| Udvalgte budskaber bind 2 kapitel 17. Fra side 123 | ren side tilbage |
(123) En traktat som blev utgivet i 1893. (123) Herrens påbud om ikke at trække på samme hammel med de vantro henviser ikke kun til ægteskab mellem kristne og dem som ikke frygter Gud, men til alle forbindelser hvor de to grupper bringes i fortrolig forening med hverandre, og som kræver harmoni i ånd og sandhed. Herren gav Israel særlig undervisning om at de skulle holde sig adskilt fra afgudsdyrkere. De skulle ikke gifte sig med hedninger eller gå ind i noget forbund med dem. "Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig. Deres altre skal I rive ned, deres stenstøtter skal I knuse, deres Asherapæle skal I hugge om. Du må ikke tilbede nogen anden gud, for "Lidenskabelig" er Herrens navn, for han er en lidenskabelig Gud." (2Mos 34,12-14) ret (123) For du er et hellig folk for Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt af alle folk på jorden som sit ejendomsfolk. Det er ikke, fordi I er større en alle andre folk, at Herren fattede kærlighed til jer og udvalgte jer; for I er det mindste af alle folk. Men fordi Herren elskede jer og ville opfylde den ed, han tilsvor jeres fædre, førte han jer ud med stærk hånd og udfriede dig af trællehuset, af ægypterkongen Faraos magt. Derfor skal du vide, at Herren din Gud er den eneste Gud, den trofaste Gud, som i tusind slægtled bevarer pagten og troskaben mod den, der elsker ham og holder hans befalinger. (5Mos 7,6-9) ret (124) Herren erklærer gennem profeten Esajas: "Slut jer sammen, I folkeslag, men rædsel skal gribe jer, lyt efter, alle jordens fjerne egne! Spænd bælte, men rædsel skal gribe jer, spænd bælte, men rædsel skal gribe jer! Læg råd op, de bliver brudt! Indgå aftaler, de står ikke ved magt! Imanuel! Dette sagde Herren til mig, da hans hånd greb mig, og han advarede mig mod at vandre ad dette folks vej: "I skal kalde alt det sammensværgelse, som dette folk kalder sammensværgelse; frygt ikke, hvad de frygter, nær ingen rædsel! I skal hellige Hærskarers Herre, han skal være jeres frygt og rædsel." (Es 8,9-13). ret (124) Nogle stiller sig spørgende overfor om det er rigtigt af kristne at tilhøre frimurerne og andre hemmelige foreninger. Alle sådanne bør tænke over de henvisninger til skriften som er citeret ovenfor. Hvis vi i det hele taget er kristne, må vi være kristne overalt, og vi må overveje og give agt på de råd vi har fået, for at vi skal være kristne i overensstemmelse med Guds ords standard. ret (124) Samarbejde med guddommelige repræsentanter (125) Spørgsmålet om vor personlige frelse er også afhængig af vort samarbejde med de guddommelige magter. Gud har givet os moralske evner og religiøs følsomhed. Han har givet sin Søn som en løsesum for vore synder, sådan at vi skulle blive forligt med Gud. Jesus levede et liv i selvfornægtelse og selvopofrelse for at vi skulle følge hans eksempel. Han har givet os Den Hellige Ånd til at være i Kristi sted på ethvert sted hvor hans hjælp behøves. Han bruger de himmelske repræsentanter til at bringe guddommelig kraft som så forenes med vore menneskelige anstrengelser. Men vi må tage imod Guds gave, vi må angre og tro på Jesus. Vi må våge og bede, og vi må være lydige mod Guds krav. Vi må praktisere selvfornægtelse og selvopofrelse for Kristi skyld. Vi må vokse og blive et med Kristus ved stadig at have forbindelse med ham. Hvad som helst der leder sindet bort fra Gud ved at stole på mennesker, eller for at tilpasse sig en menneskelig standard, vil hindre os i at samarbejde med Gud når det gælder vor egen frelse. Herren forbød sit folk at slutte forbund med hedningerne, "Tag dig i agt for at slutte pagt med indbyggerne i det land, du rykker ind i, for at det ikke skal blive en snare for dig." (2Mos 34,12). Han sagde: "For det vil få dine sønner til at vige fra mig og dyrke andre guder. Da vil Herrens vrede flamme op imod jer, og han vil hurtigt udryde dig." (5Mos 7,4). Det samme princip kan anvendes når det gælder forening mellem kristne og ugudelige. ret (126) I pagtsforhold (126) Når du har forbindelse med verdslige foreninger, holder du da din pagt med Gud? Vil disse forbindelser have tendens til at lede dit eget og andres sind til Gud, eller leder de interessen og opmærksomheden bort fra ham? Styrker de din kontakt med de guddommelige magter, eller vender de dit sind til det menneskelige i stedet for til det guddommelige? ret (126) Tjener, ærer og ophøjer du Gud, eller vanærer du ham og synder mod ham? Samler du med Kristus, eller spreder du? Alle de tanker, planer og den ivrige interesse som er vist disse organisationer, er blevet genløst med Kristi dyrebare blod. Tjener du ham når du forener dig med ateister og vantro, mennesker som vanhelliger Guds navn, drankere og tobaksslaver? ret (126) Selv om der er meget i disse foreninger som syntes at være godt, er det blandet med meget som gør det gode virkningsløst, og gør at disse forbindelser er skadelige for sjælens interesser. Vi har et andet liv end det som opretholdes ved timelig føde. "Mennesket skal ikke leve at brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund." (Matt 4,4) "Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag." (Joh 6,53-54) Vort legeme er bygget op af det vi spiser og drikker. Sådan som det er på det naturlige område, er det også på det åndelige. Det som vort sind dvæler ved, opretholder den åndelige natur. Vor frelser sagde: "Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv." (v. 63). ret (127) Det åndelige liv må opretholdes ved samfund med Kristus gennem hans ord. Sindet må dvæle ved det, og hjertet må blive fyldt af det. Når Guds ord bliver taget vare på i hjertet med hellig omhu og adlydt ved Kristi nådes kraft, kan det gøre mennesket ret for Gud og bevare det sådan. Men enhver nenneskelig indflydelse og enhver jordisk opfindsomhed har ingen styrke og visdom at give os. Den kan ikke lægge bånd på lidenskaber eller rette op på misdannelse af karakteren. Hvis ikke Guds sandhed kontrollerer hjertet, vil samvittigheden blive forkvaklet. I disse verdslige foreninger bliver sindet vendt bort fra Guds ord. Mennesker bliver ikke ledet til at gøre det til et studium og en vejleder for livet. ret (127) Bliver Gud æret? (127) Hvad kan du bedst lide at tale om i disse foreninger? Hvilke emner vækker interesse og bringer fornøjelse? Er det ikke tilfredsstillelsen af sanserne, det at spise, drikke og søge fornøjelser? At Kristus er til stede, er ukendt ved disse sammenkomster. Ingen nævner ham. Hans kammeratskab er uønsket. Hvor og hvornår bliver Gud æret ved sådanne forbindelser? Hvorledes er sjælen på mindste måde blevet tilgodeset? Hvis du ikke kan påvirke dine kammerater til det gode, vil de da ikke blive påvirket af det onde? Vil det være i orden at sætte Guds ord til side, Guds ord som er lyset i vort liv, og blande sig frit med disse mennesker og bringe ordet ned på deres niveau? Tror du, at du kan finde noget som tilfredsstiller sjælens hunger, adskilt fra sandheden og Guds velbehag? Kan de som bekender sig til at tro sandheden for denne tid, føle sig hjemme under sådanne forhold når Gud ikke er i deres tanker? ret (128) I samme rum hvor disse foreninger har haft deres sammenkomster, har menighederne møde for at tilbede Gud. Kan du under den hellige gudstjenestetid glemme oplevelsen med morskab og fest og nydelse af vinen som er skænket i glassene? Alt dette bliver skrevet i Guds bog som mangel på afholdenhed. Hvordan passer dette sammen med de evige realiteter? Glemmer du at ved alle disse sammenkomster for fornøjelsens skyld er det at vidne til stede, sådan som ved Belzazars fest? Hvis det forhæng som skiller os fra den usynlige verden, blev trukket til side, ville du se at det gjorde Frelseren ondt at se at mennesker er optaget af bordets glæder, af lystigheder og vittigheder som fjerner Kristus, verdens håb, fra deres tanker. ret (128) Den som ikke kan skelne mellem dem som tjener Gud, og dem som ikke gør det, kan henrives af disse foreninger som ikke har nogen forbindelse med Gud. Men ingen oprigtig kristen kan trives i en sådan atmosfære. Himmelens livgivende luft findes ikke der. Hans sjæl er tør og kold, og han føler sig så blottet for Den Hellige Ånds friskhed som Gilboas højder var, af mangel på dug og regn. ret (128) Til tider kan det være at Kristi efterfølgere på grund af forholdene bliver nødt til at være vidne til scener med vanhellig fornøjelse, men det sker med et sorgfuldt hjerte. Sproget som bruges, er ikke Kanaans sprog, og et Guds barn vil aldrig vælge sådanne forbindelser. Når han af nødvendighed bliver bragt ind i et selskab som han ikke vælger, må han stole på Gud, og Herren vil bevare ham. Men uanset fristelsen, må han ikke i noget tilfælde opgive sine principper. ret (129) Ikke af Kristus (129) Der er en afgrund mellem et verdsligt menneske og en der trofast tjener Gud. Deres tanker, sympati og følelser harmonerer ikke. Den ene gruppe modnes som hvede for Guds kornlager, den anden som ugræs for ødelæggelsens ild. Hvordan kan der være nogen enhed i hensigt og handling mellem dem? ret (129) I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. (Jak 4,4). ret (129) Ingen kan tjene to herrer. Han vil hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. (Matt 6,24). ret (129) Men vi må vogte os for at hengive os til en indstilling som er præget af religiøs forblindelse og intolerance. Vi må ikke stå på afstand fra andre i en ånd som syntes at sige: "Kom mig ikke nær, for jeg er helligere end du er." Luk dig ikke inde, borte fra andre mennesker, men prøv at fortælle dem den dyrebare sandhed som har velsignet dit eget hjerte. Lad det komme klart frem, at din kristendom er en kærlighedens religion. ret (130) Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene. (Matt 5,16). ret (130) Hvis vi er kristne og har den Ånd som boede i ham som døde for at frelse os fra vore synder, vil vi elske vore medmennesker for højt til at støtte op om deres syndige fornøjelser med vor indflydelse eller ved at vi er til stede. Vi kan ikke godkende det de gør ved at have kammeratskab med dem og tage del, sammen med dem, i deres fester og overvejelser, hvor Gud ikke er leder. En sådan fremgangsmåde vil så langt fra være til hjælp for dem, men hellere få dem til at tvivle på ægtheden af vor kristentro. Vi ville i så fald være falske lys og ved vort eksempel lede mennesker til fordærvelse. ret (130) Jeg læste for nylig om et prægtigt skib som gled igennem bølgerne på sin vej over havet. Midt på natten gik det på grund med et forfærdeligt brag. Passagererne vågnede, og med skræk så de deres håbløse stilling. Han som havde kommandoen på broen, havde taget fejl af et fyr, og bare med et øjebliks varsel blev hundredvis af mennesker styrtet ind i evigheden. Hvis vi ikke repræsenterer Kristus ved vor karakter, viser vi verden et falsk lys, og mennesker bliver ført vild på grund af vort eksempel. ret (130) Faren for åndelig forfald (131) Når mennesker ikke er under ordets og Guds Ånds kontrol, er de Satans fanger, og vi ved ikke hvor langt han kan lede dem ud i synd. Patriarken Jakob lagde mærke til dem som fandt fornøjelse i det onde. Han så hvad resultatet ville blive af at have forbindelse med dem, og han udbrød: "Jeg vil ikke møde op i deres råd, ikke deltage i deres forsamling." (1Mos 49,6). Han opløfter faresignalet for at advare enhver mod sådanne forbindelser. Apostlen Paulus gentager advarselen: "Tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger."(Ef 5,11). "Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder." (1Kor 15,33). ret (131) Sjælen bliver bedraget når den sætter sin lid til verdslige fremgangsmåder og menneskelige påfund i stedet for at stole på Gud. Kan et menneske finde en bedre vejleder end Herren Jesus? Findes der en bedre rådgiver under tvivl og prøvelser, en bedre beskytter under fare? At sætte Guds visdom til side til fordel for menneskelig visdom, er en sjælsødelægende illustration. ret (131) Hvis du ønsker at se hvad mennesker vil gøre når de forkaster indflydelsen fra Guds nåde, så se på det som hændte i domslokalet da den rasende pøbelhob, ledet af jødiske præster og ældste, skreg og krævede Guds Søns liv. Se den lidende Guds Søn da han står ved siden af Barabbas, og Pilatus spørger, hvem af dem han skal give fri. Det hæse råb lød fra hundredvis af lidenskabelige Satan inspirerede stemmer: "Bort med ham! Løslad os Barabbas!" (Luk 23,18). Da Pilatus spurgte hvad han skulle gøre med Jesus, råbte de: "Korsfæst ham, korsfæst ham!" (Luk 23,21). ret (132) Den menneskelige natur den gang er den samme menneskelige natur nu. Når den guddommelige lægedom som ville have frelst og ophøjet den menneskelige natur, bliver foragtet, vil den samme ånd fremdeles leve i menneskers hjerter. Vi kan ikke stole på deres ledelse og samtidig bevare vor troskab i Kristus. ret (132) Gud ser under overfladen (132) Naturligvis bliver alt dette benægtet af dem som er medlemmer af disse sammenslutninger. Men Gud ser igennem det behagelige, tiltrækkende ydre, til de hemmelige, underliggende motiver og det virkelige arbejde foreningen driver. Nogle hævder at Guds ord i en vis forstand er grundlaget for deres organisation, men de afviger fra retfærdighedens principper. Den ed som forlanges i nogle af disse ordener, indbefatter at tage menneskeliv når ordenens hemmeligheder bliver røbet. Medlemmerne er også under visse omstændigheder forpligtet til at fri den skyldige fra den straf han fortjener. Overfor dem som arbejder imod ordenen, forlanges det at medlemmerne praktiserer en fremgangsmåde som ikke på nogen måde er i harmoni med Guds lov. ret (133) Vi kan ikke bøje af fra sandheden, og vi kan ikke sløje af fra de rigtige principper uden at fornedre ham som er vor styrke, vor retfærdighed og vor helliggørelse. Vi må være grundfæstede i den overbevisning at alt hvad der på nogen måde får os til at vige af fra sandheden og retfærdigheden i vor forbindelse og vort fællesskab med mennesker, ikke kan gavne os, men vanærer Gud i høj grad. Enhver form for bedrag eller stiltiende samtykke til synd er afskyelig for ham. ret (133) I disse hemmelige foreninger findes der svir overalt. Ingen kan være knyttet til dem og samtidig være frie mennesker overfor Gud og himmelen. Den moralske natur er trukket ned på det niveau som Gud kalder uretfærdigt, noget som er i strid med hans vilje og bud. Den som bekender sig til at elske Gud, kan i disse foreninger blive indsat i stillinger som anses som ærefulde, men i Guds øjne tager han glansen af sin ære, som kristen. Han vender sig mere og mere fra retfærdighedens principper og sand hellighed. Han fordærver sine evner, som er blevet købt med Jesu blod. Han sælger sin sjæl for ingenting. ret (133) Når Gud åbenbarer sine retfærdige domme, vil han tilintetgøre alle disse foreninger. Når dommen skal foregå, og bøgerne bliver åbnet, vil deres ukristelighed komme for dagen. De som vælger at gå ind i sådanne hemmelige foreninger, hylder afguder som er lige så meningsløse og uden kraft til at velsigne og frelse sjælen, som hinduernes guder. ret (133) Disse selskaber tilbyder visse fordele som, set fra et menneskelig synspunkt, ser ud som store velsignelser. Men sådan er det ikke når de bliver bedømt efter Guds målestok. Bag de tilsyneladende fordele står skjulte sataniske redskaber. Jo større indtægterne er, desto større og dybere er ondskaben. Den uretfærdige vinding som har gjort disse foreninger rige, vil vise sig at være en forbandelse når man sporer dem tilbage i alle deres forgreninger. De ord som Elias talte til Job, er sande i forbindelse med disse foreninger: "Jeg har set den dumme slå rod, men med ét blev hans bolig forbandet." (Job. 5,3). De er Satans fælder, hans garn som han fanger mennesker i. ret (134) Et spørgsmål om loyalitet mod Gud (134) Gud kalder jer som ønsker af være hans børn, til at handle som under Den eviges øjne og acceptere retfærdighedens hellige norm. Hans retfærdighed og sandhed er de principper som bør etableres i hvert eneste menneske. Den som bevarer sin retskaffenhed overfor Gud, vil også være hæderlig overfor mennesker. Ingen som virkelig elsker Gud, vil lade sig bestikke med guld og sølv, ære eller nogen anden jordisk fordel. "For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden og bøde med sit liv? For hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?" (Mark 8,36-37). ret (134) Kristne må bryde hvert bånd som binder dem til disse hemmelige ord som ikke er under Guds kontrol. De kan ikke være loyale både over for disse organisationer og over for Gud. Hvis de ikke bryder forbindelsen med disse samfund, vil de blive mere og mere præget af dem. Resultatet vil blive en fuldstændig forening med dem, og de vil bryde forbindelsen med dem som elsker og frygter Gud. Kristne vil opgive de ting som er en hindring for deres åndelighed, om offeret er aldrig så stort. Det er bedre at tabe penge, ejendom og selve livet end at sætte sjælens vitale interesser på spil. ret (135) Guds husholdere (135) Herren havde betroet den utro tjener kun én talent, ikke en stor kapital. Denne ene talent satte han ikke ind i Guds interesser. Han gemte den i jorden og klagede over at Gud var en hård herre som høster der hvor han ikke havde sået, og sanker der hvor han ikke havde spredt. Den selviskhed han viste, og den klage han kom med, som om Gud ville kræve noget af ham som han ikke havde ret til, viste at han ikke kendte Gud eller Jesus Kristus som han har udsendt. Alt det han ejede, var Herrens ejendom og var betroet ham til at blive brugt for Gud. Da han sagde: "Af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden," (Matt 25,25.) så erkendte han at talenten tilhørte Gud. ret (136) Hvad siger Herren? "Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt." (Matt 25,26). Her gentager han tjenerens ord. Han erkender ikke sandheden, men viser hvad tjeneren, til og med ifølge hans egen fremstilling, burde have gjort. Herren siger i virkeligheden: "Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. Tag derfor talenten fra ham og give den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren." (Matt 25,27-30). Denne undervisning er givet til enhver som sandhedens lys er kommet til. ret (136) Vi må aldrig glemme at Gud har sat os på prøve i denne verden for at det skal afgøres om vi er skikket for det fremtidige liv. Ingen der har tilsølet deres karakter med selviskhed kan komme ind i himmelen. Gud prøver os ved at betro os timelige ejendele sådan at den måde vi bruger dem på, vil vise om vi kan blive betroet de evige rigdomme. Det er kun når vi bliver et genskind af Kristi selvopofrende liv, at vi kan være i harmoni med himmelen og være skikket til at gå ind der. ret (136) Hvor er vore skatte? (137) De siger: "Jeg har ikke noget at give til dette foretagende, for jeg får ikke noget igen for det. Når jeg indbetaler til logen, sørger jeg for de underholdninger som tilfredsstiller min smag. Jeg kan ikke opgive disse fornøjelser. Hvorfor forventer menigheden at jeg skal hjælpe til med at møde disse stadigt tilbagevendende krav? De siger Herre, jeg vidste at du er en hård mand, som høster hvor du ikke har sået og samler hvor du ikke har spredt. Derfor blev jeg bange og gik ud og gemte din talent i jorden, og forventede at jeg en dag ville få en fordel af det." ret (137) Frelseren befaler os: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér vil også dit hjerte være." (Matt 6,19-21). ret (137) Mange samler deres skatte i disse hemmelige foreninger, og vi kan se at deres hjerte er der. Hvor kraftfulde sandhedens vidnesbyrd end er, vil de lidt efter lidt tabe deres glans og deres styrke. Himmelen forsvinder væk fra sindet. Den evige vægt af herlighed, Guds gave for et liv i lydighed, syntes at være en sag som ikke er vær at bryde sig om, sammenlignet med de angivelige fordele som man vil opnå ved at samle sig skatte på jorden. Mennesker hungrer efter livets brød og tørster efter livets vand, men hvad betyder det for ham som har sit hjerte fæstet til denne verden? Mange siger ved deres handlinger, om ikke med ord: "Jeg kan ikke give afkald på mine interesser i disse jordiske skatte for at sikre mig de evige. Det kommende liv er for fjernt for mig at medregne. Jeg vælger de jordiske goder, og jeg løber risikoen når det gælder fremtiden. Gud er god og barmhjertig." Du dovne tjener! Din del vil sikkert nok blive blandt hyklere og vantro hvis du fortsætter på denne vej. Fortryllelsen i klublokalet, selskabeligheden og kammeraterne som elsker verden, har fået dig til at glemme Gud og vanære hans navn, som ved Belzazars fest. ret (138) Vil du samarbejde med Gud? (138) Når de er villige til at regne alt for tab for at de kan vinde Kristus, vil deres øjne blive åbnet så de kan se tingene sådan som de virkeligt er. Da vil de vende sig bort fra det som er tiltrækkende på jorden, til det himmelske. Da vil de se den sande natur af de verdslige, selviske fornøjelser som de nu værdsætter så højt, og de vil vende sig fra dem. ret (138) Hele himmelen ser på dig som gør krav på at tro den helligste sandhed som nogen sinde er blevet betroet mennesker. Engle venter med et inderligt ønske om at samarbejde med dig i arbejdet for menneskers frelse. Vil du afvise denne himmelske forbindelse for at kunne opretholde din tilslutning til en forening hvor Gud ikke er æret, og hvor hans bud trædes på? Hvordan skulle sandheden nogen sinde kunne bringes ud til dig hvis andre havde så lille en interesse for dens fremgang, som nogen af jer viser? Guds sag kræver vor hjælp sådan at den kan etableres på det rigtige grundlag, og for at sandheden kan bringes ud til nye felter, til dem som er ved at omkomme. Kan I, som siger at I er Guds sønner, afslå at hjælpe til i denne gerning? Vil du, med tanke på at få igen for det her på jorden, holde dine midler tilbage fra Guds forrådshus og lade hans værk blive skammeligt forsømt? Det er tungt at tænke på hvad der kunne have været opnået når det gælder det at frelse mennesker, hvis hjertet og tjenesten hos alle dem som bekender sig til at tro sandheden, udelt var blevet givet til Gud. Arbejdet er blevet udført på en skødesløs måde. Hvis selvet var blevet skjult i Kristus, ville syndere ved kloge, indsigtsfulde metoder være blevet vundet for sandheden og i dag have været Guds medarbejdere. ret (139) Når tiden kommer og du må aflægge regnskab for Gud, beder jeg dig indtrængende om at give agt på hans ord: "Men saml jer skatte i himlen," (Matt 6,20), ikke i hemmelige foreninger. Vær klar over at der kun er én ejer i universet, og at hvert eneste menneske med dets tid, åndsevner og midler tilhører ham som har betalt løsesummen for det. Gud har et retmæssigt krav på stadig tjeneste og den højeste hengivenhed. Kendetegnet må være Guds vilje, ikke din fornøjelse. Selv om du skulle samle en formue mindre hurtigt, samler du en skat i himmelen. Hvem i menigheden har besluttet sig til at opbygge sin åndelighed? Hvem vil udvikle en erfaring som viser sig i kristen inderlighed og udholdende energi? Hvem vil, som Jesus, undlade at svigte eller blive mismodig og ikke tragte efter midler for at tjene sig selv, men for at virke sammen med Gud? ret (140) Alle som stræber efter at opnå det evige livs krone, vil blive fristet sådan som jeres mester blev fristet før jer. Han blev tilbudt denne verdens riger hvis han ville tilbede Satan. Hvis Kristus havde givet efter for denne fristelse, ville verden for evigt have været under den ondes herredømme. Men Gud skal have takken! Hans guddommelighed strålede gennem hans menneskelighed. Han gjorde det som ethvert menneske kan gøre i Jesu navn og ved hans styrke. Da sagde Jesus: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: "Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." (Matt 4,10). Hvis du møder fristelser på denne måde, vil Satan forlade dig som han forlod Kristus, og englene vil tjene dig sådan som de tjente ham. ret (140) Til dem som har tænkt på og talt om de store fordele som kan opnås ved verdslige forbindelser, siger Herren gennem profeten Malakias: "Det er hårde ord, I bruger mod mig, siger Herren. I spørger: "Hvad har vi sagt om dig?" I siger: "Det er nytteløst at tjene Gud. Hvad opnår vi ved at holde hans bud og gå sørgeklædt for Hærskarers Herres ansigt? Nej, de overmodige vil vi nu prise lykkelige; de klarer sig godt, skønt de handler ugudeligt, de sætter Gud på prøve og kommer godt fra det." (Mal 3,13-15). Sådan tænker mange, selv om de ikke udtaler ordene. ret (140) De, der frygter Herren, dengang med hinanden, og Herren lyttede opmærksomt. Der blev skrevet en bog, for at Herren skulle erindre dem, der frygter ham og agter hans navn. Den dag jeg griber ind, siger Hærskarers Herre, skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner den søn, der tjener ham. Da kan I atter skelne retfærd fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det. Nu kommer den dag, der brænder som en ovn; da bliver alle de overmodige og alle, der handler ugudeligt, til strå. Dagen, der kommer, skal sætte ild til dem, siger Hærskarers Herre, så der hverken bliver rod eller grene tilbage.(Mal 3,16-19). ret (140) Her er disse mennesker som i verden har været anset som specielt begunstigede. Men der kommer en tid hvor Guds børn bliver skilt ud, som dem Gud ærer, fordi de har æret ham. ret (141) Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. (1Joh 3,1-3) ret (141) Den bedste vej (141) Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig. For jeg, Herren, øver trofasthed, ret og retfærdighed på jorden; det er, hvad jeg ønsker, siger Herren. (Jer. 9,23-24) ret (141) For der står i skriften: Se, i Zion lægger jeg en hjørnesten, udvalgt og kostbar. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. For jer, som tror, er den altså kostbar; men for dem, som ikke tror, er den sten, bygmestrene vragede, blevet hovedhjørnesten og en anstødssten, en klippe til at snuble over; det er dem, der tager anstød i deres ulydighed mod ordet, og dertil var de også bestemt. Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. (1Pet 2,6-9). ret (141) Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: I skal være hellige, for jeg er hellig. Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde. (1Pet 1,13-19). - Brochure udgivet i 1893: "Should Christians Be Members of Secret Societies?" ret (142) Kan ikke modtage Guds segl |