Råd til en som af økonomiske grunde ville forlade Guds værk

(210)  Den 3. november 1892 skrev en leder for et forlagshus til Ellen White for at underrette hende om at han havde bestemt sig for at arbejde udenfor samfundet, fordi han var kommet i financielle vanskeligheder. Han havde ikke klaret sig med sine indtægter og var kommet i gæld til institutionen med et samlet beløb på 1244 dollar i løbet af otte år. I mellemtiden havde han på samme måde ophobet gæld til sanatoriet. Begge institutioner bad ham venligst om at gøre disse konti op. Han følte at under disse forhold ville det være rigtigt af ham at forlade arbejdet i samfundet og hellere arbejde udenfor, hvor han kunne få højere løn. Han håbede da at kunne betale sin gæld og regnede ikke med noen sinde at vende tilbage til arbejdet i Guds værk. Brevet som følger, er Ellen Whites svar. ret

(210)  Min bror, i dit brev skriver du om at forlade Review. Jeg er bange for at du vil gå ud af arbejdet af de grunde du nævner. De åbenbarer at du trænger til at få en langt dybere erfaring end den du nu har. Din tro er meget svag. Andre familier som er meget større en din, klarer sig med halvdelen af den løn du har, uden et ord til klage. Vi har oplevet det samme, og jeg ved hvad jeg taler om. Det er tydeligt, at enten du fortsætter ved Review eller du slutter der, så vil du have noget at lære som vil være af den største betydning for dig. Jeg føler mig ikke fri til at tilskynde dig til at blive, for uden at du drikker dybere af kilden med levende vand, vil din tjeneste ikke være sådan at Gud kan godkende den. ret

(210)  Jeg ved ikke hvem der vil overtage den stilling som vil blive ledig hvis du skulle forlade den. Men hvis den gerning som Herren har planlagt, og som han længes efter at udføre, bliver gjort for menigheden i Battle Creek, er jeg sikker på at han vil hjælpe dem i en hvilken som helst krise. Han ønsker ikke nogen fremtvunget tjeneste. Uden at hans ord får adgang til sjælen, og hele mennesket underordner sig Kristus, vil det menneskelige redskab, når det fristes og prøves, vælge og følge sin egen tilbøjelighed fremfor Herrens veje. Jeg havde håbet at sandheden som har skinnet i klare, bestemte lysstråler siden møderne i Minneapolis, også ville skinne i dit hjerte. Men ifølge de breve du har skrevet, ved jeg at du ikke vandrer i lyset. ..... ret

(211)  Hvilken stilling en person end har i forbindelse med forlagsarbejdet, skal han ikke lønnes med en ublu sum, for Gud arbeider ikke på den måde. Du mangler åndelig syn, og du behøver salvelse fra himmelen så du kan se at Guds værk blev grundlagt ved offer, og bare ved offer kan det føres videre. … ret

(211)  Nogle af dem som har været knyttet til forlaget, ved ikke, og ønsker ikke at kende til erfaringen af, hvad det kostede deres forgængere at opbygge værket. Når disse arbejdere der kom til senere, fik del i det, gik de ikke ind i kompagniskab med Gud. De anerkender ikke de principper og vilkår som må herske over det menneskelige redskab som samarbejder med Gud. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." (Joh 3,16). Ingen som ikke har del i denne selvopofrende kærlighed, er skikket til at arbejde for Gud. Mange famler sig frem medens de klynger sig til selviskhedens byrde som om den var en dyrebar skat, medens de flittigt holder sig til deres egen vej. Når de banker på himmelens port og siger: "Herre, Herre, luk op for os," er der mange som vil høre ordene: Ingen kommer ind her, undtagen dem som modtager den himmelske velsignelse: "Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!" (Matt 25,23). Men du har trofast tjent dig selv, arbejdet for dine egne selviske interesser og været god imod dig selv. Du har ikke samlet dig en skat i himmelen." ret

(211)  Vi kan ikke være trygge et eneste øjeblik når vi kæler for ligegyldighed og skødesløshed vedrørende vor sjæls frelse. Mange må vækkes op og forandre deres livsførelse hvis de skal blive frelst. De sidste dages farer er over os. Vi kan kun være Guds medarbejdere når vi har kontakt med den guddommelige indflydelse gennem stærk, levende, virkende tro. De som vil undgå den selvfornægtende selvopofrende del af sin kristen tro, vil aldrig kunne tage del med Kristus i hans herlighed. Studium under bøn og beslutsom indsats er nødvendig for alle dem som skal vinde livets krone. ret

(212)  Ingen må tro at de har krav på nogen fordele på grund af fortrin når det gælder fødsel, position eller uddannelse. Hvordan fik de disse privilegier? Kun gennem Kristus. Gud kalder alle som ønsker at få evigt liv, til at efterligne ham som er vort mønster. Sandhed og retfærdighed er evangeliets grundlæggende principper og de eneste som Kristus vil anerkende hos noget menneskeligt redskab. Det må være en hjertefølt overgivelse af vor vilje til Gud. Vi må give afkald på hele vor egen antagne fortjeneste og se hen til Golgatas kors. Denne overgivelse til Gud indbefatter at vi selv samarbejder med de guddommelige redskaber. Grenen må blive på vintræet. ..... ret

(212)  Utroligt mange af de troende får næsten ikke nok at spise. Alligevel bringer de i deres dybeste fattigdom, deres tiende og deres offergaver til Herrens forrådshus. Mange der ved hvad det vil sige at støtte Guds værk under hårde og vanskelige forhold, har investeret deres midler i forlaget. De har været villige til at udholde besværet og savnet, og de har våget og bedt om fremgang for sagen. Deres gaver og ofre udtrykker den inderlige taknemmelighed og hjertets pris til ham som har kaldt dem ud af mørket til sit underfulde lys. Ingen mere vellugtende indflydelse kan stige op til himmelen. Gud har hørt deres bønner og er blevet mindet om deres almisser. ret

(212)  Guds værk er ét i hele dets udstrækning, og de samme principper og den samme ånd bør vises i alle dets forgreninger. Det må tydeligt fremgå, at det er et missionsarbejde. Enhver afdeling i Guds værk er forbundet med alle dele af det evangeliske arbejde, og den ånd som hersker i én afdeling, vil mærkes ud over hele området. Hvis en del af arbejderne får så høje lønninger, er der andre i forskellige grene af verden som vil bede om det samme, og selvopofrelsens ånd vil blive slukket i det som er selve hjertet af arbejdet. ret

(213)  Andre institutioner vil blive grebet af den samme ånd, og Guds gunst vil blive taget fra dem, for han kan aldrig godkende selvviskhed. Sådan vil vort udadvendte arbejde slutte. Kun ved en stadig opofrelse er det muligt at føre det videre. Kald kommer ind fra alle dele af verden om mænd og midler til at fremme værket. Skal vi være tvunget til at sige: "I må vente, vi har ikke midler i forrådshuset?" ret

(213)  Bror X kender arbejdet ved forlaget fra tidligere tid. Han kender til de vidnesbyrd som Gud har sendt ham og andre, når det gælder selvfornægtelse og offer. Han er ikke ukendt med de mange arbejdsfelter hvor dørene åbnes, og hvor sandhedens banner må løftes op, og hvor der behøves midler til at sætte arbejdet i gang. Hvis han havde Kristi ånd, ville han vise Kristi sind. ret

(213)  Desertører fra Herrens hær
Når bror X forlader forlaget og bryder sin forbindelse med Guds værk, gør han netop det jeg frygtede at han ville gøre. Hvis han havde vist selvfornægtelse og blevet på sin post i lydighed mod Guds vilje, fordi dette er Guds værk, ville han have vist at han ikke var på deltid. Han burde have lagt hele sit hjerte i arbejdet og båret dets ansvar og byrder sådan som andre har gjort før ham, selv om han ikke ville vinde så meget finansielt som i sine egne foretagender. Men hvor stor interesse havde han for sin gerning, al den stund han kunne forlade den når det passede ham, fordi det syntes at være i hans interesse at gøre det. Bør soldaterne i Kristi hær handle på den måde? Hvis soldater i et lands hær gjorde det, ville de blive betragtet som desertørere. Hvordan vil det himmelske univers se på sådanne soldater i Kristi hær? Ingen som engagerer sig i Guds værk og som er i stand til at værdsætte dets hellighed, kan skaffe sig nogen som helst verdslig fordel, ved at vende sig fra værket. ret

(213)  Bror Y, Gud har været meget barmhjertig mod dig og bror X. Livet som har været så utrygt for jer begge, har han i sin nåde sparet. I har fået dage, måneder og år med muligheder for at udvikle jeres karakter. Gud har sat jer i forbindelse med sit værk for at I skulle blive gennemtrængt af Kristi ånd. Hver dag og hver time kommer til jer som et blodkøbt privilegium, sådan at I ikke bare skal arbejde på jeres egen frelse, men være redskaber til at bringe mennesker til Kristus, bygge hans rige op og åbenbare Guds herlighed. Gud beder om hjerter og en helligelse til værket. De som i sandhed er Guds medarbejdere, vil bære byrden af værket. På samme måde som prædikanten som han sender ud, vil føle: "Ve mig om jeg svigter når det gælder om at være trofast og oprigtig i det ansvar som er betroet mig." ret

(214)  Min bror, hvis du ikke har mere interesse for arbejdet end det som antydes ved at du kan gå fra det så let, så har jeg ikke noget at sige, eller nogen bøn om at du skal fortsætte i din stilling, eller at bror X skal vende tilbage til sin. I viser begge at I ikke er mænd som vi kan stole på. Det eksempel som ville blive givet ved at tilbyde jer noget mere lokkemad for at blive, det ville ikke være til Guds behag. ret

(214)  Ikke et øjeblik ville jeg komme til dig eller nogen anden med en bestikkelse i form af penge for at beholde dig i værket, uanset hvilken midlertidig ulempe det end ville være at du trak dig tilbage. Kristus leder. Hvis hans Ånd ikke gør dig villig til at være noget eller gøre noget for sandhedens sag, så kan du lære den lektie blot ved at gennemgå prøvelser. Gud vil prøve enhvers tro. Kristus har genløst os ved et uendeligt offer. Selv om han var rig, blev han fattig for vor skyld, for at vi ved hans fattigdom skulle få del i de evige rigdomme. Alt det vi ejer af dygtighed og forstand, er blot det som Herren har lånt os som betroede værdier, for at bruges for ham. Det er vor forret at tage del med Kristus i hans offer, hvis vi vil. ret

(214)  De erfarne og gudhengivne mænd som begyndte dette værk, som fornægtede selvet og ikke nølede med at ofre noget som helst for at det skulle have fremgang, sover nu i deres grave. De var Guds udvalgte kanaler som det åndelige livs principper blev meddelt menigheden igennem. Den erfaring de havde, var af den største værdi. De kunne ikke købes eller sælges. Deres renhed og helligelse, deres selvopofrelse og levende forbindelse med Gud, blev velsignet til opbygning af værket. Vore institutioner var præget af selvophøjelsens ånd. ret

(215)  I visse henseender er arbejdet blevet forringet. Medens det er vokset i udstrækning når det gælder hjælpemidler, er det aftaget i fromhed. I de dage hvor vi kæmpede mod fattigdom, følte de som så det, hvor vidunderligt Gud virker i opbygningen af sit værk, de kunne ikke blive vist større ære end at blive knyttet til interesserne i Guds værk ved hellige lænker som bandt dem til Gud. Ville de nedlægge deres ansvar og nå til enighed med Gud, ud fra et spørgsmål om penge? Slet ikke. Selv om alle selviske tjenere svigtede deres pligt, ville disse aldrig forlade værket. De ville sige: "Hvis Herren har placeret mig her, så ønsker han at jeg skal være en trofast husholder, medens jeg hver dag lærer hvordan jeg skal udføre arbejdet på en tilfredsstillende måde. Jeg vil blive på min post til Gud sætter mig fri. Jeg vil vide hvad det vil sige at være en praktisk, helhjertet kristen. En gang skal jeg få min løn." ret

(215)  De troende, som i den første tid af vort værk, ofrede for at bygge det op, var gennemsyrede af den samme ånd. De følte at Gud forlangte af alle som var knyttet til hans værk, en fuldstændig overgivelse af ånd, sjæl og legeme og af alle deres evner og tjenester for at arbejdet skulle have fremgang. Gennem de vidnesbyrd de modtog, blev der gjort krav på hele deres kraft i samarbejde med de guddommelige redskaber, og hele den forøgede dygtighed som blev opnået gennem brugen af deres kræfter. ret

(215)  Skadelige virkninger af selviskhed og begær
De som af en eller anden verdslig bevæggrund kan bryde forbindelsen med Guds værk, kan mene at de har en vis interesse i Guds værk. Men den selviskhed og begærlighed som ligger på lur i det menneskelige hjerte, er meget stærke følelser, og resultatet af denne kamp er ikke bare noget man kan gætte sig til. Uden at sjælen daglig lever af Kristi kød og hans blod, vil det element af gudsfrygt som findes, blive overvundet af det sataniske. Selviskhed og begærlighed vil drage afsted med sejren. En ånd som har nok med sig selv og vil være uafhængig af andre, vil aldrig kunne komme ind i Guds rige. Det er kun dem som tager del med Kristus i hans selvfornægtelse og offer, som vil tage del med ham i hans herlighed. ret

(216)  De som i en begrænset grad er klar over hvad forløsningen betyder for dem og deres medmennesker, vil vandre i tro. De vil i nogen grad kunne fatte menneskehedens umådelige nød. De bliver rørt af medfølelse når de betragter den omfattende mangel i vor verden. Der er store folkemængder som lider under mangel på mad og klæder, og der er en åndelig fattigdom hos tusindvis af mennesker som lever i skyggen af en frygtelig dom. Sammenlignet med det, svinder den fysiske lidelse bort til ingenting. Jesu Kristi religion har vundet vidunderlige sejre over menneskers selviskhed. Kristi selvfornægtelse og selvopofrelse står altid foran dem som samarbejder med ham, og menneskers vilje giver sig helt ind under Guds vilje. ..... ret

(216)  Guds tanke er at alle som arbejder sammen med ham, skal have en rig erfaring af hans kærlighed og hans kraft til frelse. Vi bør aldrig sige: "Jeg har ingen erfaring," for den Gud som gav Paulus en erfaring, vil åbenbare sig for enhver som indtrængende søger ham. Hvad sagde Gud til Abraham? Dette sagde han som kender hjerterne: "Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed." (1Mos 18,19). Abraham opelskede gudsfrygt i hjemmet, og Herrens frygt førte til et retskaffent liv. Han som velsigner de retfærdiges bolig, siger: "Jeg har udvalgt ham for at han skal pålægge. ....." Dette betyder ikke udlevering af hellige betroelser, ingen nølen mellem det som er ret og galt. Den Hellige har givet regler for hvordan alle skal ledes - den karakterens standard, som ingen kan vige af fra, og forblive skyldfri. Vi må flittigt og samvittighedsfuldt studere Guds vilje, det må være det første og det sidste i alle livets forhold. De love som hvert menneske skal være lydig mod, flyder frem fra den uendelige kærligheds hjerte. ret

(217)  Den samme hellige vægter som siger: "Jeg har udvalgt Abraham," kendte også Kornelius. Han sendte sin engel med et budskab til den mand som havde taget imod og udnyttet alt det lys Gud havde givet ham. Engelen sagde: "Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud, og huskes hos ham. Send nu nogle folk til Joppe efter en mand, der hedder Simon med tilnavnet Peter. ..... Hvis hus ligger ved havet." (Apg 10,4-6). Sådan arbejder Herrens engel for at bringe Kornelius i forbindelse med det menneskelige redskab som han kunne få større lys igennem. Studér hele dette kapitel omhyggeligt og se enkelheden i hele denne beretning. Tænk så på at Herren kender hver enkelt af os ved navn og ved akkurat hvor vi bor, den ånd som bor i os, og hver handling i livet. De tjenende engle går gennem vore menigheder og lægger mærke til vor trofasthed på vor personlige pligts vej. ret

(217)  De lægger også mærke til når vi forsømmer vor pligt. Husk tilfældet med Ananias og Saffira. Da de foregav at de havde helliget hele deres ejendom til Gud, løj de for Den Hellige Ånd. Som en følge af deres bedrag mistede de ikke kun det nuværende liv, men også det kommende. Det er trist for enhver der behandler hellige ting, og alligevel fører deres egne specielle karaktertræk ind i tjenesten sådan at Guds virksomhed bliver påvirket af deres synder. Gud ønsker at de i deres betroede stilling, ved deres eget eksempel skal vise Kristi sind. Men de forkastelige karaktertræk er vævet ind i alt deres arbejde, og Guds hellige værk er skæmmet ved deres selviskhed. Herren kender dem der bærer ansvarsfulde byrder, de er trofaste husholdere som opretholder streng retskaffenhed i enhver sag, og de sætter dette stempel på alle sider af deres arbejde. ..... ret

(217)  Du er bedrøvet og sorgfuld, men bedrag ikke længere dig selv. Forvent ikke at mennesker vil værdsætte det lys Gud har givet dem fra deres egen hellighed, før de åbner deres hjerte for Jesus. "Støt dig til mig," siger han, "stol på mig, for jeg vil aldrig svigte dig. Jeg vil være nær hos dig med hjælp til enhver tid når du behøver den." ret

(217)  Det er blevet vist mig, at alle som nu har vigtige stillinger i Review, vil blive prøvet. Hvis de vil gøre Kristus til deres forbillede, vil han give dem visdom, kundskab og indsigt. De vil vokse i nåde og brugbarhed sådan som Kristus gjorde. Deres karakter vil blive dannet efter hans billede. Hvis de undlader at holde sig på Herrens vej, vil en anden ånd kontrollere deres sind og dømmekraft. De vil lægge planer som Herren ikke er med i, de vil følge deres egen kurs og forlade de stillinger de har haft. De har modtaget lys. Hvis de viger af fra det og følger deres egen kurs, må ingen komme med bestikkelser for at få dem til at blive. De vil blive en hindring og en snare. Den tid er kommet hvor alt hvad der kan rystes, vil blive rystet, sådan at de ting der ikke kan rystes, vil bestå. - Brev 2a, 1893. ret

næste kapitel