Gammel sandhed i ny ramme

(352)   Ved mødet i Kansas bad jeg til Gud om at Satans magt måtte blive brudt, og at mennesker som havde været i mørke, måtte åbne deres hjerte og sind for det budskab Gud skulle sende dem, så de kunne få denne sandhed at se, som var ny for mange, men som var en gammel sandhed i ny sammenhæng. Guds folk forstår den ikke, for Satan har fremstillet Guds karakter i et falskt lys. Vor gode og nådige Herre er blevet fremstillet med Satans egenskaber, og de som søger sandheden, har så længe fået Gud fremstillet i et falsk lys, at det er vanskelig at få fjernet det mørke som skjuler ham for dem. Mange har levet i en atmosfære af tvivl, og det synes at være næsten umuligt for dem at tage imod det håb Kristi evangelium kan give os. ret

(352)  På sabbatten blev der fremholdt ting som var nye for de fleste i forsamlingen. Der blev taget gammelt og nyt fra de rige kilder i Guds ord. Sandheder blev åbenbaret for mennesker som næsten ikke kunne fatte dem eller glæde sig over dem. Forholdet mellem lov og evangelium blev belyst fra Guds ord og det faktum at Kristus er vor retfærdighed. For mennesker som hungrer og tørster efter sandheden, syntes at lyset at være for dyrebart til at kunne blive modtaget. Men mødet sabbats formiddag havde ikke været forgæves. Søndag formiddag var der klare beviser for at Guds Ånd var i virksomhed, og det førte til store forandringer både moralsk og åndeligt, hos dem som var til stede. Nogen som længe havde været i mørke, overgav sig til Gud og aflagde gribende vidnesbyrd. En bror talte om den kamp han havde måtte gå igennem før han kunne tage imod det gode budskab om at Kristus er vor retfærdighed. Kampen var hård, men Herren hjalp ham. Hans sind blev fornyet, og han fik ny styrke. Herren gjorde sandheden klar og tydelig for ham og åbenbarede den kendsgerning at Kristus alene er kilden til alt håb om frelse. "I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." (Joh 1,4.14). ret

(353)   En af vore unge prædikanter sagde at han havde fået mere af Guds velsignelse og kærlighed ved dette møde end i hele sit tidligere liv. En anden fortalte, at de prøver og konflikter han havde været igennem, var af en sådan art at han havde været i færd med at give op. Han havde følt at der ikke var noget håb for ham, hvis han ikke fik mere af Guds nåde. Men indflydelsen af dette møde gjorde at han oplevede en indre fornyelse og fik en større forståelse og frelse ved tro på Kristus. Han forstod at det var muligt for ham at blive retfærdiggjort ved tro. Nu havde han fred med Gud, og med tårer i øjnene fortalte han om den lettelse han følte og den velsignelse han havde fået. Ved alle vidnesbyrdsmøder blev der givet mange vidnesbyrd om freden og glæden hos dem som tog imod lyset. ret

(353)  Vi takker Herren af hele vort hjerte for at vi har dyrebare lys at bringe menneskene, og vi glæder os over at vi har et budskab som er sandheden for vor tid. Forkyndelsen af Kristus som vor retfærdighed har været til stor hjælp for mange, og Gud siger til sit folk: "Forsæt på vejen fremover!" Budskabet til Laodikæa-menigheden passer på os og vor tilstand. Tilstanden hos dem som er stolte af deres kundskab om Guds ord bliver klart fremstillet, mens Ordets helliggørende indflydelse mangler i deres liv. Guds dybe kærlighed findes ikke i deres hjerter, og det er netop denne dybe kærlighed som gør Guds folk til verdens lys. ret

(354)  Laodikæabudskabet
Det sandfærdige vidne siger om en kold, livløs kristen menighed: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken er varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund" (Åb 3,15-16). Læg mærke til det som følger: "Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig." (vers 17). Her bliver der fremstillet et folk som er stolt af deres åndelige kundskab og deres forret. Men de har ikke været taknemmelige for de ufortjente velsignelser Gud har givet dem. De har været fulde af oprør og utaknemmelighed, og de har glemt Gud. Han har alligevel hele tiden behandlet dem som en kærlig og tilgivende far behandler sin utaknemlige og egenrådige søn. De har stået hans nåde imod, de har misbrugt de privilegier han har givet dem, de har sagt nej til de muligheder han åbnede for dem, og de har ladet sig nøje med at synke ned i en lad selvtilfredshed, skammelig utaknemmelighed, tomt formvæsen og hyklerisk falskhed. Med farisæisk stolthed har de snakket, indtil der blev sagt om dem: Du siger at du er rig og har overflod og mangler ingen ting. ret

(354)   Har Herren ikke sendt budskab på budskab med irettesættelser, advarsler og formaninger til disse selvtilfredse mennesker? Er hans råd ikke blevet foragtet og forkastet? Er hans udvalgte budbærere ikke blevet behandlet med foragt og deres ord modtaget som tom tale? Kristus kan ikke lægge navnene frem på dem som er sig selv nok. Han kan ikke gå i forbøn for et folk som ikke føler noget behov for hans hjælp, men siger at de ved og har alt. ret

(355)   Den store forløser fremstiller sig selv som en himmelsk købmand med kostbare varer, som går fra hjem til hjem og faldbyder sine dyrebare varer, idet han siger: "så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig." (Åb 3,18-20). ret

(355)  Lad os overveje hvordan vi tager os ud i Guds øjne, og lad os tage imod det sandfærdige vidnes råd. Ingen af os må være fyldt med fordom, som jøderne var, så lyset ikke får lov til at slippe ind i vort hjerte. Lad det ikke blive nødvendigt for Kristus at sige, som han sagde om dem: "Og dog vil I ikke komme til mig og få liv." (Joh 5,40). ret

(355)   Ved hvert eneste møde siden generalforsamlingen har folk med glæde taget imod det dyrebare budskab om Kristi retfærdighed. Vi takker Gud for at der er mennesker som indser at de behøver noget de mangler: kærlighedens og troens guld, Kristi retfærdigheds hvide klædning og den åndelige dømmekrafts øjensalve. Hvis du ejer disse dyrebare gaver, vil det menneskelige tempel ikke være som en ligegyldig helligdom. Brødre og søstre, jeg formaner jer i Jesu Kristi navn til at virke hvor Gud virker. Dette er en tid med anledninger og privilegier. ..... ret

næste kapitel