Du har forladt din første kærlighed

(366)  Jeg talte til menigheden i Otsego om Åb 2,4-5. "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvor fra du er faldet og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig ." Den menighed det blev skrevet til, havde mange udmærkede egenskaber som det sandfærdige vidne roser. Men, siger han, dette har jeg imod dig, at du har forladt din første kærlighed. Her mangler der noget som må erstattes. Alle de andre gode egenskaber kan ikke bøde på dette. Menigheden bliver rådet til at tænke på hvor den stod før den faldt og vende om. "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, - hvis ikke du omvender dig. ..... Den der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne. Den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis" (Åb 2,4-7). ret

(366)  I disse ord er der advarsler, irettesættelser, trusler og løfter fra det sandfærdige vidne, han som holder de syv stjerner i sin højre hånd. "De syv stjerner er de syv menigheders engle og de syv lysestager er de syv menigheder." (Åb 1,20). ret

(367)   Da denne menighed blev vejet på helligdommens vægtskål, viste det sig at den manglede noget, den havde forladt sin første kærlighed. Det sandfærdige vidne erklærede: "Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og ved, at du ikke kan døje de onde og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt." (Åb 2,2-3). Til trods for alt dette er der noget menigheden mangler. Hvad er det for en livsvigtig mangel? "Du har forladt din første kærlighed." Er det ikke sådan med os også? Læren kan være den rette, vi kan afsky falsk lære og ikke godtage dem som afviger fra principperne og vi kan arbejde intenst. Men selv ikke dette er tilstrækkelig. Hvad er vore motiver? Hvorfor bliver vi formanet til at vende om? "Du har forladt din første kærlighed." ret

(367)  Hvert enkelt medlem af menigheden bør studere denne vigtige advarsel og irettesættelse. Enhver bør overveje om de kan have mistet Kristi ømme kærlighed når de forsvarer sandhedens teorier. Er Kristus blevet glemt i vore prædikener og lukket ude af vore hjerter? Er der fare for at mange som bekender sig til sandheden, er gået ud for at gøre missionsarbejde, uden at Kristi kærlighed har været med under arbejdet? Denne alvorlige advarsel fra det sandfærdige vidne, "Husk derfor på, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig" (Åb 2,5). Det er vigtigt at menigheden fatter sit behov for den første, brændende kærlighed. Når den mangler, er alle andre gode egenskaber utilstrækkelige. Man kan ikke, uden fare, overse kaldet til at vende om. Det er ikke nok at tro på sandhedens teori. At fremholde den teori for dem som ikke tror, gør dig ikke til et Kristi vidne. Lyset som glædede dit hjerte da du første gang forstod budskabet for denne tid, er et væsentligt element i din erfaring og i din virksomhed og det er dette som er blevet i borte dit hjerte og i dit liv. Kristus ser din mangel på nidkærhed og han erklærer at du er faldet og er i en farlig situation. ret

(368)   Forkynd kærligheden og loven samtidig
Mange har forsømt at fremholde Kristi store kærlighed, når de har forkyndt at lovens krav fremdeles står ved magt. De som har så store sandheder og så vigtige reformer at forkynde for menneskene, har ikke forstået at sonofferet er et udtryk for Guds store kærlighed til menneskene. Kærlighed til Jesus og Jesu store kærlighed til syndere er blevet glemt af dem som har fået til opgave at forkynde evangeliet. Mennesket er blevet ophøjet i stedet for menneskehedens forløser. ret

(368)  Loven må ikke blive fremholdt for overtræderne som noget udenom Gud, men heller som et udtryk for hans sind og karakter. Som sollyset ikke kan skilles fra solen, kan Guds lov ikke skilles fra den guddommelige ophavsmand. Forkynderen må kunne sige: "I Guds lov finder vi Guds vilje. Kom selv og se at loven er hvad Paulus siger den er - hellig og retfærdig og god." Den irettesætter for synd og fordømmer synderen, men den viser også at han behøver Kristus som er nådig og barmhjertig, fuld af godhed og sandhed. Selv om loven ikke kan eftergive synderens straf, men kræver af synderen alt hvad han skylder den, har Kristus lovet fuld og hel tilgivelse til alle som angrer og vender om og tror på hans nåde. De som angrer og tror, får Guds kærlighed i rigt mål. Syndens brændemærke i sjælen kan kun fjernes med blodet fra sonofferet. Intet mindre offer kunne blive godtaget end Kristi soning, han som er lig Faderen. Kristi gerning - hans liv, fornedrelse, død og midlertjeneste for fortabte mennesker - gør loven stor og herlig. ret

(368)   I mange prædikener om kravene i Guds lov er Kristus blevet glemt og denne mangel har gjort at sandheden ikke har magtet at omvende menneskene. Uden Kristi nåde er det umuligt at tage et eneste skridt i lydighed mod Guds lov. Hvor nødvendigt er det da ikke at synderen får at høre om genløserens kærlighed og magt! Mens Kristi sendebud tydeligt må forkynde lovens krav, må de også gøre det helt klart at ingen kan blive retfærdiggjort uden ved Kristi sonoffer. Uden Kristus kan der kun blive fordømmelse og forfærdelse for det man da har i vente: dommen og Guds brændende vrede som skal fortære dem som står ham imod. Men de som får åbnet deres øjne for Kristi kærlighed, vil se Guds karakter som er fuld af kærlighed og medlidenhed. Da vil Gud ikke fremstå som en ubarmhjertig tyran, men som en far som længes efter sine vildfarne børn. Synderen vil sige med salmisten: "Som en far er barmhjertig mod sine børn, sådan forbarmer Herren sig over dem som frygter ham" (Sl 103,13). Al fortvivlelse forsvinder når Kristus kommer til syne som han virkelig er. ret

(369)  Den tredje engels budskab
Nogle af vore brødre har udtrykt fygt for at vi skal blive for meget optaget af emne retfærdiggørelse ved tro. Men jeg håber og beder om at ingen vil være unødig bekymret, for der er inen fare ved at fremholde denne lære sådan som den er fremstillet i Skriften. Hvis Guds folk i tiden som ligger bag os, var blevet rigtig undervist, ville det nu ikke have været nødvendigt at lægge særlig vægt på dette. . . . . De store og herlige løfter i Den Hellige Skrift er i stor grad blevet glemt, så at fjenden af al retfærdighed planlagde det. Han har kastet sin mørke skygge mellem os og Gud, for at vi ikke skulle fatte hans sande karakter. Herren siger om sig selv at han er nødig og barmhjertig og fuld af godhed og sandhed ret

(369)  Nogle har skrevet til mig og spurgt om budskabet om retfærdiggørelse ved tro er den tredje engels budskab, og jeg har svaret: "Det er i sandhed den tredje engels budskab." Review and Herald, 1 april 1890 ret

næste kapitel