Udvalgte budskaber bind 1 kapitel 63. Fra side 396 | ren side tilbage |
(396) Det er nogle som hele tiden leder efter den værdifulde perle. Men de giver ikke helt afkald på sine dårlige vaner. De dør ikke fra sin onde natur, så Kristus kan bo i dem. Derfor finner de ikke den værdifulde perle. De har ikke sejret over vanhellig ærgerrighed og sin kærlighed til det som denne verden kan tilbyde. De tager ikke sit kors op og følger Kristus på selvnægtelsens vej. De har aldrig vidst hvad det vil sige at have fred og harmoni i sit indre, for uden en helhjertet overgivelse finder man ingen fred og glæde. Næsten kristne, men ikke fuldt og helt! De synes at være nær himmeriget, men går ikke ind. Næsten frelst, men ikke helt, vil sige at være helt fortabt. ret (396) Fra "The Review and Herald". 8. aug. 1899. (397) Daglig at overgive sig til Gud gir fred og hvile. Købmanden solgte alt han ejede for at kunne købte perlen. Når de som søger frelse, nekter at give op eller tape motet, vil de finde fred og hvile i Herren. Kristus vil klæde dem i sin retfærdighed. Han vil give dem et rent hjerte og et fornyet sind. Disse velsignelser kostet Guds Søn livet, og de bliver frit tilbudt dem som sonofferet blive givet for. Men hvordan stiller mange sig til gaven som bliver tilbudt? De vender sig bort og vælger heller de glæder dette liv giver. Kristus siger om dem: "Men I vil ikke komme til mig for at få liv" (Joh 5,40). ret (397) Synderne lever under et frygteligt bedrag. De foragter og forkaster Frelseren. De forstår ikke hvor værdifuld perlen er som bliver tilbudt dem, og viser den fra sig, og dermed fornærmer og spotter de genløseren. Mange kvinder pynter sig med ringer og andre smykker for at vække beundring, mens de afslår at tage imod den værdifulde perle som ville sikre dem heIliggørelse, ære og evig rigdom. Så forblindet er mange. De er mere optaget af verdslige ting som glitrer og skinner, end af det evige livs udødelige krone, Guds løn for loyalitet. "Kan en jomfru glemme sit smykke eller en brud sit bælte? Men mit folk har glemt mig i uendelige tider. (Jer 2,32). - "The Review and Herald", 8. aug. 1899. ret |