Ransag jer selv!

(85)  "Ransag jer selv, om I er i troen! prøv jer selv!" (2Kor 13,5.) Tænk nøje efter hvordan du selv er, hvilken indstilling du har, hvordan dine ord og tanker er, hvilke planer og mål du har og hvordan du behandler dine medmennesker. Hvordan kan vi på en fornuftig måde bede om det vi behøver, hvis vi ikke først ved hjælp af Bibelen undersøger vor egen åndelige tilstand? ret

(85)   Mange gør det vanskeligt for sig selv i deres åndelige liv. Deres bønner er overfladiske og tilfældige. En person i en ansvarsfuld stilling må huske på, at han i sig selv ikke har forudsætning for at gøre det som kræves. Han må også hele tiden huske på at han er et skuespil for verden, for engle og for mennesker. ret

(85)   Den som bliver kaldt til en opgave, må ikke stille for store krav eller forlange at have det lettere. En positiv indstilling til tjenesten og stedet er en forudsætning, også når opgaven er beskeden. Kristus er hvort eksempel i alle forhold. Han blev fattig for at han ved sin fattigdom kunne gøre mange rige. ret

(85)   Den som er fyldt med Guds nåde og kærlighed til sine medmennesker, vil finde muligheder for at tale et ord i rette tid til den som behøver det, hvor han end befinder sig. I en travl verden skal de kristne være retskafne i al deres færd og ydmygt arbejde for deres mester. ret

(86)   Gud kalder mennesker til at tjene ham i alle livets forhold. Forretningslivet kan være farligt for den som ikke i sit dagligliv gør Guds lov til sin rettesnor. Den som har noget med Herrens værk at gøre, må være absolut retskaffen i alt. I alle forretningsvirksomheder må Guds vilje være det afgørende, lige så virkeligt som når vi i vore bønner beder om Guds hjælp. Herren må altid være i vore tanker, og Bibelens sandheder må være det vi er optaget af. På den måde kan en from og retskaffen kristen bevare sin kristentro under forhold som ville være farlige for et menneske uden faste principper. ret

(86)  Det er ikke lettere i vor tid at udvikle en kristen karakter end det var på Noahs tid. Da var ugudeligheden så stor, at Gud sagde: "Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade, både mennesker, kvæg, krybdyr og himlens fugle, for jeg fortryder, at jeg skabte dem. Men Noa fandt nåde for Herrens øjne. Dette er Noas slægtshistorie. Noa var en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige, og han vandrede med Gud." (1Mos 6,7-9). I en fordærvet og degenereret slægt var Noa til glæde for sin skaber. ret

(86)  Vi lever i verdens sidste tid, en tid fuld af synd og fordærvelse. I lighed med Noa må vi leve sådan at vi bliver til glæde for Gud, "han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys." (1Pet 2,9). I den bøn Kristus bad lige før korsfæstelsen, sagde han: "Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde." (Joh 17,15). ret

(87)  Gud har givet sine tjenere evner og midler til at udføre en langt større gerning end den de nu er vidne til. Den himmelske budbærer sagde: "Institutionerne kommer rigtigt meget til kort i forhold til de store sandheder som bliver opfyldt i denne tid. De misforstår fuldstændig deres pligt. Den kolde tilstand de troende er tilfredse med at leve i, forsinker arbejdet med at advare verden og frelse mennesker. Mørkets magter arbejder intenst, og år efter år går store skarer af mennesker fra alle nationer, tungemål og folk i graven, uden at været blevet advaret og uden at være blevet forberedt. Vor tro må betyde meget mere end den gør i dag, den må være mere målrettet. ret

(87)   Stil institutionerne og menighederne disse spørgsmål: Tror I Guds ord? Hvad gør I for at udbrede evangeliet? Hvad ofrer og forsager I? Tror I Guds ord som det står? Jeres gerninger viser det modsatte. Hvordan skal I, for Guds domstol kunne møde de utallige millioner som går i graven uden at være blevet advaret? ret

(86)   Den største tjeneste
Når mennesker har udviklet en karakter som Gud kan godkende, når de har overgivet sig helt til Gud med alt hvad de er og har, og når de er rede til at møde den endelige prøve og være med i den himmelske familie, hvilken tjeneste vil da han som gav sig selv som et villigt offer, for at frelse en fortabt menneskehed, sætte højest? Hvilken virksomhed, vil han som elskede os så højt, sætte størst pris på? Hvilken handling vil glæde Faderen og Sønnen mest? At redde fortabte mennesker! Kristus døde for at kunne give alle del i evangeliets velsignelser. Når den forløste skare står rundt om Guds trone, vil de som samarbejder med ham om at gennemføre hans store frelsesplan, og som gør alt hvad de kan for at frelse mennesker både hjemme og ude, få del med Frelseren i hans glæde. Herren har betroet sine tjenere evner og midler til en langt større handling end den de gør i dag. ret

(87)  Vil der komme en ny prøvetid? Slet ikke. Denne meningsløse tanke kan I glemme med det samme. Prøvetiden vi har nu, er den eneste vi nogen sinde vil få. Forstår I, at mennesker som går fortabelsen i møde, må finde frelse i dette liv, eller gå evigt fortabt?" ret

(88)  Vort ansvar
Laodikæabudskabet passer på menigheden i denne tid. Tror I på dette budskab? Har I modtagelige hjerter? Eller er omkvædet stadig: Jeg er rig, jeg har overflod og mangler ingenting? Opgaven med at forkynde det evige evangelium for alle folkeslag på jorden, er overdraget til dette folk. Er det forgæves? Gud har udvalgt sig et folk og betroet dem sandheder af evighedsbetydning. Det lys som skal oplyse hele verden, er overladt til dem. Har Gud taget fejl? Er vi virkelig hans udvalgte redskaber? Er vi de mænd og kvinder som skal forkynde advarselsbudskabet i Åb 14. et budskab om frelse for dem som står på afgrundens rand? Viser vore gerninger at vi er det folk? ret

(88)  Budbærerne siger klart og bestemt: "Hvad er I så optaget med? Om I bare kunne forstå! Om I bare kunne skønne hvor vigtig denne advarsel er, hvad den betyder for jer selv og for verden. Hvis I forstod og var fyldt med hans Ånd som gav sit liv for verden, ville I samarbejde med ham og gøre en alvorlig, selvopofrende handling for at frelse syndere." ret

(88)  Menigheden må opleve en vækkelse. "Den, der siger: "Jeg kender ham," men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;" (1Joh 2,4). Om vi bare vidste og forstod, da ville menighed efter menighed fatte den virkelige betydning af budskabet, hvad det virkelig gælder. Da ville menighedens medlemmer villigt støtte Guds sag. Herren formaner os til at våge og bede. De har brugt penge som burde have været givet til Herrens værk. Lyset må brænde klart. De som forkynder budskabet for verden, må bede Herren inderligt om, at få hans Hellige Ånd i rigt mål. De har ingen tid at miste. Bed Gud om kraft, så I kan have fremgang i arbejdet både hjemme og ude. ret

(89)   Advarselen må forkyndes
Vor tro må være ægte. Evangeliets sandheder er endnu ikke helt blevet virkelighed for os. Vor tro på Guds ord er kun en halvhjertet tro. Et menneskes liv viser hvor stor troen er. Overalt i verden går tidens tegn i opfyldelse, men troen på Herrens komme aftager. Advarselen må blive forkyndt klart og tydeligt. Det er vort evige ve og vel det gælder, og vi må lære at arbejde på hvor egen frelse med frygt og bæven. Vi må aldrig glemme at det er Gud som virker i os, både at ville og at gøre hans gode vilje. 89 ret

næste kapitel