Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 14. Fra side 98 | ren side tilbage |
(98) I Guds værk går alt roligt for sig (98) Når Herren har en ægte kanal som han meddeler sit lys igennem, vil der altid være rigeligt med falske efterligninger. Satan vil gå ind gennem en hvilken som helst dør som åbnes for ham. Han vil give sande budskaber blandet med hans egne sandhedsidéer som er beregnet på at vildlede. Han vil drage sindet mod mennesker og det de siger, og hindre dem i at holde fast på et "så siger Herren." I Guds handlemåde med sit folk er alt godt. De som stoler på ham, er stille og beskedne. De vil være enkle, sande, oprigtige bibeltroende, og de vil ikke blot høre Ordet, men også gøre efter det. De vil vente på Herren på en sund, alvorlig og fornuftig måde. Den troende vil i sin hjælpeløshed holde fast på Jesus Kristus. Kristus vil blive ophøjet. Vor indstilling er at arbejde og bede, våge og vente. ret (99) Et budskab til én som gør krav på at få syner (99) Det ord som Herren gav mig sidste nat, er at Gud ikke henviser sit folk til denne søster for at få råd. Hvis vi opmuntrer hende i den gerning som hun mener at hun er kaldet til at udføre og det budskab hun bærer frem, vil det være årsag til stor forvirring. Herren har ikke pålagt hende at sige hvad den ene og den anden skal gøre. Han siger til sit folk: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.For mit åg er godt, og min byrde er let." (Matt 11,28-30). "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinde. Det menneske skal ikke bilde sig ind, at det får noget af Herren." (Jak 1,5-7). ret (99) Undervis om at den enkelte må søge Gud om ledelse, om at granske skriften, og at trossøskende rådslår sammen i ydmyghed, bøn og med en levende tro. Men I må ikke opmuntre denne søster til at tro at Herren har givet hende budskaber til folket. Det lys jeg har fået angående denne sag er at dersom denne søster skulle blive opmuntret til at mene at hun har fået budskaber til andre, ville følgerne blive sørgelige, og hun vil stå i fare for at tabe sin egen sjæl. ret (100) Mit budskab til hende er: "Vandre ydmygt med Gud, og se hen til ham for din egen skyld.Gud har ikke givet dig den opgave at udpege andres pligt. Du kan imidlertid blive en hjælper hvis du er en oprigtig kristen som søger at opmuntre andre og ikke gør krav på at have overnaturlige åbenbaringer. - Manuskript 64, 1905. ret (100) Prøvet på Ordet og Vidnesbyrdet (100) Der vil forekomme falske drømme og falske syner som indeholder nogen sandhed, men som fører bort fra den oprindelige tro. Herren har givet os en regel som vil hjælpe os til at opdage dem: "Så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet." (Es 8,20). Hvis de ringeagter Guds lov og ikke bryder sig om hans vilje sådan som den er åbenbaret i hans Ånds vidnesbyrd, er de bedragere. De er behersket af tilskyndelser og indtryk som de tror er fra Den Hellige Ånd, og de anser det for mere pålideligt end det inspirerede ord. De påstår at hver tanke og følelse er Åndens tilskyndelse, og når de ræsonnerer dem ud fra skriften, så erklærer de at de har nogen som de stoler mere på. Medens de tror at de er ledet af Guds Ånd, følger de i virkeligheden en indbildning som er fremkaldt af Satan. ret (101) Prøvet på grundlag af "jeres frugter" (101) Fra denne udtalelse er det klart at det sømmer sig for os at være flittige bibelgranskere, sådan at vi kan vide hvad der er i overensstemmelse med ordet og vidnesbyrdet. Vi kan ikke være trygge på nogen anden måde. Jesus siger: "Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter og et dårligt træ kan ikke bærer gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." (Matt 7,15-19). - "The Review and Herald", 23. feb. 1892. ret (101) Ønsket om at demonstrere et bevis på falsk virksomhed (102) Mod slutningen af vor samtale foreslog bror L at vi skulle holde bøn. Tanken var at hans hustru måske ville blive grebet af Ånden medens vi bad, sådan som de havde beskrevet det for mig, og at jeg da ville være i stand til at afgøre om dette var fra Herren eller ikke. Dette kunne jeg ikke gå med til, fordi jeg er blevet undervist om, at når nogen tilbyder at demonstrere disse specielle manifestationer, så er dette et afgjort bevis for at det ikke er Guds værk. - Brev 338, 1908. ret (102) Bibelen må ikke fortrænges af mirakler (102) Satan vil virke på den mest underfundige måde for at indføre menneskelige opdigtelse forklædt i engledragt. Men Ordets lys skinner midt i det moralske mørke, og Bibelen vil aldrig blive fortrængt af mirakuløse manifestationer. Sandheden må blive gransket, man må søge efter den som efter skjulte skatte. Underfuld oplysning vil ikke blive givet som noget ved siden af Guds ord, eller tage dets plads. Hold fast på Ordet, tag imod Ordet som er indpodet, og som vil gøre jer vise til frelse. (* Mere om dette på side 48,49.) ret |