Retfærdiggjort ved tro

(394)  De som er retfærdiggjort ved tro, må have lyst til at gå på Herrens vej. Når gerningerne ikke stemmer overens med bekendelsen, er det bevis på at et menneske ikke er retfærdiggjort ved tro. Jakob sier: "Der ser du: Troen virket sammen med hans gjerninger, og gennem gerningerne ble troen fuldendt." (Jak 2,22). ret

(286)  Fra "The Bible Students Library"-serien, april 1893.
Når Gud tilgiver synderen og eftergiver straffen han fortjener, og behandler ham som om han ikke havde syndet, bliver han godtage af Gud og retfærdiggjort ved Kristi retfærdigheds fortjeneste. Synderen kan bare blive retfærdiggjort ved tro på den forsoning Guds kære Søn gennemførte, han som blev sonofferet for en fortabt verdens synd. Ingen kan blive retfærdiggjort ved egne gjerninger. Kun ved Kristi lidelse, død og opstandelse kan han blive frelst fra syndeskylden, fra lovens fordømmelse og fra straffen for overtrædelse. Tro er den eneste mulighed til at opnå retfærdighed, og troen indbefatter også fuld tillid. ret

(395)  Alle kan komme til ham og motta af hans fylde. Han sier: "Kom til mig, alle dere som er trætte og bærer tunge byrder, så vil jeg give jer hvile" (Mat 11 ,28). Hvorfor ikke lægge al vantro til side og give akt på det Jesus sier? Du trænger hvile og du længes efter fred. Sig da fra hjertet: "Herre Jesus, jeg kommer fordi du gir mig denne indbydelse." Tro på ham med en urokkelig. tillid, og han vil frelse dig. Har du rettet blikket mod Jesus, han som er troens ophavsmand og fuldender? Har du set på ham som er fuld af nåde og sandhed? Har du taget imod den fred han alene kan give? Hvis ikke, så overgive dig til ham, og søg ved hans nåde at få en karakter som er ædel og god. Spis Menneskesønnens legeme, han som er livets brød, og du vil åbenbare hans smukke karakter og gode ånd. - "The Bible Students' Library"-serien, april 1893. ret

(395)  Nåde er godhet du ikke fortjener. Den som tror, bliver retfærdiggjort uden nogen egen fortjeneste, uden noget han kan påberåbe sig overfor Gud. Han bliver retfærdiggjort ved forløsningen i Kristus Jesus, som står i himmelens rettssal som menneskets stedfortræder og garanti. Men selv om han bliver retfærdiggjort ved Kristi fortjeneste, gir det ham ikke frihed til at leve i synd. Troen er virksom ved kærlighed og renser sjælen. Troen spirer og blomstrer og gir en rig høst. Hvor det er tro, er det også gode gerninger. De syge bliver besøgt, de fattige bliver hjulpet, enker og forældreløse bliver ikke forsømt, de nøgne får klær og de sultne får mat. Kristus gik omkring og gjorde vel. De som er forenet med ham, vil elske Guds børn og vandre i ydmyghed og sandhed. Udtrykket i ansigtet fortæller om deres erfaring, og det kan ses på dem at de har vært med Jesus og lært af ham. Kristus og den troende bliver et, og hans smukke karakter bliver åbenbaret i dem som har en levende forbindelse med kærlighedens og magtens kilde. Kristus er den store kilde til retfærdiggørende og helliggørende nåde. ret

(394)  Den tro som ikke fører til gode gjerninger, retfærdiggør ikke sjelen. "I ser altså at mennesket bliver erklæret retfærdig ved gjerninger og ikke bare ved tro" (Jak 2,24). "Abraham trodde Gud, og derfor regnet Gud ham som retfærdig" (Rom 4,3). ret

(384)  Gode gerninger er troens frugt
Ren og ægte tro vil åbenbare sig i gode gerninger, for gode gerninger er en frugt af tro. Når Gud virker i hjertet, og vi overgiver vor vilje til ham og samarbejder med ham, vil vi leve efter det Gud ved sin Hellige Ånd skriver i vort hjerte, og det bliver harmoni mellem hjertets ønsker og det daglige liv. Vi må forsage al synd, alt det afskyelige som hængte livets og herlighedens Herre på korset. Den som tror, må vokse i tro og erfaring ved at gøre Kristi gerninger. Det er ved stadig at overgive viljen og ved stadig lydighet at vi bliver i retfærdiggørelsens velsignelse. ret

(393)  Mange tror at de må vente på en særlig indskydelse før de kan komme til Kristus. Men det eneste som er nødvendig, er at være oprigtig og bestemme sig for at tage imod tilbudet om den nåde og barmhjertighed som bliver tilbudt: Vi må si: "Kristus døde for at frelse mig. Herren ønsker at jeg skal blive frelst, at jeg skal komme til Jesus slik jeg er og uten at nøle. Jeg vil satse på løftet. Når Kristus kaller mig, vil jeg svare." Apostelen sier: "Med hjertet tror vi så vi bliver retfærdige for Gud" (Rom 10,10). Men ingen kan med hjertet tro så han bliver retfærdig for Gud og retfærdiggjort ved tro, så længe han gør det Guds ord forbyder, eller forsømmer at gøre det han ved han skulle gøre. ret

(393)  I Daniels profeti om Kristus sies det at "da bliver skylden strøet ud, det kommer en evig retfærd" (Dan 9,24). Ethvert menneske kan si: "Ved sin fuldkomne retfærdighed har han opfyldt lovens krav, og mit eneste håb består i at have blikket rettet mod ham som er min stedfortræder og som til fuldkommenhed holdt loven for mig. Ved tro på hans fortjeneste er jeg fri fra lovens fordømmelse. Han klæder mig i sin retfærdighed som tilfredsstiller alle lovens krav. Jeg er fuldkommen i ham som kommer med en evig retfærd. Han fremstiller mig for Gud i en pletfri klædning som ikke er vævet af menneskehænder. Det er alt ved Kristus, og al ære og herlighet tilkommer Guds lam som bærer verdens synd." ret

(392)  Det er bare Kristus som kan gøre dette. "Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, så han 'kunne være en barmhjertig og trofast ypperstepræst i tjenesten for Gud og sone folkets synder. Fordi han selv led og ble fristet, kan han hjælpe dem som fristes" (Hebr 2,17.18). Forsoning vil si at alt som skiller mellem Gud og mennesket, bliver fjernet, og at synderen fatter hva Guds tilgivende kærlighed betyder. På grundlag af det sonoffer Kristus bragte for faldne mennesker, kan Gud med rette tilgive den synder som påberåber sig Kristi fortjeneste. Kristus er den kanal som nåden, kærligheden og retfærdigheden kan flyde igennem fra Guds hjerte til synderens hjerte. "Men dersom vi bekender våre synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os synderne og renser os for al uret" (1 Joh 1,9). ret

(392)  For at kunne få en plads i himmelen, må vi opfylde lovens krav: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af al din kraft og af al din forstand, og din næste som dig selv" (Luk 10,27). Vi kan ikke gøre dette uten at vi i tro tager imod Kristi retfærdighed. Ved at rette blikket mod Kristus, modtager vi et levende og voksende princip, og Den Hellige Ånd fortsætter dette værk. Den som tror, går fremover fra nåde til nåde, fra styrke til styrke og fra karakter til karakter. Han tilpasser sig til Kristi forbillede, så han vokser op til at blive en moden kristen og når sin fulde vækst og får hele Kristi fylde. Sådan kan Kristus gøre ende på syndens forbandelse og frigøre den troende fra dens følger. ret

(392)  Kristus gir Den Hellige Ånd til dem som beder ham, for det er nødvendig at enhver troende bliver renset for al urenhed, og bliver løst fra lovens forbandelse og fordømmelse. Gennem Den Hellige Ånds virksomhed, at blive helliget i sandheden, bliver den troende skikket for himmelen, for Kristus er i virksomhet i os, og hans retfærdighed dækker os. Uden dette ville ikke noget menneske få ret til himmelen. Vi ville ikke have nogen glæde af at være i himmelens hellige atmosfære, hvis vi ikke var blevet skikket for det ved Åndens indflydelse og Kristi retfærdighed. ret

(391)  Løftet om Ånden
Herren ønsker at hans folk skal have den rette tro, og ikke være uvidende om frelsen som så rigelig er tilvejebragt for dem. De skal ikke vende blikket mod fremtiden og tro at det i kommende tider vil blive udført et stort værk for dem for frelsesværket er allerede fuldført. Den som tror, behøve ikke at slutte fred med Gud, for det er noget han aldrig har kunnet eller nogen sinde vil kunne gøre. Han skal tage imod Kristus som sin fred, for med Kristus kommer Gud med fred. Kristus gjorde slut på synden da han bar dens tunge forbandelse i sit eget legeme op på korset, og han har fjernet forbandelsen for alle som tager imod ham som sin personlige frelser. Han gjorde slut på syndens herredømme i menneskehjertet, og den troendes liv og karakter vitner om at Kristi nåde er en realitet. ret

(389)  Det er Gud som omskærer hjertet. Alt er Guds gerning fra begyndelse til slut. Det syndige menneske kan sige: "Jeg er en fortabt synder, men Kristus kom for at "opsøge det som var fortabt, og frelse det". Han sier: "dig er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere" (Mark 2,17). Jeg er en synder, og han døde på korset for at frelse mig. Jeg tager imod den tilgivelse han har lovet." ret

(394)  Tilregningen af Kristi retfærdighed kommer ved den retfærdiggørende tro, og det var denne retfærdighed Paulus ivret for: "Ikke noget menneske bliver retfærdig for Gud på grund af gerninger som loven kræver. Ved loven lærer vi synden at kende. Men nu er Guds retfærdighed blive åbenbaret uafhængig af loven. Om den vitner loven og profeterne. Dette er Guds retfærdighed som gives ved troen på Jesus Kristus, til alle som tror. Her er det ingen forskel, for alle har syndet, og de har ingen del i Guds herlighet. Men ufortjent og af hans nåde bliver de erklæret retfærdige på grund af forløsningen i Kristus Jesus. Ham har Gud stillet synlig frem for at han ved sit eget blod skulle være et sonoffer for dem som tror. Således ville Gud vise sin retfærdighed. For tidligere havde han i sit tålmod båret over med de synderne som var begået. ... Ophæver vi så loven ved troen? Slet ikke! Vi stadfæster loven. (Rom 3,20-31). ret

(387)  Mange forstår ikke hvad de første skridt på frelsesvejen består i. Anger og omvendelse bliver set på som noget synderen selv må klare før han kan komme til Kristus. De tror at synderen må gøre sig skikket til at få del i Guds nåde. Men mens det er sandt at angeren må gå forud for tilgivelsen, for det er bare det sønderknuste og angrende hjerte Gud kan godtage, er synderen alligevel ikke selv i stand til at angre og vende om eller forberede sig til at møde Kristus. Hvis synderen ikke angrer, kan han ikke få tilgivelse. Men spørgsmålet er om angeren er noget synderen får til, eller om det er en Kristi gave. Må synderen vente til han er fyldt med dyb anger over sin synd, før han kan komme til Kristus? Det allerførste trin på vejen til Kristus bliver taget ved at Guds Ånd kaller en person. Efter hvert som han svarer på dette kaldet. kommer han Kristus stadig nærmere, for at han skal kunne angre og vende om. ret

(388)  Da Peter stod foran ypperstepresten, ældsterådet og saddukæerne, forkyndte han at omvendelsen er en Guds gave. Idet han talte om Jesus, sagde han: "Ham har Gud ophøjet og sat ved sin højre hånd som frelser og høvding, for at give Israel omvendelse og syndstilgivelse" (Apg 5,31). Anger og omvendelse er ligeså fuld en Guds gave som tilgivelse og retfærdiggørelse, og det kan ikke blive oplevet uden som en gave ved Kristus. Hvis vi bliver draget til Kristus, er det ved hans magt og godhet. Angerens nådegave kommer ved ham, og fra ham kommer retfærdiggørelsen. ret

(388)  Betydningen af at tro
Paulus skriver: "Men retfærdigheden af tro sier: Tænk ikke med dig selv: Hvem skal fare op til himmelen? - det vil sige for at hente Kristus ned - eller: Hvem skal stige ned i afgrunden? - det vil sige for at hente Kristus op fra de døde. Men hva siger den? Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte. Det er troens ord, det som vi forkynder. For hvis du bekender med din mund at Jesus er Herre, og tror i dit hjerte at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du blive frelst. Med hjertet tror vi så vi bliver retfærdige for Gud, med munden bekender vi så vi bliver frelst" (Rom 10,6-10). ret

(387)  Dem som han på forhånd har vedkendt sig, har han også bestemt til at blive formet efter hans Søns billede, så han skulle være den førstefødte blandt mange søskende. Og dem som han på forhånd har bestemt til dette, har han også kalt. Dem som han har kalt, har han også erklæret retfærdige, og dem som han har erklæret retfærdige, har han også givet herlighet (Rom 8,29.30). Kald og retfærdiggørelse er ikke det samme. Kaldet er at synderen bliver draget til Kristus, og dette er Den Hellige Ånds gerning i menneskehjertet. Han overbeviser om synd og indbyder til anger og omvendelse. ret

(391)  Men ufortjent og af hans nåde bliver de erklæret retfærdige på grund af forløsningen i Kristus Jesus. Ham har Gud stillet synlig frem for at han ved sit eget blod skulle være et sonoffer - for dem som tror. Således ville Gud vise Sin retfærdighed. For tidligere havde han i sit tålmod båret over med de synderne som var begået (Rom 3,24-26). For af nåde er dere frelst, ved tro. Det er ikke deres eget værk, men Guds gave (Ef 2,8. Joh 1,14-16 bliver også citeret). ret

(386)  Mange udgiver sig for at tro på Kristus, men de ved ikke hvad det vil sige at være absolut afhængig af ham og tilegne sig en korsfestet og opstanden frelsers fortjeneste. Om den slags tro siger Jakob: "Du tror at Gud er en? Det gør du ret i. Også de onde ånder tror det - og skælver! Ved du ikke, du uforstandige menneske, at tro er til ingen nytte uden gerninger?" (Jak 2,19.20.) Mange indrømmer at Jesus Kristus er verdens frelser, men samtidig holder de sig borte fra ham, de omvender sig ikke fra sin synd og tager ikke imod Jesus som sin personlige frelser. Deres tro er simpelthen en intellektuel erkendelse af hvad som er sannhed, men de slipper ikke sannheten ind i hjertet, så den kan helliggøre sjælen og omdanne karakteren. ret

(387)  Synderen bliver sammenlignet med en bortkommen får. Et får som er kommet på afveje, finner aldrig tilbage til folden hvis hyrden ikke leder efter den og bringer den tilbage. Et menneske kan ikke angre af sig selv, eller gøre sig værdig til retfærdiggørelsen. Jesus prøver stadig at påvirke synderens sind, for at få ham til at feste blikket på det Guds lam som bærer verdens synd. Vi kan ikke tage et eneste steg mod åndelig liv uden at Jesus drager og styrker sjelen, og leder os til den omvendelse og frelse som ingen vil angre. ret

(389)  Tilregnet retfærdighed
Kristus er en opstanden frelser. Selv om han døde, stod han op igen, og han lever for at gå i forbøn for os. Med hjertet tror vi så vi bliver retfærdige for Gud, med munden bekender vi så vi bliver frelst. De som er retfærdiggjort ved tro, bekender Kristus. "Den som hører mit ord og tror på ham som har sendt mig, han har evig liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet" (Joh 5,24). RetfærdiggøreIsen er den store gerning som ble udført for synderen som var men og skræmt af det onde. Ved ham som taler sandt, bliver han erklæret retfærdig. Herren tilregner den troende Kristi retfærdighed, og overfor universet erklærer han ham retfærdig. Han overfører hans synd til Jesus, som er synderens repræsentant og stedfortræder. Den troendes skyld lægger han på Kristus. "Han som ikke vidste af synd, har han gjort til synd for os, for at vi i ham skulle få Guds retfærdighed" (2 Kor 5,21). ret

(389)  Kristus sonet for hele verdens skyld, og alle som i tro vil komme til Gud, modtager Kristi retfærdighed, han som "bar våre synder på sit legeme op på kors træet, så vi skulle dø bort fra synden og leve for retfærdigheden. Ved hans sår har dere fået lægedom" (I Pet 2,24). Vor synd er sonet og fjernet, kastet i havets dyp. Ved omvendelse og tro bliver vor synd fjernet, og vi fester blikket på Herren vor retfærdighed. Jesus led, den retfærdige for den uretfærdige. ret

(390)  Selv om vi som syndere er under lovens dom, gør Kristus krav på at kunne dække den synder som omvender sig. Han gør det på grundlag af sin egen lydighet og sin egen retfærdighed. Men for at kunne få del i Kristi retfærdighed, er det nødvendig for synderen at få vide hvad som menes med den omvendelsen som udvirker en radikal ændring i sind, indstilling og liv. Omvendelsen må begynde i hjertet og gøre sig gældende i hele mennesket. Mennesket kan ikke selv præstere en sådan omvendelse, men kan bare opleve den gennem Kristus, han som for op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver. ret

(390)  Hvem ønsker at opleve sand anger? Hvordan kan det ske? Synderen må komme til Jesus, akkurat slik han er og uden at nøgle. Han må tro at det Jesus sier, er sandt. Han må ikke bare tro, men bede, for at han skal kunne få. Den som beder oprigtig, vil ikke bede forgæves. ,Herren vil holde det han har lovet. Han vil gi Den Hellige And som leder synderen til omvendelse og til tro på Jesus Kristus, og til at våge og bede, afstå fra sin synd og vise sin oprigtighed ved de anstrengelser han gør for at holde Guds bud. Han vil bede og tro, ikke bare tro lovens bud, men leve efter dem. Han vil bekende at han står på Kristi side i den store strid. Han vil afstå fra alle vaner og forbindelser som kan skille mennesket fra Gud. ret

(390)  Den som vil blive et Guds barn, må godtage at anger, omvendelse og tilgivelse kun kan opnås ved Kristi forsoning. Når synderen bliver overbevist om dette, må han samarbejde i det som bliver gjort for ham, og han må være i utrættelig bøn for nådens trone om at Guds fornyende i kraft må fylde hans sjæl. Kristus tilgiver bare den som angrer sin synd, men den han tilgiver, gir han først angerens nådegave. Sonofferet er fuldbragt, og Kristi evige retfærdighed bliver godskrevet ethvert troende menneske. Den dyrebare, pletfrie klædning som ble vævet på himmelens vævestol, er laget for den synder som angrer og tror, og han kan sige: "dig vil glæde og fryde mig i Herren, min sjæl skal juble i min Gud. For han har klædt mig i frelsens dragt og svøbt mig i retfærdigheds kappe" (Jes 61,10). ret

(391)  Gud har sørget for en overflod af nåde, for at den som tror, skal kunne blive bevaret fra synd. Hele himmelen med sine ubegrænsede hjælpemidler, er stillet til vor rådighed. Vi skal øse vand af frelsens kilde. Kristus er lovens ende til retfærdighed for hver den som tror. Slik vi er i os selv, er vi syndere, men vi er retfærdige i Kristus. Efter at Gud har gjort os retfærdige ved Kristi tilregnende retfærdighed, erklærer han os retfærdige og behandler os som retfærdige. Han betrakter os som sine kære barn. Kristus modarbejder syndens magt. Hvor synden er stor, er nåden endda større. "Da vi altså er blevet retfærdige ved tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. Gennem ham har vi også ved troen fået adgang til den nåde vi står i og vi priser os lykkelige fordi vi har det håb at vi skal få del i Guds herlighet" (Rom 5,1). . ret

(388)  Frelsende tro er ikke en tilfældig tro, som bare godtager med forstanden. Det er en tro som har sin rod i hjertet og tager imod Jesus som en personlig frelser, i visheden om at han fuldt og helt kan frelse dem som kommer til Gud ved ham. At tro at han vil frelse andre, men ikke dig, er ingen ægte tro. Når et menneske tager imod Kristus som det eneste håb om frelse, da ser man ægte tro. Den som har denne troen, bliver ledet til at gi sit hjerte helt til Kristus, mens forstanden står under Den Hellige Ånds kontrol, og karakteren bliver dannet "efter det guddommelige forbillede. Hans tro er ikke en død tro, men en tro virksom ved kærlighed, som sætter ham i stand til at se Kristi storhed og efterligne den guddommelige karakter. (5 Mos 30,11-14 citeret). "Da skal Herren din Gud omskære dig og dine efterkommere på hjertet, så du elsker Herren din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl, og du skal få leve" (5 Mos 30,6). ret

næste kapitel