Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 10. Fra side 63 | ren side tilbage |
(63) Kære bror M (63) Herren har ikke givet dig et budskab om at kalde syvendedags-adventisterne for Babylon, og kalde Guds folk ud af menigheden. Alle de grunde du anfører, kan ikke have nogen vægt hos mig når det gælder dette spørgsmål, for Herren har givet mig et klart lys som går direkte imod dette. ret (63) Jeg tvivler ikke på din oprigtighed eller ærlighed. På forskellige tidspunkter har jeg skrevet lange breve til dem som anklager Syvendedags-adventistmenigheden for at være Babylon, og har sagt at det de fremholdt, ikke var sandhed. Du mener at enkeltpersoner har skabt fordomme i mit sind. Hvis det er tilfældet, er jeg ikke skikket til at blive betroet Guds værk. Men denne sag er blevet fremstillet for mig i andre tilfælde hvor enkeltpersoner har påstået at have fået budskaber af lignende karakter til Syvendedags-adventistmenigheden, og dette ord er blevet givet mig: "Tro dem ikke!" "Jeg har ikke sendt dem, alligevel løber de." ret (63) Nogle få tidligere tilfælde (64) For nogle få år siden kom en mand som hed N fra Red Bluff, Californien, for at fortælle mig noget. Han sagde at det var den tredje engels høje råb som skulle oplyse jorden med sin herlighed. Han troede at Gud havde forbigået alle lederne og givet ham budskabet. Jeg forsøgte at vise ham at han havde taget fejl. Han sagde at Syvendedags-Adventisterne var Babylon. Da vi fortalte ham vore grunde og lagde sagen frem for ham og sagde at han havde taget fejl, lod han en stor kraft komme over sig, og han gav et højt råb fra sig. ..... Vi havde meget besvær med ham. Hans sind kom ud af balance, og han måtte anbringes på et psykiatrisk hospital. ret (64) En som hed Garmire, fremholdt et budskab an- gående den tredje engels høje råb, som han også fik trykt. Han an- klagede menigheden på en ligende måde som du nu gør. Han sagde at alle menighedens ledere ville falde på grund af selvophøjelse, og en anden gruppe af ydmyge mænd ville komme i forgrunden, og de ville gøre vidunderlige ting. Denne mand havde døtre som påstod at de havde syner. ret (64) Denne vildfarelse blev åbenbaret for mig. Dette er en intelligent mand med et behageligt væsen, selvfornægtende og fuld af iver og alvor og han var tilsyneladende gudfrygtig og from. Men Herren sagde til mig: "Tro dem ikke, jeg har ikke sendt dem!" ret (64) Han påstod at han troede på vidnesbyrdene. Han forfægtede at de var sande og brugte dem på samme måde som du har brugt dem, for at give kraft og et skin af sandhed til det han påstod. Jeg fortalte dem at dette budskab ikke var fra Gud, men at det ville bedrage de godtroende. Han lod sig ikke overbevise. Jeg fortalte dem at synerne hans datter (Anna) havde haft, var falske. Alligevel påstod han at disse syner var lige som søster Whites syner og vidnede om de samme ting. Denne datter narrede familien og adskillige andre som troede på disse falske budskaber. Det blev vist mig at den unge pige ikke var ærbar, men lastefuld. ..... ret (65) Hvis jeg nogen sinde har set en mand som var inspireret, var det i hvert fald ikke ham. Jeg sagde rent ud til ham at hans inspiration var fra Satan og ikke fra Gud. Hans budskab bar ikke det guddommelige stempel. For at få dette budskab spredt ud over verden, fik han en ærlig og samvittighedsfuld ung mand til at tro at det var hans pligt at stjæle "Review and Herald"s abonnementliste. Dette er en ulovlighed som kan føre til fængsel, og den unge mand forsvandt fra Battle Creek. Han vågede ikke at komme tilbage før efter et stykke tid. Tidspunktet for afslutningen på prøvetiden, var blevet fastsat (af denne fanatiske lærer), og da alle forudsigelser slog fejl, indså den unge mand at han var blevet bedraget. Han bekendte sin synd og er nu et hæderligt medlem af Battle Creek menighed. ret (65) For blot to år siden var der en anden mand som hed O fra Connecticut, som kom med et budskab som han kaldte nyt lys i forbindelse med den tredje engels budskab. På grund af denne vildfarelse har denne intelligente familie forladt Syvendedags-adventistmenigheden. Fordi jeg havde givet et klart vidnesbyrd imod dette såkaldte nye lys i - Connecticut, hvor han boede, bekæmpede han mig, mit arbejde og mine vidnesbyrd. ret (65) Denne mand var til stede ved distriktets og prædikantens bibelkursus i Battle Creek, men han holdt sig på afstand og var ikke i harmoni med ånden under møderne. Han rejste hjem og begyndte at gennemsyre den lille menighed i. ..... Hvis jeg ikke havde arbejdet på det sted, kunne de have ødelagt hele menigheden ved deres fornægtelse af sandheden og skadet Syvendedags-Adventisternes stilling, og Ellen White i særdeleshed. ret (65) På denne tid kom en fru P fra Washington D.C. Hun påstod at hun var blevet helt helliggjort, og at hun havde magt til at helbrede. Denne ånd forvirrede mange. De havde den samme anklagende indstilling. Det vil sige at alt var forkert i menigheden, og at Gud kaldte et folk ud som kunne udføre mirakler. En stor gruppe af vort folk i Battle Creek rev sig løs. Guds ånd virkede på mig om natten, til at skrive til vort folk i Battle Creek. ret (66) Budskabet til Laodikea-menigheden (66) Det sanddru vidne siger: "Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! Se, jeg står for døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig. Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone." (Åb 3,18-21). ret (66) Jeg revser og tugter (67) Jeg vil sige i ærefrygt og kærlighed til Gud, at jeg ved Herren har kærligheds- og barmhjertighedstanker for at genoprette og læge dem fra deres frafald. Han har et arbejde som hans menighed skal udføre. Den er ikke erklæret for at være Babylon, men at den skal være som jordens salt og verdens lys. Det skal være levende budbærere som forkynder et levende budskab i disse sidste dage. ret (67) Babylon i Åb 18 (67) Fra himmelen hørte jeg nu en anden røst: Drag bort fra hende, mit folk, så I ikke har del i hendes synder og ikke rammes af hendes plager. For hendes synder når helt op til himmelen, og Gud har husket al den uret hun har gjort. Giv hende igen, lige for lige, ja, giv hende dobbelt tilbage for alt hvad hun har gjort, og skænk dobbelt op til hende i bægeret hun selv har fyldt. Giv hende så megen pine og sorg som hun selv gav fik af pragt og luksus. Hun siger til sig selv: Her troner jeg som dronning, jeg sidder ikke som enke, og sorg skal jeg aldrig vide af. Derfor skal hendes plager komme på én dag: pest og sorg og hungersnød, og hun skal brændes op med ild. For vældig er Gud Herren som dømmer hende. (Åb 18,1-8) ret (68) Hele kapitlet viser at Babylon som her faldt, er de kirkesamfund som ikke vil tage imod advarselsbudskaberne som Herren har givet, i den første, anden og tredje engels budskaber. De afviste sandheden og godtog en løgn. De afviste sandhedens budskaber (se 2Tess 2,10-12). Budskabet i Åb 18 er enkelt og klart beskrevet. "For alle folkeslag har drukket af hendes udtugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned." (v 3). Ingen som læser dette kapitel, behøver at blive ført vild. ret (68) Ville Satan ikke hovere over at et budskab blev forkyndt vidt og bredt om at det eneste folk som Gud har sat til at bevare hans lov, er dem som dette budskab er anvendt på. Babylons vin er ophøjelsen af den falske og uægte Sabbat over den Sabbat som Herren har velsignet og helliget til menneskets brug. Det er også læren om sjælens udødelighed. Disse beslægtede kætterier og fornægtelsen af sandheden forvandler kirkerne til Babylon. Konger, købmænd, herskere og religiøse ledere er alle blevet forført. ret (68) Menigheden må ikke splittes (68) Hos nogle medlemmer af menigheden findes stolthed, selvtilfredshed, hårdnakket vantro, og de vil ikke opgive deres idéer, selv om bevis på bevis bliver lagt frem. Dette gør Laodikeabudskabet anvendeligt. Men det vil ikke udslette menigheden sådan at den ikke eksisterer. Lad både ugræsset og hveden vokse sammen ind til høsten. Så vil englene tage sig af arbejdet med at skille dem. ret (69) Jeg advarer Syvendedags-adventistmenigheden om at være forsigtig med hvordan de tager imod enhver ny fremstilling og dem som gør krav på at have fået stort lys. Det synes som om deres arbejde går ud på at anklage og rive ned. ret (69) Min bror, jeg vil sige til dig: Vær forsigtig. Gå ikke et eneste skridt videre på den vej du er slået ind på. Vandre i lyset, medens I endnu har lyset, så ikke mørket falder over jer. ret (69) Du klager over at du fik en kødelig behandling i Battle Creek. Gik du i ydmyghed til de åndeligtsindede og sagde: "Vil I studere skriften sammen med mig? Skal vi bede angående denne sag? Jeg har ikke lyset, men jeg søger efter det, for vildfarelse vil aldrig helliggøre sjælen." Kan det overraske dig at de ikke gav dig al den tillid som du kunne mene at de burde give dig, efter den erfaring de har gennemgået? Burde Kristi ord ikke have nogen betydning? "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve." (Matt 7,15). "Se her er Kristus, og der." Sådanne udsagn vil der blive mange af. De troende bør give agte på den engel som sagde til menigheden: "Hold sammen." I enheden er jeres styrke. Elsk hverandre som brødre, vær medfølende, vær venlige. Gud har en menighed, og Kristus har erklæret: "Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den." (Matt 16,18). De budbærere som Herren sender, har den guddommelige godkendelse. Jeg føler for dig, men jeg beder indtrængende om at tage imod lyset. ret (69) Frugten af et undergrundsarbejde (70) Satan vil gerne have at alle og enhver skal blive hans medarbejdere for at svække tilliden mellem trosfæller, og for at så splid blandt dem som bekender sig til at tro på sandheden. Satan kan nå sine hensigter med det største held gennem dem som foregiver at være Kristi venner, men som ikke vandrer og virker på linie med Kristus. De som i sind og hjerte vender sig bort fra Herrens særlige værk for denne tid, de som ikke samarbejder med ham for at stadfæste mennesker i troen, ved at få dem til at give agt på hans advarende ord, gør Kristi modstanders gerning. ret (70) Det er en meget alvorlig sag at gå fra hus til hus, medens man foregiver at gøre missionsarbejde, og så en mistillidens og mistænksomhedens sæd. Hvert såkorn vil hurtigt spire, og der skabes en mistillid til Guds tjenere som har et budskab fra ham at bringe til folket. Når Gud taler gennem sine tjenere, vil den sæd (af mistillid og mistænksomhed) som er sået, have udviklet sig til en bitterhedens rod. Ordet falder på hjerter som ikke vil høre, på hjerter som ikke vil tage imod det. Ingen jordisk eller himmelsk magt kan nå frem til sjælen. ret (70) Hvem skal stå til regnskab for disse mennesker? Hvem skal oprykke den bitterhedens rod som har hindret dem i at tage imod ordet fra Herren? En god søster eller bror såede den onde sæd, men hvordan kan de genoprette skaden for den som på denne måde er bragt i fare? Den tunge som skulle have været brugt til Guds ære ved at tale ord af håb og tro, og tillid til Guds arbejdere, har vendt en sjæl bort fra Jesus Kristus. De som selv har foragtet Kristi ord og nægtet at høre hans stemme og vende om, har gennemsyret andres sind med den surdej som fører til ond mistanke og tale. ret (70) Nu er det tiden til at forberede sig for Herrens komme. Vi har ikke tid til at sprede vantro og sladder. Vi har ingen tid til at gøre djævelens værk. Alle må tage sig i agt for at rokke ved andres tro, ved at så en sæd af misundelse og uenighed. ret (71) Gud hører ordene og dømmer, ikke ved en påstand som er ja og nei, men ved frukten av ens handlingsmønster. "Derfor skal dere kjenne dem på fruktene" (Matt 7,20). Den sæd som er sådd, vil avgjøre hvordan høsten skal bli. - Manuskript 32 a, 1896. ret (71) Inspirerede budskaber virker overbevisende (71) Herren sender advarsler til sit folk, ikke for at ødelægge dem, men for at rette på deres fejl. … ret (71) Vi lever i en farlig tid. Ifølge det lys jeg har, ved jeg at Satan forsøger at indføre noget som vil få folk til at mene at de har et vidunderligt arbejde at udføre. Men når Gud giver en person et budskab, vil vedkommende ved sin sagtmodighed og ydmyghed give bevis for at Gud virker gennem ham. Gud lever og regerer, og han ønsker at vi skal vandre for ham i ydmyghed. Han ønsker ikke at denne person N skal presse sig frem foran en forsamling. ..... ret (71) Vi kan ikke lade os forstyrre i møde efter møde af dem som påstår at de har et budskab at bringe. Den som presser sig frem til en plads hvor han ikke er ønsket, gør ikke Guds gerning. Vi må arbejde som soldater i en hær. Vi må ikke træde ud af rækkerne og begynde at arbejde for egen regning. - Manuskript 30, 1901. ret |