Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 15. Fra side 103 | ren side tilbage |
(103) (I forbindelse med vildfarende undervisning og falske bevægelser er det ofte således at den som er hovedpersonen i sagen, identificerer sit budskab og arbejde med den gerning som udføres af den anden engel i Åb 18,1. Nogle af vildfarelsene i de år som er gået, har også indbefattet de tre engle budskaber i Åb 14. Dette var tilfældet i en sag som Ellen White måtte møde i 1896. Orientering angående dette følger her.) ret (103) En blanding av sannhet og villfarelse (103) Nogle af dem som nu lever, fik et stort lys fra Gud, idet de studerede Daniels og Johannes' profetier og kom til steder med specielle forudsigelser som var ved at blive opfyldt efter tur og orden. De frembar et budskab om tiden. Sandheden strålede så klart som middagssolen. Historiske begivenheder som viste sig som direkte opfyldelser af profetierne, blev fremholdt for folk. Profetierne viste sig at være som en billedlig skildring af begivenheder som førte frem til afslutningen på denne jords historie. Scenerne i forbindelse med den virksomhed som syndens menneske driver, er de sidste træk som er tydeligt åbentbaret i denne jords historie. Guds folk har nu et specielt budskab at give til verden - den tredje engels budskab. De som har haft den erfaring at gennemleve og tage del i forkyndelsen af den første, anden og tredje engels budskab, er ikke så tilbøjelige til at blive ledet ind på falske stier som de der ikke har haft Guds folks erfaringsmæssige kendskab til dette. ..... ret (104) En og anden har i sit studium af Bibelen ment at have opdaget stort lys og nye teorier, men disse har ikke været rigtige. Hele skriften er sand, men ved at anvende den fejl, kommer folk til fejlagtige slutninger. Vi er med i en vældig kamp, og den vil blive mere personlig og indgående efter som vi nærmer os det endelige opgør. Vi har en modstander som aldrig sover. Han virker stadig på deres sind som ikke har haft en personlig erfaring i det som Guds folk har fremholdt i de sidste halvtreds år. Nogle vil tage den sandhed som passer på deres egen tid, og placere den i fremtiden. Begivenheder i rækken af profetier som er opfyldt for længe siden, gøres til fremtidige begivenheder. På grund af disse teorier er troen blevet undergravet hos nogle. ret (104) I følge det lys som Herren har givet mig, står du i fare for at gøre det samme. Du har fremholdt sandheder som har været på sin plads, og som har gjort sin specielle tidsbestemte gerning i Guds folks troserfaring. Du erkender at disse bibelhistoriske hændelser er sande, men du anvender dem på fremtiden. De har fremdeles deres kraft på rette sted, i den kæde af begivenheder som har gjort os til et folk, sådan som vi er det i dag. Sådan anvendt skal de fremholdes for dem som er i vildfarelsens mørke. Jesu Kristi sande tjenere må samarbejde med deres brødre som har været med i virksomheden helt fra begyndelsen af den tredje engels budskab. De gik videre skridt for skridt og fik lys og sandhed efterhånden som de gik frem. De udholdt den ene prøve efter den anden medens de tog korset op som lå lige på stien hvor de gik. De anstrengte sig for at kende Herren. Han kommer lige så sikkert som lyset om morgenen. Du og andre af vore brødre må godtage sandheden sådan som Gud har givet den til sine børn, der gransker profetierne. De er blevet ledet frem ved en ægte, levende erfaring. De gik fremad punkt for punkt medens deres erfaring blev undersøgt, prøvet og lutret indtil sandheden blev en realitet for dem. I tale og skrift brød sandheden frem i klare, varme stråler til alle dele af verden. Det som for dem var en prøvende sandhed, sådan som de havde modtaget den fra Herrens bemyndigede budbærere, er en prøvende sandhed for alle som dette budskab er forkyndt for. ret (105) Advarselsbudskabet som Guds folk nær og fjernt har fået ansvaret for, er den tredje engels budskab. De som prøver på at forstå dette budskab, vil ikke blive ledet af Herren til at anvende ordet på en sådan måde at det vil undergrave fundamentet og fjerne pillerne i den tro som har gjort syvendedags-adventisterne til det de er i dag. De sandheder som i rækkefølge og orden er kommet for dagen, efter som vi er gået fremad langs rækken af profetier som Guds ord åbenbarer, er sandhed, hellig og evig sandhed også i dag. De som skridt for skridt har vandret denne vej før os i den tidligere tid af vor erfaring, og som så den kæde af sandhed som findes i profetierne, var indstillet på at tage imod og være lydige over for hver stråle af lys. De bad, fastede, granskede og gravede efter sandheden som efter skjulte skatte, og Den Hellige Ånd underviste og ledte os, det ved vi. Der blev fremholdt mange teorier som så ud som sandhed, men de var så blandet med misfortolkede og fejlanvendte bibelord, at de førte til farlig vildfarelse. Vi ved udmærket hvordan hvert sandhedspunkt blev stadfæstet og beseglet af Guds Hellige Ånd. Hele tiden hørte man røster som sagde: "Her er sandheden," "jeg har sandheden, følg mig." Men advarselen kom: "Følg dem ikke. Jeg har ikke sendt dem, men de løber alligevel." (se Jer 23,2). ret (106) Herrens ledelse skete på en markeret måde, og hans åbenbaring af hvad der er sandhed, var i allerhøjeste grad vidunderlig. Punkt efter punkt blev stadfæstet af Gud Herren i himmelen. Det som var sandhed den gang, er sandhed i dag. Men det bliver ikke afslutningen på det, at høre røster som siger: "Dette er sandhed, jeg har nyt lys." Men dette nye lys i den profetiske rækkefølge giver sig til kende ved at fejlanvende ordet og lade Guds folk komme i drift uden at de har et anker som kan holde dem fast. Hvis den som studerer ordet, vil tage de sandheder som Gud har åbenbaret ved den måde han har ledet sit folk på, tilegne sig dem, fordøje dem og leve efter dem i det praktiske liv, vil de blive levende kanaler af lys. Men de som er gået ind for at granske i nye teorier, har en blanding af sandhed og vildfarelse. Efter at have forsøgt at gøre disse ting fremtrædende, har de vist at de ikke har fået tændt deres lys ved det guddommelige alter, og det er slukket i mørket. ret (106) De tre engles budskaber i deres videre betydning (106) Det første og det andet budskab blev givet i 1843 og 1844, og vi lever nu under forkyndelsen af det tredje. Men alle tre budskaber skal fremdeles forkyndes. De er lige så vigtige nu som nogen sinde tidligere de skal gentages for dem som søger sandheden. Forkyndelsen skal lyde både skriftligt og mundtligt i den rigtige rækkefølge og med den anvendelse af profetierne som fører os frem til den, den tredje engels budskab. Der kan ikke være et tredje budskab uden det første og det andet. Disse budskaber skal vi bringe til verden ved hjælp af litteratur og forkyndelse, og ud fra den profetiske historie pege på det som er sket, og det som skal ske. ret (107) Bogen som blev beseglet, var ikke Åbenbaringsbogen, men den del af Daniels profetier som har med de sidste dage at gøre. Skriften siger: "Og du, Daniel, skal holde ordene skjult og forsegle bogen til endetiden. Mange skal flakke om, men kundskaben skal blive stor." (Dan 12, 4). Da bogen blev åbnet, kom denne kundgørelse: "Tiden er ude." (Åb 10, 6). Daniels bog er ikke længere besejlet, og den åbenbaring som Jesus gav Johannes, skal nå alle som bor på jorden. Ved at kundskaben skal øges vil et folk blive gjort rede til at kunne bestå i de sidste dage. ret (107) Sabbatten vil blive hovedpunktet (107) Hvis der bliver agtet på dette budskab, vil det rette alle nationer, stammer, tungemål og folks opmærksomhed mod betydningen af at undersøge ordet og det sande lys med hensyn til den magt som forandrede syvendedags-sabbatten til fordel for en falsk sabbat. Den eneste sande Gud er blevet forladt, hans lov er blevet vraget, hans hellige sabbat er blevet trampet ned af syndens menneske. Det fjerde bud, som er så enkelt og tydelig, har man ikke taget hensyn til. Sabbatten som er et mindesmærke, som erklærer hvem den levende Gud er, nemlig himmelens og jordens skaber, er blevet revet ned og erstattet med en falsk sabbat. På den måde er der kommet en revne i Guds lov. En falsk sabbat kan ikke være en sand norm. ret (108) Den første engels budskab opfordrer menneskene til at tilbede Gud, vor skaber, som frembragte verden og alt hvad der er i den. De har hyldet en pavelig forordning som gør Guds lov virkningsløs. Men kundskaben om dette spørgsmål vil øges. ret (108) Det budskab som forkyndes af den engel som fløj højt oppe under himmelhvælvingen, er et evigt evangelium. Det er det samme evangelium som blev kundgjort i Eden da Gud sagde til slangen: "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen." (1Mos 3, 15). Her er det første løfte om en frelser som vil gå ind i kampen, stride mod Satans magt og få magten over ham. Kristus kom til vor verden for at fremstille Guds karakter sådan som den er repræsenteret i hans hellige lov, for hans lov er en genpart af hans karakter. Kristus var både loven og evangeliet. Englen som forkynder det evige evangelium, forkynder også Guds lov, for frelsens evangelium bringer menneskene til lydighed mod loven. Derved bliver deres egen karakter dannet efter det guddommelige forbillede. ret (108) Esajas 58 indeholder en specifikation af den gerning som de der tilbeder Gud, himmelens og jordens skaber, skal udføre: "Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde." (Es 58, 12). Guds mindesmærke, hans syvendedags sabbat, vil blive løftet op. "Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt. Hvis du tager dig i vare på sabbatten og ikke driver handel på min hellige dag, hvis du kalder sabbatten frydefuld og Herrens hellige dag ærværdig, hvis du ærer den ved ikke at gøre, som du plejer, drive handel og træffe aftaler, så skal du glæde dig over lykken hos Herren. Jeg vil føre dig frem over landets høje og lade dig nyde godt af din fader Jakobs ejendom. Herren selv har talt. (Es 58, 12-14). ret (109) Menighedens og verdens historie, de trofaste og de utro, er klart åbenbaret her. De som er trofaste under forkyndelsen af den tredje engels budskab, vandrer nu på Guds buds vej for at respektere, ære og herliggøre ham som skabte himmelen og jorden. De som står imod, har vanæret Gud ved at frembringe en revne i hans lov. Når lyset fra hans ord har rettet opmærksomheden mod hans hellige bud og åbenbaret den revne som pavedømmet har frembragt i loven - for da at kvitte sin overbevisning, har menneskene prøvet at ødelægge hele loven. Men kan de ødelægge den? Nej, for alle som selv vil undersøge skriften vil se at Guds lov er uforanderlig, evig, og hans mindesmærke, sabbatten, vil vare gennem evige tids aldre. Den vil pege på den eneste, sande Gud i modsætning til alle falske guder. ret (109) Satan har været udholden og utrættelig i sine anstrengelser for at fortsætte den virksomhed han begyndte at forandre i himmelen, nemlig at forandre Guds lov. Det er lykkedes for ham at få verden til at tro den teori han fremlagde i himmelen før sit fald, at Guds lov var ufuldkommen og trængte til at blive revideret. En stor del af kristenheden viser, om ikke ved deres ord, så i deres indstilling, at de har accepteret den samme vildfarelse. Hvis blot et bogstav eller en tøddel af Guds lov er blevet forandret, ville Satan have opnået det på jorden som han ikke kunne opnå i himmelen. Han har forberedt sit blændværk og håber at tage både kirken og verden som fanger. Men ikke alle vil blive fanget i hans snare. En skillelinje vil blive trukket mellem de lydige og de ulydige, de loyale og trofaste og de illoyale og utro. Der har udviklet sig to store grupper, de som tilbeder dyret og dets billede, og de som tilbeder den sande og levende Gud. ret (109) Engelen i Åb 10 (110) Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: Tiden er ude. (Åb 10,5-6). Dette budskab kundgør enden på de profetiske tidsperioder. Skuffelsen hos dem som ventede Herren i 1844, var i sandhed bitter. De havde så inderligt længtes efter hans komme. Det var efter Herrens plan at denne skuffelse skulle indtræffe sådan at det kunne blive åbenbaret hvad der bor i hjerterne. ret (110) Der har aldrig været nogen sky over menigheden som Gud ikke har været forberedt på. Der har aldrig været kræfter som har modarbejdet Guds værk, uden at han har forudset det. Alt har fundet sted sådan som han har forudsagt gennem sine profeter. Han har ikke forladt sin menighed i mørke, men har indridset profetiske udsagn om hvad der skulle finde sted. Gennem hans forsyns ledelse og til fastsat tid i verdens historie har han udvirket det som hans Hellige Ånd inspirerede profeterne til at forudse. Alle hans hensigter vil blive opfyldt og stadfæstet. Hans lov er knyttet til hans trone, og sataniske og menneskelige redskaber i fællesskab kan ikke ødelægge den. Sandheden er inspireret og vogtet af Gud. Den vil leve og lykkedes selv om det til tider kan se ud som om den er overskygget. Kristi evangelium er loven virkeliggjort i karakteren. Det bedrag som den har været udsat for, ethvert påfund for at retfærdiggøre usandhed, og enhver vildfarelse som sataniske redskaber har fundet på, vil til slut blive brudt for evigt. Sandhedens sejer vil blive som når middagssolen stråler frem, retfærds sol skal rense med lægedom under sine vinger, og hele jorden skal blive fyldt af hans herlighed. ret (110) Det profetiske ords pålidelighed (111) I historien og i profetierne skildrer Guds ord den lange, uafbrudte kamp mellem sandhed og vildfarelse. Den kamp fortsætter. Det som har været før, vil blive gentaget. Gamle stridspunkter vil blive vakt til live igen, og nye teorier vil stadig opstå på ny. Men Guds folk, som ved deres tro og ved profetiernes opfyldelse, har haft del i kundgørelsen af den første, den anden og den tredje engels budskaber, ved hvor de står. De har en erfaring som er mere dyrebar end fint guld. De vil stå urokkelige som klippen fordi de indtil enden holder fast ved den tillid de havde i begyndelsen. ret (111) En forvandlende kraft fulgte forkyndelsen af den første og den anden engels budskaber, og den følger også den tredje engels budskab. Mennesker blev grebet af en varig overbevisning. Den Hellige Ånds kraft gjorde sig gældende. Bibelen blev flittigt studeret, punkt for punkt. Næsten hele nætter blev brugt til alvorlig granskning af ordet. Vi søgte efter sandheden som efter skjulte skatte. Herren åbenbarede sig for os. Lyset skinnede over profetierne, og vi vidste at vi fik guddommelig undervisning. ret (111) Efter den store skuffelse var der få som virkelig gik helt og fuldt ind for at granske ordet. Men der var nogle som ikke ville give op i modløshed og fornægte at Herren havde ledet dem. For disse blev sandheden åbenbaret punkt for punkt og knyttet sammen med deres helligste oplevelser og minder. De som søgte sandheden, følte at Kristus fuldstændig identifiserede sig med deres natur og interesser. De lod sandheden skinne frem, skøn i sin enkelhed, ophøjet i sin kraft og omgivet af en forvisning som var ukendt før skuffelsen. Da var vi i stand til i fællesskab at forkynde budskabet. ret (112) Blandt dem som ikke havde holdt fast ved deres tro og erfaring, var der stor forvirring. Enhver tænkelig opfattelse blev fremholdt som sandhedens budskab, men Herrens stemme lød: Tro dem ikke, for jeg har ikke sendt dem. ret (112) Vi vandrer stadig med Gud. Budskabet skulle gives til verden, og vi vidste at dette lys for vor tid var en speciel gave fra Gud. Det var hans forret at give os denne gave. Hans skuffede børn, som stadig søgte efter sandheden, blev skridt for skridt ledet til at bringe det videre de selv havde modtaget. De profetiske udsagn skulle forkyndes påny, og den sandhed som er vigtig for frelsen, skulle gøres kendt. I begyndelsen gik det langsomt. Ofte forkastede tilhørerne budskabet som uforståeligt, og der blev en afgjort og alvorlig strid, især om sabbatsspørgsmålet. Men Herren stadfæstede sin nærværelse. Somme tider blev forhænget, som skjulte hans herlighed, trukket til side. Vi skuede ham på hans høje og hellige sted. ret (112) Herren vil ikke lede mennesker i dag til at tilsidesætte den sandhed som Den Hellige Ånd i fortiden tilskyndede sine tjenere til at forkynde. Mange vil oprigtigt granske ordet for at få mere lys, sådan som mennesker i tidligere tider granskede det. Og de ser lyset i ordet. Men de har ikke selv haft den personlige erfaring af at have oplevet tiden hvor disse advarselsbudskaber først blev kundgjort. Fordi de ikke har haft den erfaring, er der nogle som ikke sætter pris på værdien af de sandheder som har været vejmærker for os, og som har gjort os til det særskilte folk vi er. De anvender ikke skriften på den rigtige måde og derfor udformer de fejlagtige teorier. Det er sandt at de citerer en masse fra Bibelen, og de lærer meget som er sandt, men sandheden er så blandet med vildfarelse at den leder til falske slutninger. Alligevel tror de at de har en rigtig sandhedskæde fordi de kan væve skriftens ord ind i deres teorier. Mange som ikke selv har nogen erfaring fra tiden hvor disse budskaber opstod, godkender disse fejlagtige teorier. De ledes ind på falske stier, baglæns i stedet for fremad. Det er fjendens plan. ret (113) Faren ved fejlanvendte skriftsteder (113) Satan arbejder for at undergrave Guds folks tro, også i denne tid. Der findes personer som er parate til at gribe fat i enhver ny idé. Profetierne i Daniels bog og Åbenbaringsbogen bliver fejlfortolket. De tænker ikke over at sandheden blev fremholdt på den fastsatte tid af netop de personer som Gud ledede til at udføre denne specielle gerning. De fulgte med skridt for skridt i selve opfyldelsen af profetierne. De som ikke har haft en personlig erfaring i denne gerning, må sætte deres lid til Guds ord og tro deres ord som blev ledet af Herren i kundgørelsen af den første, anden og tredje engels budskaber. Når disse budskaber bliver modtaget og praktiseret, gør de deres gerning ved at berede et folk til at blive stående på Herrens store dag. Hvis vi undersøger skriften for at få bekræftet den sandhed Gud har givet sine tjenere at bringe til verden, vil vi forkynde den første, anden og tredje engels budskaber. ret (113) Det er sandt at der endnu findes profetier der skal opfyldes. Men et meget vildledende værk er blevet gjort om og om igen og vil fortsætte med at blive gjort af dem som prøver at finde nyt lys i profetierne, og som begynder med at vende sig bort fra det lys Gud har givet. Verden vil blive sat på prøve med budskaberne i Åb 14. Det er det evige evangelium og det skal forkyndes overalt. Men de som ikke har haft erfaring i hans arbejde, bliver ikke pålagt at give en ny forklaring på de profetier som Gud, ved sin Hellige Ånd, har påvirket sine udvalgte tjenere til at forklare. ret (114) Ifølge det lys som Gud har givet mig, er dette den gerning som du bror F har forsøgt at gøre. Dine synspunkter er blevet betragtet med velvilje af nogle, men det er fordi disse personer ikke har været i stand til at skelne imellem hvad der er den sande betydning af de argumenter du fremholder. De har bare en begrænset erfaring i Guds værk for denne tid, og de ser ikke hvor dine synspunkter fører hen, og du ser ikke selv hvor de ender. De er beredt til at bifalde dine udtalelser, og de ser ikke noget i dem, der ikke er korrekt. Men de bliver vildledet fordi du har vævet mange skriftsteder sammen for at konstruere din teori. For dem synes dine argumenter at være rigtige. ret (114) Sådan er det imidlertid ikke for dem som har en erfaringsmæssig kundskab om den sandhed, som gælder det sidste afsnit af denne verdens historie. Selv om de ser at du forfægter noget som er dyrebar sandhed, ser de også at du har anvendt skriften forkert. Du har sat den ind i en ramme af vildfarelse hvor den ikke hører hjemme, og du har fået den til at støtte det som ikke er sandhed for vort tid. Bliv ikke overmodig fordi nogen godtager det du har skrevet. Det er vanskeligt, for dine brødre, som har tillid til dig som en kristen, og elsker dig som sådan, at fremholde for dig at det netværk af argumenter som du har ment har så stor betydning, ikke er den sandhedens teori som Gud har givet sit folk at forkynde i denne tid. ret (114) Ifølge det lys Gud har givet mig, har du vævet skriften sammen på en sådan måde at du ikke selv forstår det fuldt ud. Hvis du gjorde det, ville du forstå at dine teorier fjerner selve grundlaget for vor tro. ret (114) Min bror, jeg har fået mange vidnesbyrd for at korrigere dem som har begivet sig ud på den samme vej som du nu går på. Disse personer syntes at være sikre på at de var ledet af Gud, og de er kommet med deres forskellige teorier til prædikanterne som har forkyndt sandheden. Jeg sagde til disse prædikanter: Herren er ikke i dette. Lad jer ikke bedrage. Tag heller ikke det ansvar på jer, at bedrage andre. Ved lejer møderne har jeg måtte tale rent ud om dem som på denne måde leder andre bort fra de rette stier. Med pennen og stemmen har jeg båret budskabet frem: Følg dem ikke! ret (115) Jeg måtte modsige en dødssyg mand (115) Ved vort lejer møde i Lansing, Michigan, lige før jeg drog til Australien, måtte jeg tale rent ud med hensyn til dette nye lys. Jeg fortalte folk at det de havde hørt, ikke var inspireret sandhed. Det vidunderlige lys som stillede sandheden til skue på den måde, var følgen af at anvende skriften forkert. Guds værk ville ikke blive afsluttet i 1894. Herren sagde til mig: Dette er ikke sandhed, men det vil lede mange ind på fremmede stier. Nogle vil blive forvirrede på grund af denne fremstilling og de vil opgive troen. ..... ret (115) Ikke noget sandt budskab fastsætter tid (116) Guds værk vil gå dybere og bliver udført med større alvor efterhånden som vi nærmer os tidens afslutning. Alle som samarbejder med Gud, vil kæmpe meget alvorligt for den tro som en gang er overgivet til de hellige. De vil ikke blive revet bort fra budskabet for vor tid, som helt oplyser jorden med sin herlighed. Guds ære er det eneste som er værd at kæmpe for. Den eneste klippe som vil bestå, er tidsaldrenes klippe. Sandheden som den er i Jesus, er vor tilflugt i disse vildfarelsens dage. ..... ret (116) Budskaber for vor tid (116) Jeg føler at jeg ikke kunne fremholde disse ting, hvis ikke Gud havde pålagt mig denne opgave. Det er andre uden for dig selv, og der er mere end en eller to, der lige som dig mener at have fået nyt lys. Og alle er beredt til at fremholde det. Det ville imidlertid behage Gud om de tog imod det lys som helt og fuldt er givet dem, vandre efter det og bygge deres tro på skriften som støtter den position som Guds folk har haft i mange år. Det evige evangelium skal forkyndes af menneskelige redskaber. Budskaberne må lyde med den sidste advarsel til en falden verden. Dette budskab er repræsenteret ved engle som flyver højt oppe under himmelhvælvingen. Om vi ikke er kaldt til at være profeter, så er vi kaldet til at tro profetierne og samarbejde med Gud om at bringe lyset til andre. Det er det vi forsøger at gøre. ret (117) Du, min bror, kan hjælpe os på mange måder. Men Herren har pålagt mig at sige til dig at du ikke må være selvoptaget. Giv agt på hvordan du hører, hvordan du forstår og hvordan du anvender Guds ord. Herren vil velsigne dig når du samarbejder med dine brødre. Dem som han har sendt ud for at forkynde den tredje engels budskab, har virket i forening med de himmelske engle. Herren har ikke pålagt dig at forkynde et budskab som vil bringe splid i de troendes rækker. Jeg gentager, han leder ikke nogen ved sin Hellige Ånd til at forme en teori som vil rokke ved troen på de alvorlige budskaber han har givet sit folk at bringe ud til verden. ret (117) Jeg vil råde dig til at du ikke betragter dine skrifter som dyrebare sandheder. Det vil ikke være tilrådeligt for dig at udødeliggøre det som har kostet dig så megen ængstelse, ved at trykke og udgive det. Det er ikke Guds vilje at denne sag skal bringes frem for hans folk, for den vil hindre netop det sandhedens budskab som de må tro og praktisere under de sidste dages fare. ..... ret (117) Der vil stadig blive agiteret for teorier for at bortlede sindet og rokke ved troen. De som har haft den aktuelle erfaring at se udfoldelsen af profetierne, er blevet til det de er, nemlig syvendedags-adventister, på grund af disse profetier. De skal stå med sandhedens budskaber med den samme tillid. Det lys som det har behaget Gud at give sit folk, vil ikke svække den tillid de har til den vej som han har ledet dem på i fortiden, men han vil styrke dem til at holde fast ved troen. Vi må blot helt til det sidste holde fast ved det grundlag vi havde i den første tid. ret (118) Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus. (Åb 14,12). Det er her vi står, under den tredje engels budskab. Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr. For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned. Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen, og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder. (Åb 18,1-5). ret (118) Den anden engels budskab (118) Vor opgave er at forkynde Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd. "Israel, du skal berede dig til at møde din Gud!" (Am 4,12). Denne advarsel må lyde. Det er en advarsel til hver enkelt af os. Vi er kaldet til at lægge alt det bort som tynger, og synden som så let hilder os. Det er en opgave for dig, min bror, at tage Kristi åg på dig. Vær sikker på at du har bygget dit hus på Klippen. Risikér ikke evigheden på en sandsynlighed. Måske vil du ikke opleve at tage del i de farefulde hændelser som vi nu går i møde. Ingen af os har sikkerhed for vort liv på nogen bestemt tid. Når du ikke våger hvert øjeblik? Bør du så ikke ransage dig selv nøje og spørge: Hvad vil evigheden blive for mig? ret (119) Hvert eneste menneskes store byrde bør være: Er mit hjerte fornyet? Er min sjæl forvandlet? Er mine synder tilgivet ved troen på Jesus? Er jeg blevet født på ny? Har jeg taget imod indbydelsen: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile?" (Matt 11,28)....Regner du alt for tab fordi, at kende Kristus Jesus, min Herre, er så meget mere værd? Og ser du det som din pligt at tro hvert ord som kommer fra Guds mund? ret (119) Templet renses to gange. To kald til at forlade Babylon (119) Indflydelsen fra disse budskaber har udvidet sig både i dybde og bredde. De har igangsat og været en drivkraft til handling i tusinder af hjerter. De har etableret undervisningscentre, forlagshuse og helseinstitutioner. Alt dette er Guds redskaber og de skal samarbejde i den ophøjede gerning som er repræsenteret ved den første, anden og tredje engel som flyver højt oppe under himmelhvælvingen for at advare verdens beboere om at Kristus kommer igen i kraft og megen herlighed. ret (120) Profeten siger: "Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt og jorden oplystes af dens glans. Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr." (Åb 18,1-2). Det er det samme budskab som blev forkyndt af den anden engel. "Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin." (Åb 14,8). Hvad er denne vin? Den er hendes falske læresætninger. Hun har givet verden en falsk sabbat i stedet for det fjerde buds sabbat. Hun har gentaget den løgn Satan først fortalte til Eva i Edens have, at hun efter sin natur havde en udødelig sjæl. Mange beslægtede vildfarelser har Babylon spredt vidt og bredt, "for det, de lærer, er menneskebud." (Matt 15,9) ret (120) Da Jesus begyndte sin offentlige virksomhed, rensede han templet for den vanhellige verdsliggørelse af det. Blandt de sidste gerninger han udførte i sin tjeneste, var den anden renselse af templet. I den sidste gerning som gøres for at advare verden, gives der to særskilte kald til menigheden. Den anden engels budskab er: "Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin." (Åb 14,8) Og i den tredje engels høje råb høres der en røst fra himmelen som siger: "Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager. For hendes synder har hobet sig op til himlen og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder." (Åb 18,4-5) ret |