så nogen hjælp i det middel himmelen havde givet dem. Det var døde og døende overalt omkring dem, og de vidste at uden guddommelig hjælp var deres skæbne beseglet. Men helt til livet ebbe ud, fortsatte de bare med at klage over at de var bidt, at de havde store smerter og at de måtte dø, mens de bare ved at se kunne ha blevet helbredet på et øjeblik. ret

(349)  Ligesom Moses løftet op slangen i ørkenen, slik skal også Menneskesønnen løftes op, for at hver den som tror på ham, skal ha evig liv (Joh 3,14.15). Hvis du er klar over at du er en synder, så la ikke tankene kredse bare om det men se og lev. Jesus er vor eneste frelser, og selv om millioner som behøver hans hjælp, vil forkaste nåden han tilbyder, vil ikke en eneste som stoler på ham, gå fortabt. Selv om vi forstår at vi er hjælpeløse uden Kristus, må vi ikke miste motet. Vi må stole på den korsfestede og opstandne frelser. Er du et elendig, syndig og håbløst menneske, så se og lev! Jesus har givet sit løfte, og han kan og vil frelse alle som kommer til ham. ret

(349)  Kom til Jesus og find hvile og fred! Du kan opleve denne velsignelse med en gang. Satan fortæller dig at du er hjælpeløs og ikke kan klare dig selv. Det er sandt, du er hjælpeløs. Vis da hen til Jesus og sige: "Jeg har en frelser, en opstanden frelser. Jeg stoler på ham, og han vil aldrig svigte mig. Jeg skal seire i hans navn. Han er min retfærdighed og min glæde." Ingen må føle at deres sak er håbløs, for den er ikke det. Dere kan se dere selv som håbløse syndere, men netop derfor behøver dere en frelser. Hvis du har synd at bekende, så skynd dig! Dette er den gyldne anledning. "Dersom vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os for al uret" (1 Joh 1,9). De som hungrer og tørster efter retfærdighed, skal mættes, for det har Jesus lovet. Vi har en stor frelser. Han står med åpne armer for at tage imod os, og han længes efter at velsigne os. ret

(350)  Nogle synes at føle at de må være på prøve, at de må bevise for Herren at de har forbedret sig, før de kan bede om hans velsignelse. Men de kan bede om velsignelsen allerede nå. De må ha hans nåde, Kristi Ånd, til at hjælpe dem, skrøbelige som de er, for ellers kan de ikke danne en kristelig karakter. Jesus lengter etter at vi skal komme til ham slik som vi er, syndige, hjælpeløse og afhængige af ham. ret

(350)  Anger er en Guds gave
Angeren er Guds gave gennem Kristus, ligesom tilgivelsen er det. Gennem Den Hellige Ånds innflytelse bliver vi overbevist om synd og føler at vi trænger tilgivelse. Bare de som angrer, kan få tilgivelse. Men det er Guds nåde som hjælper os til at angre. Han kender alle vore svagheder og skrøbeligheder, og han vil hjælpe os. ret

(350)  Nogle af dem som med anger og syndsbekendelse kommer til Gud, og endog tror at deres synd er tilgivet, beder ikke som de skulle om at få del i hans løfter. De forstår ikke at Jesus altid er villig til at hjælpe dem, og de er ikke rede til at overlade sig helt til ham og stole på at han som begynde den gode gerning i dem, også er villig til at fuldføre den. Det finnes samvittighedsfulde mennesker som dels håber på at få hjælp af Gud, og dels regner med at klare sig selv. Selv om de tror at de overgiver sig til Gud helt og fuldt, stoler de fremdeles i stor grad på sig selv. De søger ikke hjælp hos Gud, så de kan blive bevaret ved hans magt, men stoler på at de skal kunne stå imod fristelser og gøre det som kræves for at blive godtaget. En slik tro gir ingen mulighed for sejer. Sådanne mennesker kæmper forgæves. De er fremdeles i trældom, og de finner ikke hvile før de lægger byrderne ned ved Jesu fødder. ret

(351)  Vi må stadig være på vakt og elske og tjene Gud. Det vil falle naturlig når vi i tro bliver bevaret ved hans magt. Vi kan absolut ingenting gøre som Gud kan godtage. Vi må ikke stole på os selv eller vore egne gerninger. Men når vi som syndige, fejlende mennesker kommer til Jesus, vil vi finne hvile i hans kærlighed. Gud vil godtage og tage imod alle som kommer til ham og helt og fuldt stoler på den korsfestede frelsers liv og offer. Da vil kærligheden vågne i vort hjerte. Det bliver måske ikke den store begejstring, men det vil skabe en fast og varig tillid og give fred. Enhver byrde bliver let, for det åg Jesus lægger på os, er let. Pligten bliver en glæde, og offeret en fornøjelse. Vejen som syntes så mørk, bliver lys i strålerne fra retfærdighedens sol. Det er dette som betyder at vandre i lyset, ligesom han er i lyset. - Møde for prædikanter ved Generalkonferensen, Battle Creek, Michigan, i nov. 1883. ret

næste kapitel