Fuldkommen lydighed ved Kristus

(370)   I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger og ikke af tro alene. ..... For en tro uden gerninger lige så død som et legeme uden åndedræt" (Jak 2,24-26). At tro på Jesus er absolut nødvendigt, for ved tro på ham bliver du frelst. Men det er farligt at have den indstilling mange har når de siger at de er frelst. Mange har sagt: "Du må gøre gode gerninger, så vil du leve." Mange i vor tid siger: "Tro, bare tro og lev." Tro og gerninger hører sammen. At tro og at handle går over i hverandre. Herren kræver ikke mindre i dag end han gjorde af Adam i Paradiset før faldet: fuldkommen lydighed og lydefri retfærdighed. Guds krav er lige store under nådens pagt som de krav han kom med i Paradiset: harmoni med Guds lov som er hellig, retfærdig og god. Evangeliet svækker ikke lovens krav, men gør loven stor og herlig. Kravene er ikke mindre under den nye pagt end under den gamle. Ingen må slå sig til ro med det bedrag som er så tiltalende for det naturlige hjerte, at Gud vil godtage den som er oprigtig, uden at spørge efter tro og uden hensyn til hvor ufuldkomment livet er. Gud kræver fuldkommen lydighed af sine børn. ret

(371)   For at kunne møde lovens krav må vi i tro tage imod Kristi retfærdighed som vor retfærdighed. Ved forening med Kristus, ved at tage imod hans retfærdighed i tro, kan vi blive skikket til at gøre Guds gerning og være Kristi medarbejdere. Hvis I er villige til at lade jer drive af sted med strømmen af det onde og ikke samarbejder med himmelen i at holde overtrædelser i familien og i menigheden i tømme, for at en evig retfærdighed kan blive resultatet, mangler I tro. Troen er virksom i kærlighed og renser sjælen. Ved troen virker Den Hellige Ånd i hjertet for at skabe hellighed der. Men dette kan ikke ske hvis mennesket ikke vil samarbejde med Kristus. Vi kan kun blive skikket for himmelen ved at Den Hellige Ånd virker i hjertet. For vi må have Kristi retfærdighed som vort adgangstegn, hvis Gud skal kunne tage imod os. For at kunne få Kristi retfærdighed og få del i guddommelig natur, må vi dagligt blive forvandlet ved indflydelsen fra Den Hellige Ånd. Det er Den Hellige Ånds gerning at helliggøre hjertet og forædle hele mennesket. ret

(371)  Se på Kristus!
Sjælen må være optaget af Jesus. "Se, det er Guds lam, som bære verdens synd" (Joh 1,29). Ingen vil blive tvunget til at se på Kristus, men stemmen som formidler indbydelsen, siger indtrængende: "Se og lev!" Når vi ser på Kristus, opdager vi at hans kærlighed er uden parallel, at han har taget den skyldige synders plads og at han har tilregnet ham sin lydefri retfærdighed. Når synderen ser Frelseren hænge døende på korset under syndens forbandelse og i hans sted og oplever en sådan tilgivende nåde, vågner kærligheden i ham. Synderen elsker Kristus fordi Kristus har elsket ham først og kærligheden opfylder loven. Når menneskene angrer og vender om, forstår de at "han er trofast og retfærdig, så han tilgiver os synden og renser os for al uret" (1Joh 1,9). Guds Ånd er i virksomhed i den troendes sjæl og sætter ham i stand til at gå fremad fra lydighed på et felt til lydighed på et andet og til at vokse i styrke og nåde i Jesus Kristus. ret

(372)  Med rette vil Gud fordømme alle som ikke tager imod Kristus som deres personlige frelser, men han tilgiver alle som kommer til ham i tro og han sætter dem i stand til at gøre Guds gerning og ved tro blive et med Kristus. Jesus siger om dem: "Jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig." (Joh 17,23). Denne enhed gør karakteren fuldkommen. Herren har lagt alt til rette for menneskers fulde og frie frelse og for at de kan være fuldkomne i ham. Gud vil at hans folk skal modtage strålerne fra retfærdighedens sol, for at alle skal have sandhedens lys. For en uendelig pris har Gud sørget for verdens frelse ved at give sin enbårne Søn. Apostlen stiller dette spørgsmål: "Han som ikke sparede sin egen Søn, men gav hav hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?" (Rom 8,32). Hvis vi ikke bliver frelst, vil det ikke være Guds fejl, men vor egen, fordi vi ikke har samarbejdet med himmelen. Vor vilje har ikke været i overensstemmelse med Guds vilje. ret

(372)   Verdens frelser klædte sin guddommelighed i menneskelighed, for at han skulle kunne nå menneskeheden. Både det guddommelige og det menneskelige var nødvendigt for at kunne give verden den frelse som faldne mennesker behøver. Det guddommelige behøvede det menneskelige, for at det menneskelige kunne tjene som et bindeled mellem Gud og mennesket. Menneskene behøver en magt udenom og over dem selv, som kan genoprette Guds billede i dem. Men at de behøver guddommelig hjælp, betyder ikke at deres egen indsats er unødvendig. Der kræves at mennesket skal tro, for tro, virksom i kærlighed renser sjælen. Troen tilegner sig Kristi fortjeneste. Det er ikke Guds plan at lamme menneskenes egne evner, for i samarbejde med Gud kan deres evner blive benyttet til det gode. Herren ønsker ikke at ødelægge vor vilje, for det er ved hjælp af den vi kan udføre det han ønsker vi skal gøre både ude og hjemme. Han har givet hver enkelt en opgave og enhver trofast arbejder sender lyset ud i verden fordi han er forenet med Gud og Kristus og de hellige engle i den store opgave at frelse det fortabte. Fordi han er forenet med himmelen, bliver han mere og mere skikket til at udføre Guds gerning. Ved at omsætte i praksis det som Guds nåde skaber i hjertet, vokser den troende åndeligt. ret

(372)  Den som samarbejder med sin naturlige udrustning, vil blive en klog bygningsarbejder for Mesteren, for han er i lære hos Kristus. Der lærer han at gøre Guds gerning. Han vil ikke prøve at undgå ansvarets byrder, for han vil indse at hver enkelt må være med til løfte i Guds værk så langt evnerne rækker og han giver sig ind under arbejdsbyrden. Men Jesus overlader ikke sin villige og lydige tjener til at blive knust. Der er ikke synd på dem som bærer tunge ansvar i Guds værk, for de samarbejder trofast med Gud og ved denne forening af guddommelig og menneskelig indsats bliver arbejdet fuldført. Derimod er det synd for dem som undgår ansvaret, som ikke har nogen forståelse af det privilegium de er kaldet til. ret

næste kapitel