Almindelige principper for missionsarbejdernes godtgørelser

(179)  Selvopofrende arbejde giver tilfredsstillelse og velsignelse
De som har hjerte for Guds sag, må være klar over at de ikke arbejder for sig selv eller for den lille løn de får. Gud kan få den lille smule vi modtager, til at række længere end vi tror det kan. Han vil give dem tilfredsstillelse og velsignelse når de går fremad i selvopofrende arbejde. Han vil velsigne hver enkelt af os efter som vi virker i Kristi ydmyghed. Når jeg ser nogen som søger højere løn, siger jeg til mig selv: "De taber en dyrebar velsignelse." Jeg ved at dette er en kendsgerning. Jeg har set det i praksis igen og igen. ret

(179)  Brødre, lad os tage fat og gøre det absolut bedste vi kan, uden at bede om højere løn, hvis vi ikke finder at det er umuligt at udføre det arbejde vi har fået, uden at vi får mere. Selv da bør også andre se at det er nødvendigt, for Gud tilskynder dem til at se det. De vil da komme med udtalelser som vil have en større virkning end tusind ord fra os selv. De vil tale ord som vil give os en korrekt anseelse hos andre. Herren er vor hjælper og vor Gud, forfra og bagfra omgiver han os. ret

(179)  Når vi sørger for at være i det rette forhold til Gud, vil vi have fremgang hvor vi end går. Og det er fremgang vi ønsker, ikke penge - en levende fremgang. Gud vil give os den, fordi han kender til alt i forbindelse med vor selvfornægtelse. Han kender til ethvert offer vi har gjort. Du kan tænke på, at din selvfornægtelse ikke betyder noget hverken fra eller til, at du burde blive vist mere anerkendelse. Men den betyder meget for Herren. ret

(180)  Om og om igen er jeg blevet vist, at når enkeltpersoner begynder at stræbe efter højere og højere løn, så kommer der noget ind i deres erfaring og sætter dem i en ufordelagtig stilling. Men når de tager imod en løn som klart viser det faktum at de er selvopofrende, så ser Herren deres selvfornægtelse, og han giver dem fremgang og sejer. Dette er blevet fremstillet for mig om og om igen. Herren som ser i det skjulte, vil i det åbenbare lønne hvert offer som hans prøvede tjenere har været villige til at give. - Manuskript 12, 1913. ret

(180)  Ikke stille krav
Kristus giver denne indbydelse til alle: "Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." (Matt 11,28?30). Hvis alle vil tage Kristi åg på sig, hvis alle vil gå i hans skole og tage imod hans undervisning, vil der være tilstrækkeligt med midler til at oprette evangelisk lægemissionsarbejde på mange steder. ret

(180)  Ingen bør sige: "Jeg vil gå ind i dette arbejde for en fastsat sum. Hvis jeg ikke får denne betaling, vil jeg ikke arbejde." De som taler sådan, viser at de ikke har taget Kristi åg på sig. De har ikke lært noget om hans tålmodighed og ydmyghed. ..... ret

(180)  Vor værdi i Guds øjne, øges ikke ved at vi har meget af verdens rigdom. Det er de ydmyge og sønderknuste som Herren vedkender sig og giver ære. Læs Es 57. Studér dette kapitel omhyggeligt, for det betyder meget for Guds folk. Jeg vil ikke kommentere det. - Brev 145, 1904. ret

(180)  Gør arbejdet og tag imod den løn du får
Det forlanges af enhver, at de udfører det arbejde Gud har anvist dem. Vi bør være villige til at udføre små tjenester, gøre ting som skal gøres og som nogen må gøre, og udnytte de små muligheder. Hvis dette er de eneste muligheder vi har, bør vi alligevel arbejde trofast. Den som ødsler timerne bort, dage og uger fordi han er uvillig til at gøre det arbejde som tilbydes, om det er aldrig så beskedent, skal aflægge regnskab for Gud for sin misbrugte tid. Hvis han mener at han har råd til ikke at gøre noget, fordi han ikke kan få den løn han vil have, bør han stoppe her og nu og tænke over at den dag, netop den dag, hører Herren til. Han er Herrens tjener. Han må ikke ødsle sin tid bort. Han bør heller tænke: Jeg vil bruge den tid til at gøre noget, og jeg vil give alt det jeg tjener til fremgang for Guds værk. Jeg vil ikke betragtes som en dovenlars. ret

(181)  Når en person elsker Gud over alt og sin næste som sig selv, vil han ikke standse op og undersøge om det han kan gøre, giver ham meget eller lidt. Han vil udføre arbejdet og tage imod den løn han bliver tilbudt. Han vil ikke sætte et eksempel ved at afslå et arbejde fordi han ikke kan regne med at få så høj løn som han mener han burde have. ret

(181)  Herren bedømmer en persons karakter på grundlag af de principper han handler efter i sin omgang med sine medmennesker. Hvis hans principper er mangelfulde i hans arbejdsliv, vil det samme gøre sig gældende i hans åndelige tjeneste for Gud. Trådene er vævet ind i hele hans religiøse liv. Hvis du føler dig for værdig til at arbejde for dig selv til en lille løn, så arbejd for Mesteren. Giv dit udbytte til Herrens forrådshus. Giv Gud et takkeoffer fordi han har sparet dit liv. Men vær, fremfor alt, ikke uvirksom. - Manuskript 156, 1897. ret

(181)  Løn i forhold til arbejdet
Herrens veje er retfærdige og rette. De som arbejder i skolen, bør have betaling for de timer de yder i ærligt, hårdt arbejde. Der må ikke gøres uret mod nogen arbejder. Hvis en person arbejder fuld tid ved skolen, skal han have løn fra skolen i forhold til den tid han arbejder for skolen. Hvis han yder åndskraft, slid og styrke for at bære byrder, skal han få igen i forhold til den værdi han tilfører skolen. Retfærdighed og sandhed må opretholdes, ikke blot for skolens anseelses skyld nu og i fremtiden, men også for vort eget personlige bedste i retfærdighed. Herren vil ikke have del i den mindste uretfærdighed. - Manuskript 69, 1898. ret

(182)  Arbejdets privilegium kontra spørgsmålet om løn
De som tænker mere på lønnen end på den forret det er at være en Herrens tjener, og som påtager sig arbejdet og har den indstilling at de først og fremmest er optaget af den løn de skal have, bringer ikke selvfornægtelsen og selvopofrelsen ind i arbejdet. Den sidste mand som blev lejet, troede på husbondens ord: Jeg skal betale, hvad I har ret til.(Matt 20,4). De vidste at de ville få alt det de fortjente. De blev kaldt først, fordi de bragte troen ind i deres arbejde. Hvis de som havde arbejdet hele dagen, havde vist en elskelig, tillidsfuld indstilling i deres arbejde, ville de have fortsat med at være de første. ret

(182)  Herren vurderer det arbejde der er udført, ud fra den indstilling det er gjort i. Hvis det er sent, vil han tage imod de angrende syndere som kommer til ham i ydmyg tro og er lydige mod hans bud. ret

(182)  Kristus advarer sine tjenere mod at købslå om en bestemt sum, som om deres mester ikke ville behandle dem på ærlig vis. Han fortalte denne lignelse, for at vise at de som knurrer, ikke vil få noget sympati på grund af antagede årsag til at klage. - Manuskript 87, 1899. ret

(182)  Sand fremgang opnås aldrig af den som stadig prøver at opnå højere løn, og som giver efter for fristelsen der fører ham bort fra det arbejde som Herren har udvalgt ham til. Der kan aldrig blive fremgang for noget menneske, nogen familie, noget firma eller nogen institution, uden at Guds visdom får lov til at lede. - Brev 2, 1898 (Traktaten "To the Leading Men in Our Churches", side 4). ret

(182)  En fordringsfuld familie
Nogle personer har skrevet til mig og sagt at de må have mere i løn. De har fremholdt som undskyldning, at de har en fordringsfuld familie. På samme tid var den institution som de var knyttet til, nødt til at være meget forsigtig for at kunne klare de løbende udgifter. Hvorfor skulle nogen påberåbe sig en fordringsfuld familie som grund, for at kræve højere løn? Er den undervisning Kristus har givet os, ikke tilstrækkelig? Han siger: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig." Matt 16,24. ret

(183)  Vore institutioner blev oprettet for at tjene som et effektivt redskab til at fremme det sjælevindende arbejde. De som er knyttet til dem, må studere, hvordan de kan hjælpe institutionen, og ikke hvordan de kan få så meget som muligt ud af den. Hvis de forlanger mere end det som er ret, forhindrer de Guds værk. Hver enkelt som er forbundet med disse institutioner bør sige: "Jeg vil ikke bede om højere løn, fordi det vil skade økonomien, og forkyndelsen af nådens budskab vil blive forhindret. Jeg må praktisere fornuftig økonomi. De som er ude på feltet, udfører et arbejde som er lige så vigtig som det jeg udfører. Jeg må gøre alt hvad jeg kan for at hjælpe dem. Jeg forvalter Guds midler, og jeg vil gøre sådan som Kristus ville gøre i mit sted. Jeg vil ikke bruge penge på luksus. Jeg vil tænke på Herrens arbejdere på missionsmarken. De trænger mere til midlerne end jeg gør. I deres arbejde kommer de i kontakt med megen fattigdom og nød. De må give mad til de sultne og klæder til de nøgne. Jeg må begrænse mine udgifter så jeg kan tage del i det kærlighedens arbejde som de udfører." - "Special Testimonies", serie B, nr. 19, side 19, 20. ret

(183)  Appel om ligestilling
Der bør være mere ligestilling iblandt os. Der er for megen ivrigt tragten efter godtgørelser. Der bliver foretaget selviske vurderinger af det udførte arbejde. Ingen bør få højere løn fordi man går ud fra at man kan bruges til at udføre en bestemt slags arbejde. På den måde bliver det arbejde som er gjort for Gud og for hans værks fremgang, placeret på en lejesvends basis. Af dem som har fået meget betroet, vil der også blive forventet meget. De som har indvendinger om at de bør have højere løn på grund af deres dygtighed og særegne gaver, bør spørge sig selv: Hvem ejer de talenter jeg handler med? Har jeg brugt disse evner på en sådan måde at de har bragt den største ære til Gud? Har jeg fordoblet de talenter som er lånt mig? En indviet brug af disse talenter vil de give et afkast til Guds sag. Alle vore talenter tilhører Gud, og både kapital og renter skal en dag gives tilbage til ham. ret

(184)  De som har været knyttet til Guds værk i mange år, bør omhyggeligt undersøge hvor stor skade de har påført Herrens vingård ved ukloge træk, ved at afvige fra de rette principper og føre midler bort fra Guds sag. De har brugt deres indflydelse til at lede andre ind på krogede stier. I stedet for at tragte efter højere løn bør de ydmyge sig for Gud på en måde som de ikke behøver at angre over. De bør spørge sig selv: "Hvor meget skylder du min herre?" (Luk 16,5). Hvordan skal jeg kunne aflægge regnskab for det talent jeg har misbrugt fordi jeg fulgte min egen vanhellige indbildning? Hvad kan jeg gøre for at udviske de onde følger af mine ukloge handlinger som har begrænset værkets ressourcer så meget?" Hvis hver enkelt med troskab havde forvaltet sin betroede stilling, ville der ikke være nogen mangel på midler i Herrens skatkammer. ret

(184)  Vort forhold til Guds værk må ikke placeres på medarbejdernes grundvold - overensstemmende med menneskelig vurdering, med så meget betaling for så meget arbejde. Det er en stor fejl når mennesker mener at deres tjeneste er uvurderlig. Hold Guds ord for sandhed, og der vil ske en stor forandring når det gælder om at vurdere det arbejde der bliver gjort for Mesteren. ret

(184)  Der er meget som trænger til at blive rettet hos de mennesker som er indstillet på at tragte efter så meget. Hvor upassende er ikke det selviske jag efter penge. Kravene om højere løn har drevet Guds kærlighed ud af mange hjerter. Prestige er et onde som stikker dybt, og som har ødelagt tusinder. Ja, titusinder som har været fyldt af ærgerrighed efter udmærkelse og ønsket om at vise sig, er blevet ødelagt fordi de mister princippet af syne, de har sammenlignet med sig selv. Deres ivrige søgen efter ære og belønning har resulteret i mindre åndelighed. Dette er en lærdom som alle burde studere omhyggeligt, sådan at de kan advares mod selviskhed, gerrighed og mod stolthed som ødelægger kærligheden til Gud og tærer på sjælen. ret

(185)  Når den som er knyttet til Guds værk, nægter at arbejde for den løn han får, selv om han får en rimelig sum for det han gør, kan det være at han får det han beder om. Det vil imidlertid ofte ske på bekostning af Guds nåde i hjertet, noget som er mere værd en guld, og sølv og dyrebare stene. - Manuskript 164, 1899. ret

(185)  Ulempen ved høje lønninger
Da Jesus blev menneske, var det en selvopofrende handling. Han levede i stadig selvfornægtelse. Det herligste og højeste udtryk for Guds kærlighed til mennesker blev lagt for dagen da han ofrede sin enbårne Søn, som var Faderens udtrykte billede. Dette er gudsfrygtens storslåede hemmelighed. Det er enhver bekendende Kristi efterfølgers forret og pligt at have Kristi sind. Uden selvfornægtelse og et kors at bære, kan vi ikke være hans disciple. ret

(185)  Da det blev foreslået og vedtaget at betale de høje lønninger til dem som arbejder på kontoret i Review and Herald, lykkedes det fjenden i sin plan at sætte Guds hensigt til side og lede mennesker ind på falske stier. Den selviske gerrighedens ånd tog imod de store lønninger. Hvis arbejderne havde praktiseret de principper som er fremholdt i Kristi undervisning, kunne de ikke med god samvittighed have taget imod sådanne lønninger. Og hvad blev følgen af denne øgning af lønsatserne? Udgifterne til familiens underhold blev stærkt forøget. Det var en afvigelse fra Kristi lære og eksempel. Stolthed blev vækket og næret. Midler blev brugt med det formål at man skulle se bedre ud, til unødvendig tilfredsstillelse af selvet. Kærlighed til verden tog hjertet i besiddelse, og vanhellig ærgerrighed herskede i sjælens tempel. De høje lønninger blev en forbandelse. Dette var ikke at følge Kristi eksempel, men verdens. ret

(186)  Kærlighed til Jesus vil ikke føre til selvnydelse. Den vil ikke lede til nogen unødvendige udlæg og brug af midler for at behage og tilfredsstille selvet eller pleje stoltheden i hjertet. Jesu kærlighed i hjertet vil altid lede sindet til ydmyghed og fuldstændig overensstemmelse med Guds vilje. - Brev 21, 1894. ret

(186)  Når synden slår til i det indre, angriber den de ædleste dele af mennesket som Guds skabning. Den bringer en forfærdelig forvirring og ødelæggelse af menneskets evner og kræfter som havde Guds præg. Medens fysisk sygdom stjæler kroppens kraft, vil selviskhedens sygdom ødelægge sjælen. - Brev 26,1897. ret

(186)  Forslag om højere løn til overordnede
Jeg er dybt urolig over hændelserne som er blevet vist mig i nattens løb. Jeg hørte at nogle af mine brødre kom med forslag som jeg ikke kan være enig i. Det de udtalte, antyder at de er på forkert spor. De har ikke en erfaring som vil beskytte dem mod bedrag. Det gjorde mig ondt at høre nogle af vore brødre komme med udtalelser som hverken viser tro på Gud eller loyalitet overfor hans sandhed. Der fremkom forslag som ville føre bort fra den rette og smalle vej, hvis de blev ført ud i livet. ret

(186)  Nogle mener, at hvis mennesker med fremragende evner får højere løn, vil de blive iblandt os. På den måde kunne mere arbejde blive udført på en mere fuldstændig måde, og sandhedens sag ville nå op på en mere ophøjet platform. ret

(186)  Når det gælder dette spørgsmål, har jeg fået anvisninger fra en som aldrig tager fejl, forudsat at denne plan bliver fulgt. Jeg spørger: Hvem er kvalificeret til at måle den ægte brugbarhed og indflydelse af deres medarbejdere? Ingen er kvalificeret til at bedømme en andens brugbarhed i Guds tjeneste. ret

(186)  Den position eller stilling som en person kan have, er ikke det eneste som antyder hans brugbarhed i Guds værk. Det er udviklingen af en Kristus - lig, karakter gennem en helliggjort indstilling som vil påvirke ham til det gode. Ifølge Guds vurdering er det graden af hans trofasthed som bestemmer værdien af hans tjeneste. ret

(187)  Gud kan kun godkende deres tjeneste, som har del i guddommelig natur. Uden Kristus kan et menneske ikke gøre noget. Kun kærlighed til Gud og mennesker sætter os i en fordelagtig stilling overfor ham. Lydighed mod den guddommelige befaling sætter os i stand til at være Guds medarbejdere. Kærlighed er den frugt som det kristne træ bærer, den frugt som er som bladene på livets træ, til lægedom for folkene. - Manuskript 108, 1903. ret

(187)  Livets nødvendighed og bekvemmelighed
Der bør være tilstrækkelige midler i Herrens skatkammer til at give dem som helliger deres tid til at arbejde med at frelse sjæle, et tilstrækkeligt underhold. Den retmæssige løn de får, skal ikke misundes dem. De som er villige til at arbejde for Mesteren, bør ikke tillades at mangle livets nødvendigheder. De bør sættes i stand til at leve nogenlunde værdigt og også have nok til at kunne give til Guds sag, for det hænder ofte at det forventes af dem at de skal føre at når det gælder offergaver. - Manuskript 103, 1906. ret

(187)  Fri fra verdslige foretagender og modstridende pligter
Mange ting trænger til at blive korrigeret, og de vil blive rettet hvis vi nøje følger principperne. Jeg har fået speciel undervisning når det gælder vore prædikanter. Det er ikke Guds vilje at de skal prøve at blive rige. De bør ikke engagere sig i verdslige foretagender, for det gør dem uskikkede til at give deres bedste kræfter til de åndelige opgaver. De må have en løn der er stor nok til at underholde sig selv og deres familie. Der må ikke lægges så mange byrder på dem så de ikke kan vise menigheden den nødvendige opmærksomhed i deres hjem. Det er deres pligt at undervise deres børn om at holde sig til Guds vej og gøre ret og rigtigt som Abraham gjorde. ….. ret

(188)  Prædikanter og lærere bør huske, at Gud holder dem ansvarlige for at udfylde deres stilling så godt som de på nogen måde kan, og sætte deres bedste kræfter ind i arbejdet. De skal ikke påtage sig pligter som er i strid med det arbejde Gud har givet dem. Når prædikanter og lærere, under et stadigt pres af økonomiske byrder og forpligtelser, går frem til talerstolen eller kommer til klasseværelset nedslidte og trætte, med bankende hoved og overanstrengte nerver, kan man ikke forvente andet en at vanhellig ild bliver brugt i stedet for den hellige ild som Gud selv har tændt. Den tvungne, skrøbelige indsats er en lidelse for taleren og skuffer tilhørerne. Han har ikke haft tid til at søge Herren, ingen tid til i tro at bede om en salvelse af Den Hellige Ånd. Skal vi ikke forandre denne måde at arbejde på? ret

(188)  Undgå at udvikle en kostbar smag
Missionsarbejderne må skærpe sig så de får perspektiv over deres udsyn. Selvfornægtelse og selvopofrelse er døde begreber hos mange, og de må vækkes til live igen. Folk må forstå at de store lønninger som de forlanger, tapper kassen for Herrens midler. De binder Guds penge til private interesser, og ved deres handlinger siger de til verden: "Min herre lader vente på sig." (Matt 24,48). Skal dette ikke forandres? Hvem vil nå op til Mesterens ædle eksempel? - Brev 120,.1899. ret

(188)  Tal ikke om din ringe løn. Undgå at udvikle en smag for kostbare klæder eller møbler. Lad værket gå fremad, sådan som det begyndte, i enkel selvfornægtelse og tro. Der må være en anden orden på tingene. - Brev 94, 1899. ret

(188)  Selvfornægtelse nødvendig også i dag
Der kræves lige meget selvfornægtelse nu som da vi påbegynte arbejdet. Vi var kun en lille håndfuld mennesker som viste hvad selvfornægtelse og selvopofrelse var. Vi prøvede at udgive små blade og små traktater til dem som var i mørke. Der er nogen ved kontoret i dag som var med os den gang. I årevis fik vi ingen løn, uden der var nok til at skaffe os den enkleste mad og de enkleste klæder. Vi var glade hvis vi kunne få brugte klæder, og til tider havde vi knapt nok mad til at opretholde vor kraft. Alt andet blev sat ind i arbejdet. Efter nogen tid fik min mand seks dollar om ugen, og vi levede af det. Jeg arbejdede med ham for sagen, og andre arbejdede på lignende måde. … ret

(189)  De som er kommet ind i arbejdet, og har taget det op efter at det er blevet fremgangsrigt, bør gå meget beskedent. De bør vise en selvopofrelsens ånd. Gud vil at institutionerne skal drives videre ved selvopofrelse, således blev de i den første tid. -Generalkonferensensrapport, 20. mars 1891, side 184. ret

(189)  Når dette arbejdet bliver udført sådan som det burde, og når vi arbejder med guddommelig iver for at vinde nye, vil verden se at der følger kraft med sandhedens budskab. De troendes enhed er et vidnesbyrd om evangeliets kraft. Den fører mennesker af forskellig indstilling ind i fuldkommen harmoni med hverandre og giver dem fælles interesse. ret

(189)  De troendes bønner og offergaver forenes med alvorlige, selvopofrende anstrengelser, og de er i sandhed et skuespil for verden, for engle og for mennesker. Personer bliver omvendt på ny. Den hånd som en gang var ude efter godtgørelse i form af højere løn, er blevet til Guds hjælpende hånd. De troende er forenet i én interesse - ønsket om at oprette missionscentre hvor Gud skal ophøjes. Kristus forener dem i fællesskabets og kærlighedens hellige bånd som har en uimodståelig kraft. ret

(189)  Det var om denne enhed Jesus bad lige før dommen mod ham. Han stod da kun et skridt fra korset: "At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig." (Joh 17,21). ret

næste kapitel